Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hérold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harold
(Halvguder), aredes i Oldtiden hos Gråterne ved
Offere og BMner og betragtedes tildels som Skyts
vasener for visse Landssaker eller B^er. — He
roisk, hvad der ftaar i Forbindelse med en Heros;
ogsaa i Almindelighed heltenmssig, tapper. — He
roisme, Heltemod, Tapperhet,.
Herold (udt. Eraald), Louis Joseph Ferdinand,
fransk Komponist, f. 1791, d. 1833, studerede
1806^.12 ved Konservatoriet i Paris under Louis
Adam, Catel og Mshul, opholdt sig derpaa i 3 Aar i
Rom og Neapel, arbeidede efter sin Hjemkomst en
Tid sammen med Boildieu og forsagte sig derpaa med
flere Operaer, som dog hovedsagelig Paa Grund af
de stette Texter gjorde liden Lykke. 1820 blev han
Akkompagnatør ved den italienske Opera og kom
ponerede nu en Tid hovedsagelig for Piano; 1826
gjorde han stor Lykke med Operaen ..Marie" og
blev 1827 klaitrs 6s Ok»nt ved Paris’s store
Opera. Af hans smere Verker sor Scenen har
isar Zampa" (1831) og ..Klosterengen" (1833)
vundet stort og almindeligt Bifald. — Hans SM
Franyois Herold, f. 1828, var 1870 Gene
ralsekretær hos Forsvarsregjeringen og 1871 en
Tid Indenrigsmmister. 1876 blev han Senator
og 1879 Semeprcrfekt.
Herold, i Middelalderen en egen Slags Hof
embedsmand, som foreftod Turneringer og andre
Fester, undersFgte de ved disse optrcrdende Ridde
res Vaaben, bilagde Stridigheder mellem Adels
mand og var Budbringer i Krig. De deltes i 3
Klasser .Maabenkonger", egentlige Herolder og
Persevanter". Nu betegner Ordet en Udraaber
eller en Underhandler (Parlamentcer) i Krig.
Heron fra Alexandria, grass Mathematiker og
Mekaniker ca. 200 f. Kr., skrev et Verk i to
Bzsger om Forfoerdigelsen af Automater samt flere
andre Afhandlinger, saaledes om Bygningen af
Krigsmaskiner m. m. En senere Mathematiker
af samme Navn, forfattede et vigtigt Verk om Geo
metri og Stereometri, hvilket endnu er oftbe
varet. — Efter Heron har Heronskuglen
faaet sit Navn; den bestaar af en kugleformet
Flasse, hvori et R^r, der kan lukkes med en Hane,
er nedstukket saaledes, at det nasten naar Bunden.
Naar Flasken for en Del fyldes med Band, Hanen
lukkes og Luften over Bandet sammenpresses,
udstynges Våndet, idet Hanen igjen aabnes, af
Wret, i en HK Straale. — I det saakaldte He
ronsvandspring sammenpresses iLuften ved
Trykket af en VandsMe.
Heros, se Heroer.
Heroftratos, en Efeser, som for at gjMe fit
Navn udf<deligt, efter Sagnet i den samme Nat,
da Alexander den store blev fM, 356 f. Kr., af°
brcendte det berMte Artemistempel i Efesus.
Forat hans Hensigt ikke skulde blive opnaaet, be
sluttede hans Landsmand at fortie hans Navn,
forn dog er blevet opbevaret af Theopompos. —
Senere taler man om herostratisk Navnkun
dighed, en Navnkundighed, som vindes vedVde
lceggelse og Voldshandlinger.
Herpes, gr., Navn paa en akut Hudsygdom,
som ytrer sig ved smaa vandfylote Blarer ; en Art
Herpes er Helvedesild" (s. d.).
Herrebryden, en betydelig Gaard i Bergs
Prestegjeld, Smaalenenes Amt, var tidligere en
adelig Scedegaard, som paa Kriftjern den andens
Tid tilhørte den af ham henrettede norske Rigs-
Herrmann
raad Knut Knutsen. Efter ham eiedes den af den
danske Adelsmand Vincents Lunge og senere af
Familien Bjelke.
Herred (oldn. Kei-ac») er en «eldgammel nordisk
Benavnelse for et under falles Thing forenet
mindre Distrikt; dets sproglige Betydning er übe
kjendt, men i Betydning svarer det ganske til det
gammelsvenske Nun6ar6, der afverler med Herred og
det tyske Hundred" («ssltsna) og har vel oprindelig
betegnet en Forening af 100 Familier. Herreds
inddeling er Grundlaget for Thingordningen i
alle tre nordiske Riger (undtagen i det Trond
hjemsie, hvor Fylkesthinget oprindelig var det
mindste) og blev lagt til Grund ved de senere
Inddelinger i Prestegjeld og Skibreder. Nu er i
Danmarkog SoerigeHerreddemindste Retsdistrikter,
hvis Formant» i Sverige kaldes Haradshofding,
i Danmark Herredsfoged. I Norge er nu Herred det
samme som Formandstabsdistrikt (se Kommunal
forfatning).
Herredag var i Danmark fra det 15de Aarh.
til 1660 Navnet Paa de Forsamlinger, hvori Adel
og (indtil 1536) Geistlighet, mMc for at for
handle om Rigets Anliggender; den uøvede
fammen med Kongen eller Rigsraaderne en lov
givende og dpmmende Myndighet». Bekjendte
Herredage er i Odense 1527, Kjchenhavn 1530
og 33, i Ribe 1542 osv. I Norge indfMes
efter Reformationen Herredage efter dansk MMster;
her samlede sig Rigets Adel og Lagmomd i Regelen
med nogle Medlemmer af det danske Rigsraad ;
de gav Love eller RettebMer og havde den Merste
dømmende Myndighet». Mest bekjendte er Herre
dagene i Bergen 1604, hvor Kristian den fjerdes
norske Lov blev vedtagen, og i Stavanger 1607,
hvor Kirkeordinansen veotoges.
Herrehus (Herrenhaus), i Preussen og Bsterrige
Navnet paa Nationalforfamlingens FMekammer.
Herrera, Antonio, spansk Historieskriver, f.
1549, d. 1625 som Statssekreta^, skrev et Verk i
4 Bind om Spaniernes Opdagelser i Amerika
1492—1554, Filip den andens Historie m. m.
Herrera, Fernando de, spansk Digter, f. ca.
1534, d. 1597, indtraadte i sine senere Aar i den
geistlige Stand. Han nFd stor Anseelse baade for
sin Lcerdom og sine Digte; af disse er isar de
af erotisk Indhold samt hans Oder af poetisk
Vcrrd.
Herrera, Francesco, den aldre, spansk Maler,
f. 1576, d. 1656, vandt ogsaa Berammelse som
Billedhugger, Arkitekt og Broncearbeider. Af hans
Malerier, forn mest er af historisk og religiøst Ind
hold, kan mcerkes Den yderste Dom" i Bernhards
kirken i Sevilla og Den hellige Familie" samt Den
Helligaands Udgydelse" i Kirken Sta. Ines sam
mesteds. — Hans SM, Francesco Herrera
den yngre, f. 1622, d. 1685, ftuderede under Fa
deren og i Rom, blev 1660 anden Direktør for
Akademiet i Sevilla og fenere Hofmaler hos Filip
den fjerde. Han malede i Begyndelsen isar Stilleben,
men vendte sig senere med Held til det religiøse
Maleri. Hans fleste Arbeider findes i Sevilla,
Madrid og Escorial.
Herrmann, Emil, tyst Jurist, f. 1812, blev
1872 efter at have indehavt Professorater i Koln,
Gottingen og Heidelberg Prasident for Overkirke
raadet i Berlin. Han har gjort sig sardeles
fortjent baade af den kirkelige Ret som Biden<
782
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
