Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hérold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrnhut
ftab og af den kirkeretslige Ordning i de preus
sifke Stater.
Herrnhut, By i Kongeriget Sachsen, med
ca. 1200 Indb.Ar Hovedscrdet for Brpdremenig«
heden (s. d.).
Herschel, Friedrich Wilhelm, bersnit engelsk
Astronom, f. i Tyskland 1738, d. 1822, var f^rst
Musiker og kom 1759 til England som Anfører for
et Musikkorps. Derpaa var han en Tid Musiklarer
og Organist og blev 1766 Musikdirekt^r i Bath.
Samtidig satte han sig ved Selvstudium grundig md
i Mllthematik, Optik og Astronomi. Da han var
for fattig til at kunne anskaffe sig et Teleskop, kon
struerede han 1774 selv en Reflektor paa IV2
Meter, med hvilken han observerede Saturns Ring
og lupiters Maaner. Dette heldige Udfald oft
muntrede ham til at konstruere det ene Speil
teleskop efter det andet, tildels af en tidligere
ukjendt Størrelse, og hvormed han snart gjorde
betydelige astronomiske Opdagelser. Efter i N7BO
bl. a. at have udgivet Beregninger over HMen
af Maanens Bjerge opdagede han 1781 Planeten
Uranus, som han gav Navnet Georgsftjernen"
efter Kong Georg den tredie. Denne ansatte
ham nu som Astronom i Slough ved Windsor,
hvor han bl. a. anstillede vigtige Observationer
over Stjernetaagerne. 1783 forfardigede han et
20 Fod langt Teleskop, med hvilket han 1787
opdagede to af Uranus’s Drabanter og 1790;
1794 troede han at have sundet fire til, som dog
ikke senere har varet gjenfundne, hvorimod man
har sundet to andre, som Herschel ikke har set.
Ligeledes iagttog han f^rst ved Hjelp af sit 1789 kon
struerede 40 Fods Teleskop Saturns to ncrrmeste
Maaner. Blandt hans Mrigelagttagelser kan endnu
mcerkes Observationerne af Dobbeltstjernerne og af
Saturns Notation. Baade ved sine mange videnfka
beligeOpdagelser og ved sine Forbedringer af de astro
nomiske Instrumenter har Herschel faaet en scrr
deles stor Betydning for den nyere Astronomi.
De fleste af hans hidtil trykte Afhandlinger er
offentliggjorte i engelske Tidsskrifter. — Hans
SMer, Karoline Herschel, f. 1750, d. 1848,
var ham en flittig og dygtig Metchjelperske; hun
opdagede flere Kometer og udgav en Stjernekatalog
m. fl. Afhandlinger. — John Frederick Wil
liam Herschel, SM af F. W. Herschel, f.1792.
d. 1871, studerede ved Universitetet i Cambridge
og begyndte 1816 at anstille omfattende lagt
tagelser over Dobbeltstjernerne, Stjernehobene og
Stjernetaagerne ; 1823 fremlagde han forn Re
sultat af sine Arbeider en Katalog over 380 nye
Dobbeltstjerner, paa hvilken der 1827 fulgte en
anden og 1828 en tredie Katalog over henholdsvis
295 og 324 nye Dobbeltstjerner. 1830 offentlig
gjorde han Resultaterne af sine Maalinger af
1236 Stjerners Afstand. 1834—38 opholdt han
sig Paa egen Bekostning paa Kap, hvor han anstillede
lagttagelser over den sydlige Hemisfares Stjerner;
fra samme Tid skriver sig hans Virksomhed for
at faa meteorologiske lagttagelser anstillede sam
tidig fra forskjellige Stationer. Resultaterne af
sine Observationer paa Kap meddelte han 1847 i
et eget Verk. Forresten har han skrevet et stort
Antal mindre Afhandlinger saavelsom selvstendige
Verker, hvoriblandt kan mcrrkes den efter hans
DB udkomne Katalog over 10,300 Dobbelt
stjerner.
Hertz
Herse kaldtes i Norden i tidligere Tider Hpo
dingen i et Herred. Han var i Krigstid Anfprer
for Herredets Manofiab og i Fredstid Forstander
for Herredets Gudetempel. Harald haarfagre for
ordnede, at enhver Jarl skulde have fire eller flere
Herser under sig, af hvilke enhver havde en Kongs
gaard i Forlening, mod i Krig at tjene Kongen
med 20 Mand.
Hersleb, Peder, f. 1689 i det Trondhjemsle,
d. 1757, blev 1714 Feltprest, 1719 Slotspreft i
Fredriksborg, i hvilken Stilling han virkede meget
for Skolevesenets Fremme, 1725 Hofproedikant
og umiddelbart efter Kristian den sjettes Tron
bestigelse Biskop i Kristiania. Her virkede han
for en forbedret Ordning af Katedralskolen, Ho
spitalet og andre Stiftelser, for Exorcismens Af
skuffelse, Konfirmationens IndfFrelse m. m. Fra
Kristiania forstyttedes han 1737 til Sjcrllands
Bispedømme og blev 1738 Medlem af General
kirleinfpektionslollegiet. Han var en scrrdeles vel
talende, myndig og virksom Mand og nFd An
seelse for sin Begavelse og Lcerdom.
Hersleb, Svend Borchmann, norst Theolog,
f. 1784 paa Helgeland, d. 1336, blev 1807 theo
logifl Kandidat ved Københavns Universitet og an
sattes s. A. ved det kgl. Bibliothek sammesteds.
1808 blev han Lcrrer ved Metropolitanfiolen, 1813
Lektor og 1814 Professor i Theologi i Kristiania.
Af hans Skrifter ncrvnes isoer hans Lareb^ger i
Bibelhistorien, som i lang Tid var meget benyt
tede i Skolerne.
Herftllll, se Heristal.
Hertford ell. Herts, Grevflab i England
mellem Cambridge, Essex, Middlesex, Buckingham
og Bedford, 29 Kv.mil stort, med 192,000 Indb.
— Hovedstad H ert f ord, ved Floden Lea, med
8,000 Indb. og Handel med Korn og Malt.
Hertha, fe Nerthus.
Hertug, tyst Herzog, lat. vux (deraf fr.
Due), oprmdelig en Hcrrf^rer, som valgtes for
et helt Felttog, senere en arvelig eller valgt Fyrste
over en Drre Folkestamme. Under Karl den stores
Regjering blev Hertugernes Magt og Vcerdighed
afstaffet, men efter hans D^d opstod der igjen
Hertuger, som gjennem Middelalderen var keiserlige
Lensmcrnd og Statholdere. Kun i Tystland har
Hertugtitelen til den seneste Tid vedblevet at vcere
forbunden med nogen politisk Betydning, medens
den ellers har gaaet over til en blot og bar
Adelstitel.
Hertz, Henrik, dansk Digter, f. 1798 af jMiste
Foraldre, d. 1870, studerede Retsvidenskaben og
tog 1825 juridisk Embedsexamen. 1824 havde
han vundet Universitetets Prismedalje for en
juridisk Opgave og 1826 vandt han en lignende
for en cesthetifl. 1827 optraadte han med Kome
dien Hr. Burckhart og hans Familie" samt Vau
devillen Kjcerlighed og Politi"; i de «armest
følgende Aar fulgte flere Vaudeviller og Lystspil,
hvoriblandt Amors Genistreger" (1830). Alle
disse Arbeider udgaves anonymt, hvilket ogsaa var
Tilfceldet med de 1830 udkomne Gjengangerbreve
eller Poetiske Epistler fra Paradis", et ypperligt, i
Baggesens Maner skrevet Indlceg i Striden mellem
Heiberg og Oehlenschlagers Beundrere ( Soran
erne"). Senere strev han et stort Antal Arbei
der for Scenen, mest Lystspil, der tildels er af
stort Vcrrd; han lagde overalt for Dagen en fin
783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
