Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellwald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
Hellwald
Hellwald, Friedrich Anton Heller von, tyss
geografisk Forfatter, f. 1842, er siden 1871 Re
daktør for Tidsskriftet Das Ausland". Han
har bl. a. strevet «Russerne i Centralasien", Kult
urhistorien i dens naturlige Udvikling", lorden
og dens Beboere" og I den evige Is".
Helmersen, Gregor von, russist Naturforsser
og Reisende, f. 1803, lagde sig i Dorpat navnlig
ester Bergbygningsloere og Geologi, foretog 1826
en Reise til Egnene om den nedre Bolga, under
sFgte senere sammen med Ernst Hofmann den syd
lige Del as Ural og fra 1883 Ural fra lekateri
nenburg til den 61de Bredegrad; 1835 foretog han
Underspgelser paa Kirgisersteppen. 1837 blev han
Prosessor i Geologi i Petersburg, foretog endnn
stere Reiser i Rusland i videnstabeligt Viemed og
var 1865—72 Direktør for Berginstitutet i Peters
burg, hvis Omorganisation han gjennemftrte.
Helmhvltz, Hermann Ludvig Ferdinand, tyst
Fysiolog, f. 1821, blev 1848 Larer i Anatomi ved
Kunstakademiet i Berlin, var derpaa Professor
i Fysiologi i Konigsberg, Bonn og Heidelberg
og blev 1871 Professor i Fysik i Berlin. Han
har udfprt flere vigtige Understgelser og navnlig
indlagt sig stor Fortjeneste ved Opfindelsen af Bien
speilet (s. d.) Af hans Skrifter er Haaudbog i
den fysiologiske Optik" og ..Lcrren om Tonefor
nemmelserne" de betydeligste.
Helminthologi, Lceren om Indvoldsormene;
ogsaa Lcrren om Onnene i Nlmindelighed.
Helmold, tyst Historieflriver i det 12te Aarh.,
var Prest i Bosau. Han strev sla
voi-urn", som gaar fra 804 til 1170 og endnu er
et vigtigt Kildeskrift.
Helmont, Johan Baptist van," belgisk Loege,
Kemiker og Theosof, s. 1577, d.1644, gjorde flere
vigtige kemiste Opdagelser navnlig angaaende Luft
arterne. Som Lage ansaa han Mauen og Under
livet som de fleste Sygdommmes Oprindelsessted.
Livet styredes efter hans Mening af en Grund
kraft, som han kaldte Archeus, tilligemed flere
underordnede Krcrfter. Hans System var Para
celsus’s, men mere videnstabelig uddannet.
Helmstedt, By i Brunsvig, med 8,000 Indb.,
havde 1576—1809 et Universitet.
Heloise, se Abailard.
’ Helvter, oprindelig Navn paa Indbyggerne i
Helos, en By i Lakonien, som ca. 700 f. Kr. blev
undertvungne as Spartanerne og gjorte til Sta
tens Slaver. Senere gik Navnet over ogsaa paa
andre, som kom i den samme Stilling.
Helsingborg, By i det vestlige Skaane, ved
Sresund, Ugeoverfor Helsingar, med 10.000 Indb.,
var allerede i det 13de og 14de Aarh. en betydelig
By, hvor der bl. a. 1310 sluttedes en Fred mellem
de tre nordiske Riger, Mge hvilken Sverige dettes
mellem Kong Birger og hans to Brpdre. Efter
i det 17de Aarh. at have lidt meget ved Krigene
mellem Danmark og Sverige har Byen i den
senere Tid atter horvet sig betydelig og driver
navnlig Handel med Korn. Den har en lcrrd
Skole, en Badeanstalt og en SundhedsbrMd.
Helsingfors, Hovedstad i StorfyrstendMmet
Finland, ved den finske Bugt, med 32,000 Indb.,
et Universitet (overflyttet fra Abo 1827), Skibs
verfter, Seildugsfabriker og betydelig Handel.
Paa nogle Ver og Holmer strar i Sydost for
Byen ligger den stcrrke Fcrstning Sveaborg.
Helvedesild
Helfingland, Landstab i svensk Norrland, 122
svenske Kv.mil stort, med 102,000 Indb., grcendser
mod Nord til Medelpad, mod Bst til den botniste
Bugt, mod Syd til Gestrikland og mod Vest til
Herjedalen og Dalarne. Landstabet er bjergfuldt
og lidet frugtbart, men har adskillig Skov; Hoved
næringsveiene er Kvcrgavl og Dyrkning af Lin.
— Helsingland hprer i administrativ Henseende
under Gefleborgs Lan og udgj^r 3 Fogderier; i
geistlig Henseende lMer det under Upsala Erke
bispedfimme og deles i 4 Provstier med 28 Pa
storater. Et Sogn (Ytterhogdal) h^rer til lemt
lands Lan og Hernosands Stift.
Helsingor, By paa Sjcelland i Danmark, 5
Mil nord for København, ved Vresund, ligeoverfor
Helsingborg med ca. 9,000 Indb., en Realskole,
en Borgerskole samt betydelig Handel og Slibsfart.
Indtil 1857 betaltes Bresundstolden i Helsingar,
som efter Toldens Ophaevelse det ncrvnte Aar da«
lede betydelig. Endnu er Byen et vigtigt Pro
vianteringssted for Skibe. — I Ncrrheden er Slot»
tene Kronborg (stcerkt befcrstet) og Marienlyst.
Helst, Bartholomlrus van der, bersmthollandst
Maler. f. 1613, d. 1670, levede for det meste i
Amsterdam. Han var noest Frans Hals sin Tids
ypperste Portrcrtmaler og overgik ham endog i
store hiftoristePortrcetfremstillinger; i det hele var
han en as de allerbetydeligfte hollandske Mestere.
Hans Hovedverk er det udmcerkede Skyttergilde i
Amsterdam".
Helvede (af oldnorst Nelviti, d. e. Hels
Straffested), i de religiøse Forestillinger de Ondes
og Ugudeliges Straffested efter DMn. Grcrkerne
og Romerne kaldte den Del af Underverdenen, hvor
de Onde fik sin Straf, Tartaros; Israeliterne an»
tog oprindelig ligesom flere andre af Oldtidens
Folk et faelles D^dsrige, Scheol, hvor samtlige
Afd^de skulde ftre en uvirksom og glcrdefts Til
vcerelse. Efter det babyloniske Fangenstabs Tid
opkom Forestillingen om to adskilte Opholdssteder
ester D^den, Paradiset for de Gode cg Helvede,
Gehenna (s. d.) for de Onde. Disses Straf
tcrnkte man sig is«r bestaaende i at brcende i Ild,
hvorfor Forestillingen om Helvede udmalede dette
forn en Sjs af Ild og Svovl. Fra Jødedom
men gik disse Begreber om Helvede over i Kri
stendommen, hvor de dog fik en vcesentlig modisi
ceret Skikkelse. Det Nye Testamente lcrrer, at
de Onde stal opstaa fra de D^de og underkastes
Dommen for derpaa at styrtes i Helvede. For
uden de Ugudelige, forn i Livet havde tilhM den
kristne Kirke, antog ogfaa de gamle Kristne, at
Hedninger og I^der samt ndMe Bjllrn efter DF»
den fiulde faa sin Plads i Helvede. Straffens
Haardhed foreftillede man sig som forfijellig ; dens
Varighet, antog man i Begyndelsen forskjellig,
men fra det ste Aarh. fik den Mening Overhaand,
at den skulde verre evig, hvilket siden har varet
fastholdt af Kirken, trods der ofte ogsaa i den
nyere Tid har vcrret reist Tmvl derimod.
helvedesild (Xnns), en Sygdom, som giver sig
tilkzende ved Hududstet, forbundet med heftig Svie og
undertiden lidt Feber; Udstettet bestaar af klare, vand
fyldte Blcerer, som udbreder sig regelmassig bcrlte
formet, hyppigst Paa den ene Side af Brystet,
undertiden paa begge. Blcrrerne turker i Regelen
nd efter faa Dages ForlM og efterlader Skorper;
med dem forsvinder i Regelen ogsaa Smerterne.
768
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
