Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellwald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hemmelige RetterHelvedesmaslinei 769
§efoebe§maffittet har man kaldt FartKer
til Krigsbrug, fyldte med Krudt, Bomber o. lign.,
hvilke man lader drive mod Broer, Damnin
ger osv. for ved ©ammenftøbet at erplodere og
sprange disse Gjenstande i Luften. Det samme
Navn har man gtbet flere paa samme eller lig
nende Principer konstruerede Mordapparater, bl. a.
bet, som 1800 forføgtes anbenbt mod den babcmnbe
Fprftekonful Bonaparte.
Helvedesften, (Lapis intsrualis), salpetersurt
Sfllvofyd, se SKv.
%tlt>ttitt (lat. Helvetii), et keltisk Folk i bet
nuvcrrende Schweiz, omtales førft i Anledning as
Kimbrernes og Teutonernes Tog, idet en af deres
Stammer, Tigurinerne, sammen med disse Folke»
fcerd befeirebe Konsulen Lucius Cassius 107 f. Kr.
Helvetiernes Land (Ager Helvetiorum) strakte sig
paa Casars Tid fra ©enferfjøen til §Bobenfjøen.
En af deres Hpvdinger, Orgetorix, overtalte dem
til at forlade ftt Land med dets 12 Byer og 400
Landsbyer for at nebfcette sig i Gallien; 58 f. Kr.
beseiredes de imibtertib as Safar beb SBibracte
(Autum i Burgund) og blev tvungne til at vende
tilbage til sit Land, som nu indlemmedes i det
romerske Gallien. Fra Slutningen af det 3die
Aarh. gjorde Alemannerne hyppige Indfald i
Helvetien, som de omkring 400 for Størstedelen
indtog.
Helvetius, Claude Aorien, berømt franfl Filo
fof, f. 1715, b. 1771, bestemtes til Finansembeds
mand og sik i sit 23be Aar en meget indbringende
Post som Generalforpagter; som saadan holdt han
streng Opsigt med sine til Udsugelser tilvMige
Undergivne, men opgav snart denne Stilling og
tog Ansettelse ved Dronningens Hof, hvor han
dog med fra TilbMighed for stille og dybe filo
sofiske Studier ikke fMe sig hjemme. Efterat han
1751 havde giftet ftg, levede han for bet meste
paa et Landgods, hvor han dyrkede sine Studier,
sprgede for sine Undergivnes Bel og Moe en
storartet VelgjFrenhed. 1758 udgav han sit be
rMte Verk »De l’Esprit", som ved be deri inde
holdte Angreb paa det traditionelle i Religion og
Politik paadroa ham megen Forfølgelse. Bogen
blev paa Parlamentets Foranstaltning offentlig
brandt, og Forfatteren blev nM til at tilbage
kalde den. Af Harme herover reiste han 1764 til
England og derfra til Tyskland, hvor han blev
mobtagen med megen SSetbittie af Fredrik den
anden. Efter hansDFd udkom hans andet Hoved
verk ,De I’homme, de ses facultés intellectuelles
et de son ssueatioi^, hvori han videre udvikler
Ideerne i sit fyrste Verk. Hans System gaar nb
paa at fremftitte ©elbljærlig^eben og den egne
Interesse som Drivfjeren til Menneskets hele in
tellektuelle og materielle Virkfomhed. Lidenstaberne
er i og for sig intet Slet, thi uden dem er ingen
Virksomhet» tankelig; de har ftt Udspring fra Selv
kjcrrligheden,som igjen ftger legemligtVeibestndende,
og saaledes gaar al Virksomhed tilstdst ud paa ma
teriel Nydelse. Moralen hviler paa fysiste Grunde;
bet ©obe er ligesaa lidt en evig Ide som noget
blot tilfceldigt. Den enkelte holder bet for godt,
som er ham til Nytte, og i det praktiske Liv er
Egennytten ben virkelige Maalestok for enhvers
Handlinger. Idealet af en gob Handling vilde
bcere, at den var nyttig for alle; men da dette
ikke kan finde Sted, npdes man til at indstranke
den Kreds, man stal tåge Hensyn til, til sin egen
Nation, hvorved al Fortjeneste og al Uret egentlig
bliver af Politisk Art. Om hvor vel Helvetius’s
Lcrre svarede til hans Tids Toenkescrt, vidner det
bekjendte Udsagn om ham: Det er en Mand,
som har sagt, hvad alle Mennesker hemmelig
tcrnkte."
Helvingedtekkede (Ooisoptei^), se Biller.
Hemans (not. Himens), Felicia ®orotb,ea, en»
gelsk Digterinde, f. 1794, d. 1835, udgav 1812
DigtsllMlingen «Domestic affections" og 1816 et
sterre Digt »The restoration of the works of
art in Italy", som banbt S3^ron« Bifald. I hen»
des fenere talrige Digte er en vemodig romantisk
Tone fremherskende, og de barer Spor af Paa«
birtoing af ben tyste og spanske Literatur. Hendes
samlede poetifle Verker er udkomne 1861 og ellers
flere ©ange.
Hemi-, gr., i Sammenfatninger d. s. s. halv,
saaledes He misfare, Halvkugle.
Heming, @øn af Strutharald, bar en af
lomsvikingernes Anførere i Slaget i HjMnga»
baag og en af dem, som undkom. Senere her
jede han England, tilbets fom ben danske Konge
©ben Sjugefleggg Forbundsfalle. terning og de
andre lomsvikinger indgik omsider Forbund med
den engelske Konge 3Ethelred, af hvem be fjabbe
erholdt store Fortellinger. Men deres Overmod
ogHensynslMed blev tilstdst saa trykkende, at
ZEthelreds SMner besluttede at stille sig af med
dem. De overrumftlede Heming i Sleswich i
Nottinghamshire og drabte ham med alle hans
Mand.
Hemmelige Retter, tyst Femgerichte ell.
Freigerichte, en egen Slags Domstole, som
fornemmelig i Vestfalen i Middelalderen udviklede
sig af de gamle Gaugerichte, og fom i hin Lov
lpshedens Tid spillede en stor Rolle som Haand
havere af Ret og Orden. Deres Medlemmer
kaldtes Wissende" (Vidende); af dem valgtes
Dommerne, bie Freischoffen", som tillige flulde
fuldbyrde Dommene. Retten holdt sine MMr dels
om Dagen under aaben Himmel og dMte ba i
borgerlige ©tribigljeber, dels om Natten paa stjulte
©teber, hvor ber afsagdes Dom over dem, som
havde gjort fig skyldige t Kjatteri, Trolddom, Bold
tagt, Tyveri, Rov og Mord. Anklagen fiete gjen
nem en «^reif^offe", som aftagbe Ed paa, at den
AnNagede havde begaaet Forbrydelsen; en af be
;,3Sibenbe" sammenkaldte Rettens Medlemmer og
indstevnede den Anklagede, som i en bestemt Nat
skulde indftnde ftg paa et bestemt ©teb for derfra
af «Vidende" at føres for Retten. Her kunde han
fralagge sig Anklagen ved Ed, mod hvilken An
klageren saa kunde stille en Ed med Edshjelpere.
Hvis nu den Anklagede skaffede 6 Edshjelpere, kunde
Anklageren afkrafte deres Udsagn, naar b.an pra
sterede 14 Edshjelpere. Fjlrst hvis den Anklagede
flaffebe 21 Edshjelpere, maatte han übetinget fri
kjendes. Den, fom blev overbevist ora sin For
brydelse, saavelsom den, der ikke møbte for Retten,
blev «verfemt", d. v. s. prisgiven til alle de «Vi
dende", og hvis Dommen lM paa DMstraf, bar
enhver af dem btigtig at bræbe den DMte med
Dolk eller Strikke, naar og hvor de maatte trasse
ham. — De hemmelige Retter virkede i Begyn
delsen utvivlsomt heldig og npd stor Anseelse for
ftn Upartiskhet, og Retfardighed ; senere, da de fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
