Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik
havde Kong Boleslav, der tidligere havde under
lagt sig Bphmen, gjort Indfald i Lausitz og Me:
hen, men lan nu under for Henrik, som fratog
ham Bøhmen og Mte Krigen over til Polen. Imid
lertid havde Harduin atter opkastet sig til Konge,
og Henrik maatte nu 1013 gj^re et nyt Tog til
Italien, hvor han tvang ham til at nedlcrgge Kro
nen. Et tredie Tog til Italien gjorde han 1022
for at hjelpe Pave Benedikt den ottende mod Grce<
kerne i Syditalien. I Tyskland havde han endnu
mange Kampe at beståa, men viste sig jevnlig
sine Fiender overlegen ved sin Tapperhet» og Hand
lekraft. Han var ogsaa en ivrig Ven af Kirken
oc, oprettede bl. a. Bispedømmet Bamberg. Med
ham uddche det sachsiske Hus. — Henrik den
tredie, af de salisie Frankers Hus, f. 1017. d.
1056, SM af Keiser Konrad den anden, valgtes
allerede 1026 til tyst Konge, blev 1027 Hertug af
Baiern, 1038 Hertug af Schwaben og efterfulgte
1039 sin Fader paa Keisertronen. Han vidste at
underkaste sig samtlige tyste HertugdMmer, som
han enten beholdt for sig og sin Familie eller
forlenede til mindre mcrgtige Fyrster, som ikke
kunde blive farlige for hans Magt. 1042 tvang
han Hertug Bretislav af Bøhmen til at tåge sit
Land til Len af ham og fkaffede sig nogle Aar
efter ogsaa LenshMeden over Ungarn. I Avre
italien bilagde han ved sin Indflydelse de herstende
Partiftridigheder, og i Apulien og Kalabrien gjorde
han Normannerne til sine Vasaller. I Lothringen
havoe han at kjcrmpe med Hertug Gottfried af
Nedrelothringen, som senere ogfaa optraadte mod
ham i Italien. 1046 reiste han til Italien og
lod ved en Forsamling af Bifloper de tre sam
tidige Paver, Benedikt den niende, Sylvester den
tredie og Gregor den sjette, hvis ryggesNe Op
trcrden gav Anledning til Forargelse, afscette, hvor»
efter han fik Biskop Smiger af Bamberg op-
HKet til Pave som Klemens den anden. Efter
dennes DFd indsatte Henrik endnu tre tyste Paver,
som alle ved ulastelig Vandel hcrvdede Pavestolens
Vcrrdighed. Henrik var en Ven af Kunster og
Videnstaber og havde selv faaet en omhyggelig
Opdragelse; han var derhos en begavet og karak
terfast Mand og en af Tysklands kraftigste Her
fiere, men vakte ofte ved egenmcegtige Skridt me
aen Misforn^ielse blandt Rigsfyrsterne. — Hen
rik den fjerde, foregaaendes SM, f. 1050, d.
1106, stod efter Faderens DFd under Formynder
stab af sin Moder, Keiserinde Agnes, som viste sig
mere eftergivende mod Rigsfyrsterne end Henrik
den tredie havde vceret. Imidlertid fandt Erle’
bistop Anno af Koln sig tilstdesat og bemcrgtigede
sig 1062 den unge Henrik for gjennem ham at
komme til Magten. Annos !Egennytte og Herfle
syge vakte imidlertid stor Forbitrelse, og han blev
nM til at lade Adalbert af Bremen deltage i
Regjeringen og i Henriks Opdragelse. Adalberts
altfor store Eftergivenhed ligeoverfor den unge
Fyrste blev af en skadelig Virkning paa denne og
lagde Grunden til hans senere Hang til Udsvce
velser. Efter et Felttog til Ungarn lod Adalbert
HenrikHlo6s erklcere for myndig og fMe nu Re
gjeringen i hans Navn, men snart blev de øvrige
Fyrster trcrtte af Erkebiskopens Vilkaarligheder og
satte igjennem, at Rigets Forvaltning af Henrik
overlodes til Anno. Sachserne paalagdes haarde
Skatter og maatte opfMe et stort Antal Slotte
Henrik
for at sikre Henriks Herredømme i Sachsen, me
dens Hertugerne stMtes ved den Vilkaarlighed,
hvormed Henrik fratog den ene efter den anden
hans Land; 1073 kom det til et Opr^r i Sachsen,
og Henrik beleiredes paa Harzburg i Goslar. Ef
terat han ved Flugt havde reddet sig derfra, maatte
han 1074 indgaa paa et ydmygende Forlig. Han
fik imidlertid snart Anledning til at rykke i Mar
ken med en Hcer mod SaHserne, som han behand
lede meget haardt; til Gjengjeld anklagede Sach
serne’ og demisforn^iede Fyrster ham hos Paven
(Gregor den syvende) for Simoni, og han blev
stevnet til at mOe i Rom for at forsvare sig.
Henrik sammenkaldte imidlertid 1075 i Worms de
ham hengivne Prcelater og lod dem dekretere Pa
vens Afscettelse. Paven svarede ved at scette Henrik
i Ban, og saa kraftig virkede dette Skridt, at
Henrik saa sig nM til skyndsomt at begive sig til
Italien og ydmyge sig for Paven for at lMs af
Bannet. Han traf Gregor i Canossa i Januar
1077 og maatte i tre Dage staa barfodet og kun
ifM en Haarstjorte i Slotsgaarden udenfor Pavens
Bolig, ftrend Bannet hcevedes. Efter sin Hjemkomst
samlede Henrik en Hcer mod Hertug Rudolf af Schwa
ben, der imidlertid var optraadt som Modkonge;
da Henrik i Begyndelsen var uheldig, satte Paven
ham paany i Ban, men efter i et Slag ved Merse
burg 1080 at vcere besnet for sin Modstander gik Hen«
rik 1081 med sin Hcer over Alperne og rykkede frem
mod Rom, som han dog fprst indtog 1084, hvorefter
han fordrev Gregor, satte Klemens den tredie paa
Pavestolen og lod sig krone som Keiser. Imidlertid
havde man i Tyskland valgt Grev Hermann af Luxem»
burg til Konge, og Henrik maatte nu optage Kampen
med denne. SkjMt Hermann 1085 seirede ved
Wiirzburg, takkede han dog et Par Aar senere
frivillig af og d^de snart efter ; en anden Modkonge.
Markgrev Eckbert af Meihen, dsde ogsaa 1089.
1090 drog Henrik for tredie Gang til Italien
for at understøtte Klemens den tredie mod det
gregorianske Partis Modpave. Paa dette Tog fik
han lMe, at hans celdfte SM Konrad havde
stuttet sig til hans Fiender; dette Slag traf ham
saa haardt, at han i flere Aar opholdt sig uvirk
som og fortvivlet paa et Slot i Italien. 1096
vendte han tilbage og fik paa en Rigsdag i Worms
Konrad erklcrret for überettiget til at blive hans
Efterf^lger og hans anden SM, Henrik, isteden
bestemt dertil. Men en ny Pave, Paschalis den
anden, lyste ham igjen i Ban, og ogsaa Henrik
lod sig overtale til at satte sig op mod Faderen,
hvem han fangede og tvang til at abdicere. Den
ulykkelige Keiser undkom vistnok og flygtede til
Luttich, men dpde der snart efter, just som han
stod i Begreb med at optage Kampen. Henrit
var en scrrdeles begavet Mand og i Grunden en
adel Karakter, men som Wlge af en forkjert Op
dragelse ikke de vanskelige Forhold, hvorunder han
levede, voren. — Henrik den femte, foregaaen
des SM, f. 1081, d. 1125, viste i Kampen mod
sin Fader megen Dygtighed, men ogsaa megen
Haardhed og TrolMheo. Efter 1106 at vcere an
erkjendt som Keiser, optog han Faderens Strid
med Pavestolen om Investituren, drog 1110 med
en Hcer til Italien, indtog Rom 1111 og holdt
Pave Paschalis og de fleste af Kardinalerne i Fan
genstab. indtil de gav efter og indrMimede ham
Investituren; tillige maatte Paven krone ham og
773
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
