Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hemmingsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik
Henrik (Henry), Navn paa B engelske Konger.
— Henrik den fyrste (^sauolsro"), yngste
SM af Vilhelm Erobreren, bemcrgtigede sig 1100
under sin Broder Roberts Fravoerelse Paa det ftrste
Korstog England, som han ogsaa beholdt ester
Roberts Tilbagekomft. 1106 fangede han Ro
bert og satte sig nu ogsaa i Besiddelse as Nor
mandiet. Kort ester sin Tronbeftigelse udstedte
han et Frihedsbrev (Okartalibsltawiu), som gav
Adel og Geistlighet, betydelige Forrettigheder; for
resten regjerede han med megen Kraft, tildels ogsaa
temmelig vilkaarlig. — Henrik den anden, fore
gaaendes Datteren, den fyrste Konge as Huset
Plantagenet, f. 1133, d. 1189, arvede 1151 Anjou
samt Maine og Normandie og lagde 1152 ved Gifter
maal ogsaa Guyenne og Poitou til sine Besiddelser;
1154 blev han ester Stefan af Blois Konge i
England. Han regjerede med Dygtighed, ind
drog Kronens bortstjcrnkede Godser, holdt Adelen
i TMime og forbedrede Borgernes Kaar. Med
Geiftligheden havde han mange Kampe at beståa;
navnlig var Thomas Becket ham en haardnakket
Modstander. 1170 blev Becket myrdet af nogle
Adelsmcrnd Paa Foranledning af en uforsigtig
Utring af Kongen, og denne maatte gjsre Bod
ved den til Helgen ofthKede Prcelats Grav. Efter
at have bragt Wales under sit Protektorat begyndte
han 1171—72 med Pavens Tilladelse Erobringen as
Irland og knyttede den Forbindelse mellem dette og
England, som siden har beftaaet. Hans SMner
gjorde ham megen Sorg og greb til Vaaben mod
ham; efter at have beseiret dem tilgav han dem,
men de PaafMe ham endnu gjentagne Gange Krig,
og da han sik bFre, at hans yngste og kjcrreste SM,
Johan ( uden Land"), ogsaa gjorde fcelles Sag med
sine Brødre, dpde han as Sorg. Henrik var en
begavet og cedel Personlighet», hvis Drste Feil var
hans for store Umistoenksomhed. — Henrik den
tredie, SM af Johan uden Land, f. 1206, d.1272,
stod efter Faderens Df<d 1216 under Grev Pem
brokes Formynderstab og overtog selv Regjeringen
1223. Han var svag og lod sig lede af sine Ino
linger og af Dronningen; de Misbrug, hvortil
dette gav Anledning, bevirkede, at Baronerne og
Geistligheden gjorde Opstand under Anførsel af
Kongens Svoger, Simon af Montfort. Kongen
blev ved Lewes 1264 fangen med sin Broder og
sin SM Edvard, hvorefter Simon af Montfort
med Parlamentets Samtykke bemcegtigede sig Re
gjeringen (til dette Parlament indkaldtes for fMfte
Gang ogsaa Deputerede fra Borgerstanden). Den
fangne Edvard fik imidlertid Anledning til at und<
slippe, samlede en Hoer og gjenindsatte 1265 Fa
deren i Kongedømmet. — Henrik den fjerde,
SMnesM as Edvard den tredie, ftrste Konge as
Huset Lcmcafter, f. 1367, d. 1413, udmcrrkede sig
1392 paa et Korstog mod Lithauerne, farvistes
1398 van ti Aar af Richard den anden, som frygtede
hans Anseelse, og gik derpaa til Frankrige; da
Richard 1399 vilde berøve ham hans Foedrenearv,
vendte han tilbage, samlede en Hoer, fangede Ri
chard, som han lod afsoette af Parlamentet, og be
moegtigeoe sig selv Regjeringen. Fra flere Kanter
reiste der sig Modftand mod denne Forholdsregel,
og Henrik Percy, SM af Greven as Northumber»
land, Mede figiSpidsen for en Har mad Kongen,
men overvandtes af denne og faldt ved Shrews
bury 1403. Efterat en anden Opstand 1405 var
Henrit
kvalt i sin Begyndelse, Me Henrik Regjeringen i
Fred med Dygtighed og Maadehold. Han gjorde
sig yndet af Parlamentet ved at gMe det Ind°
rMnnelser mod Adelen og as Geistligheden ved at
forfølge Wiclefiterne. Plaget af Samvittigheds
nag stod han netop i Begreb med at gMe et Tog
til Palcrstina, daD^den rammede ham. — Henrik
den femte, foregaaendes SM, f. 1388, d. 1422,
stal efter Beretningen som Prins have f^rt et
uvirksamt og udsvcrvende Liv, saa at man tvivlede om
hans Dygtighed til at regjere. Men da han ved Fa
derens D^d befteg Tronen, forandrede han ganske
sin Levevis, fjernede sine Svirebrødre, holdt sig til
sin Faders Raadgivere og viste ligesaa megen Dyg
tighed som personlig Elssvoerdighed. Ester at have
undertrykt en Sammensvcrrgelse under Hertug Ri
chard af Cambridge vendte han sig 1415 mod
Frankrige, indtog Harfteur, men led med sin Hoer
meget af Mangel og Sygdom. Franstmoendene
rykkede mod ham med overlegen Styrke, og han
tilbad dem forgjeves at ville give Harfteur tilbage
for uhindret at kunne troekke sig tilbage til Calais.
Da dette afstoges, kom det til et Slag ved Azin
caurt, hvor Franstmoendene trods sin Overmagt
led et totalt Nederlag. Henrik vendte nu tilbage
og forenede sig med Hertug Johan af Burgund
for at erobre hele Frankrige; 141? ryktede han
atter ind i Normandiet, som han i L^bet af to
Aar noesten helt indtog. Cfter Hertugen af Bur
gunds Dpd forbandt hans SM Filip den gode
sig med Henrik; 1420 kom det til et Forlig mellem
dem og Frankrige, ifølge hvilket Henrik oegtede den
franske Konge Karl den sjettes Datter og overtog
Regentssabet i Frankrige; efter Karls DFd stulde
Riget tilfalde Henrik og hans Arvinger. Dauphinen
ftgte imidlertid ved flotfl Hjelp at sikre sig en Del
af Frankrige og flog Hertugen af Clarence ved
Bauge’ 1421; Henrik ilede mod ham, men kunde ikke
bevoege ham til et afgjMende Slag. 1422 dFde han
ißincennes.— Henrik den sjette, foregaaendes
SM og EfterMger, f. 1421, d. 1471, stod ftrst under
Formynderflab af sine FarbrFdre, Hertug^erne af
Bedford og Gloucefter, og kronedes 1431 i Paris
til Konge af Frankrige. Men ved leanne d’Arcs
Optroeden rystedes det engelfie Herredømme i Frank
rige og gik snart ugjenkaldelig tabt. 1445 oegtede
Henrik dm herstesyge og hensynsløse Margrete af
Anjou, som tilligemed sine Indlinger styrede Riget
og vakte stor MisfornMlse, isoer ved at lade den
af Folket yndede Hertug af Gloucefter myrde. Der
reiste sig nu en Opstand under Ledelse af Hertug
Richard as Hork, yg hermed begyndte de blodige
Borgerkrig! mellem den r^de og den hvide Rose".
Henrik blev fangen ved St. Albans 1455 og
stßtes formelig fra Tronen 1461 af Greven af
Warwick. Cfter 10 Aars Fangenskab blev han af
den samme Greve af Warwick gjenindsat i Konge
dMmet, men fangedes snart og myrdedes i Tower
1471 sammen med sin SM Edvard, sandsynligvis
paa Foranstaltning af Richard af Gloucester (Ri
chard den tredie). Med ham udd^de Huset Lan»
casters mandlige Lime. — Henrik den syvende,
den fMe Konge af Huset Tudor, f. 1456, d. 1509,
opholdt sig efter Edvard den fjerdes Tronbestigelse i
Bretagne, gik senere for at undgaa Richard den tredies
Efterftrcrbelser til den franske Konge Karl den otteu
des Hof og udrustede med hans Understøttelse et Tog
mod Richard. 1485 landede han i Wales, vefeirede
771
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
