Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik
Karl den niende. Han vifte sig snart som uvirk
som, Mel, udsvcevende og bigot og overlod Re
gjeringen ganske til sin Moder. Hun og Guiserne
overtalte ham let til at fortsatte Borgerkrigen,
men da Hugenotterne Mtedes bl. a. af et tyst
Korps, i Spidsen for hvilket Kongens Broder,
Hertugen af Alenyon. Mede sig, og da Henrik af
Navarra vakte Opstand i Guyenne, maatte Enke
dronningen i Henriks Navn slutte en for Huge
notterue og deres Anførere fordelagtig Fred.
Henrik af Guise, som ikke syntes om dette, stiftede
nu den hellige Ligue", som Kongen i Bevidst
heden om dens Farlighet, tiltraadte; Krigen be»
gyndte paany, men stansede snart forelMg ved
Freden i Bergerac 1577. Et nyt fiendtligt Sam
menstjlid med Hugenotterne endte ved en Fred
1580. Efterat Tronfølgeren, Henrik af Anjou,
1584 var dch, indledede Kongen Underhandlinger
med Henrik af Navarra og udsaa ham til Tron
arving paa den Betingelse, at han skulde gaa
over til Katholicismen, Dette Skridt bragte
Guiserne og deres hellige Ligue til at gribe til
Vaaben; de fik Kardinal Karl af Bourbon erklaret
for Tronfølger og Henrik af Navarra sat i Ban.
Kongen saa sig 1585 nM til at siutte Forbund
med Liguen og paany bekjcrmpe Hugenotterne,
men Henrik af Navarras Seier ved Contras 1587
gav Krigen ( De tre Henrikers Krig") en for Kon
gen og Liguen uheldig Vending. Hertugen af Guise
benyttede sig af Henriks vanskelige Stilling til at
forlange af ham en n^iere Tilslutning til Liguen,
Inkvisitionens IndfMlse osv. Kongen afstog dette,
men maatte ester et Opr^r i Paris 1588 i det
vesentligste fKe sig. Imidlertid indsaa han, at
Hertugen af Guise f^gte at styrte ham, hvorfor
han s. A. lod ham med hans Broder, Kardinalen
af Lothringen, drcrbe; nu erklcerede Sorbonnen
Folket for lM fra sine Pligter mod Kongen, og
denne, forn var raadvild, da Moderen netop var
t»B, tog sin Tilflugt til Henrik af Navarra. Begge
marscherede nu mod Paris, som forsvaredes af
Hertugen af Mayenne, og var ncer ved at indtage
Byen, da Kongen blev myrdet af en fanatisk Do
minikanermunk. Med ham uddfide Hufet Valois;
fM sin DM udncevnte han Henrik af Navarra
til sin Efterf^lger.— Denne besteg nu 1589 Tronen
under Navn af Henrik den fjerde (f. 1553,
d. 1610). Han var en Mand af stor Begavelse,
tapper og adel; allerede fra Barneaarene havde
han faaet en fortrmlig Opdragelse og var Prote<
stantismen varmt hengiven. Men efter sit Gifter
maal med Margrethe af Valois (.Modbrylluppet")
havde han maattet ftie sig i Katholicismens ydre
Former, fta hvilke han fM 1576 igjen formelig
sagde sig IM. Ester Henrik den tredies D^d
havde han langvarige og haarde Kampe at ud
holde, indtil han endelig blev anerkjendt; Liguen
opftillede Kardinalen af Bourbon som Modkonge
(Karl den tiende), og Henrik maatte to Gange op
give den paabegyndte Beleiring af Paris. Om
sider indfaa han, at han ikke kunde vente at blive
anerkjendt som Konge, medmindre han gik over
til Katholicismen, hvilket han derfor gjorde 1593.
Efterat han 1594 havde ladet sig krone, aabnede
Paris godvillig sine Porte for ham, og med stor
Dygtighed og Klogskab sFgte han nu at stille de
stridende Partier tilfreds. Med Spåmen, forn
ftgte at bringe Borgerkrigen i Frankrige til at
Henrik Lsve
flamme op igjen, begyndte han en Krig, som
sluttede med Freden i Bervinsls9B; samtidig ud
stedte han til Hugenotternes Fordel det nantiske
Edikt, ved hvilket de sikredes fri ReligionsMelse.
Med Undtagelse af en kort Krig med Savoyen
om Saluzzo havde Henrik under Resten af sin
Regjering Fred, forn han benyttede til ved sin
udmcrrkede Raaogiver Sullys Hjelp at ordne Fi
nanserne og fremme alle Landets Hjelpekilder.
Han ophjalp Handelen, byggede for at lette den
Kanaler og Veie og anlagde franske Kolonier i
Afrika. Efter saaledes at have fremkaldt en blom
strende Tilstand i Frankrige beskjeftigede han sig
med Planer til at ydmyge det habsburgske Hus;
til den Ende forbandt han sig med flere euro-
Pcrisse Stater og foretog store Rustninger; men
just som han stod i Begreb med at rykke i
Marken blev han Dagen efterat Dronningen var
kronet for at ftre Regjeringen under hans Fra
vcerelse myrdet af Franyois Ravaillac. Hans
DFd var et stort Tab for Frankrige, som under
ham var gaaet overordentlig fremad. Hans
Minde har bevaret sig hos det franske Folk til
de seneste Tider, og ingen af de franske Konger
har vcrret elsket og agtet as sine Undersaatter som
han.
Henrik Kaarssyn, Biskop i Hole Paa Island
fra 1247 til 1256, varftdt i Norge; han var en
ualmindelig nidkjcrr og kraftig Mand, som vistnok
fik denne Wc Stilling for at virke for Islands
fuldstcendige Forening med Norge. Som Freds
mcrgler optraadte han oftere mellem Sturlungerne
og deres Modstandere, navnlig Gissur Thorvalds
sM, men med ringe Held. Senere Wlnede Vcn
skabet mellem Biskopen og Gissur, og det antages,
at den fyrste endog aftalte med Eyulf ThorfteinssM
at tåge Gissur afdage; ialfald satte Biflopen denne
i Ban, da han s^gte at hevne Overfaldet paa
Flugumyre (se Gissur ThorvaldssM), og gjorde
senere Eyulfs Sag fuldstcrndig til sin egen.
1256 bragte han det dertil, at BMderne i Skaga
fjorden og Eyafjorden paa Nordlandet underkastede
sig Kongen; samme Aar forloo han Island og
opholdt sig siden hos Kongen; han dMe 1260 i
Tunsberg.
Henrik Lyve, Hertug af Sachsen, f. 1129,
d. 1195, var SM af Henrik den stolte, Hertug
af Sachsen og Baiern. Han arvede 1139 Sach
sen efter sin Fader og tiltraadte 1146 selv Regje
ringen. 1147 kravede han forgjeves af Keiser
Konrad den tredie Baiern, som var blevet frataget
hans Fader; da Konrad negtede at opfylde hans
Forlangende, greb han med sin Onkel, Welf den
sjette, til Vaaben, men opnaaede fMst efter Konrads
Dpd at faa Baiern tilbage. Han kom i Strid med
Geiftligheden om Investituren, og flere geistlige
Fyrster sluttede 1166 et Forbund mod ham, huil
ket dog efter en kort Tid blev opftst. 1171—72
gjorde han en Valfart til det hellige Land; da
det Rygte kom ud, at han var dp!d der, bemcegti
gede Keiser Fredrik Barbarossa sig de faste Stce<
der i Sachsen, hvilket gav Anledning til, at det
gode Forhold mellem dem blev brudt. 1174 fulgte
vel Henrik Keiseren paa dennes Tog til Italien,
men forlod ham med sin Hcrrafdeling under Ales
sandrias Beleiring og gav derved Anledning til
Keiserens Nederlag ved Legnano. 1180 ftevnede
Fredrik ham for en Rigsdag, lod ham erklcere i
775
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
