Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hesperider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hespender
anden 1531 paa sit Tog fra Neverlandene for at
tilbageerobre Norge.
Hesperider, i de gresse Myther DMe af
Natten, efter andre af Atlas og Hesperis, tenktes
snart som tre, fnart forn fire eller syv. De be
vogtede tilligemed den lOOHovede Drage Ladon
i sin Have de gyldne ALbler, som Hera ved sin
Formeling med Zeus havde faaet til Gave af
Gea. HesperiderneS Have laa iftlge Hesiodos i
det yderste Vesten.
Hesperien (Hesperia), ..Aftenlandet", hos
Grekerne Navn paa Italien, hos Romerne paa
Spåmen. — Hesper: a er ogsaa Navn lpaa en
Planetoide.
Hesperos, Aftenstjernen (Planeten Venus),
kaldtes som Morgenstjerne Fosforus (lat. I^uoi
ler), d. r. Lysbringer. Opdagelsen af, at Morgen^
og Aftenstjernen er det samme Himmellegeme, til
skrives dels Pythagoras, dels Parmenides.
Hessen-Darmftadt, StorherwgdMme i det
tyste Rige, 139 Kv.mil stort, med 884,000 Indb.,
bestaar af to adskilte Dele, af hvilke den nordligste
udgj^r Provinsen Vvrehesfen og helt omsluttes
af preussiste Besiddelser, medens den sydligste,
som omfatter de af Rhinen adskilte Provinser
Starkenburg og Rhwhessen, i Nord begrenoses
af Preussen, i Vst af Baiern og Baden, i Syd
af Baden og i Vest af Rhinpfalz og Rhinpreussen.
Vvrehessen er for det meste bjergfuldt; det samme
er Tilfeldet med den østlige Del af Starkenburg,
medens det nordlige og vestlige af samme Provins
er Sletteland. Rhinhessen er bakket, men mangler
Drre H^idedrag. Klimatet er forfkjelligt, mildest
i Egnene ved Rhin og Main. Vasdragene i
Hessen lMer til Rhinens og Wesers Flodsystemer.
Jordbunden er i det hele frugtbar; ca. 50 af
den er Agerland, 13 Eng, 31 > Skov og ca.
IV2 Vinbjerge. Agerdyrkningens vigngste Pro-
bukter er Korn, Rodfrugter, Raps, Lin, Tobak og
Vin; Kvegavlen er betydelig og omfatter iser
Hornkveg. Bergverksdriften (i Bvrehessen) le
verer Brunkul, Jern, Mangan og Salt. In<
dustrien, som har sit Hovedsede i Mainz og
Offenbach, omfatter ifcrr Fabrikation af Skind og
Ledervarer, MMer, Tobak og Cigarer, Mastiner,
kemiske Preparater, Yl, Klcede osv. Handelen er
iscrr livlig i Mainz. Af Jernbaner findes ca.
103 Mil, mest Privateiendom. — Af Befolkningen
bekjender ca. 68 sig til den evangeliske og 28 >
til den romersk-katholske Kirke; afl^der findes ca.
3 Skolevesenet er vel indrettet; for den
HKere Undervisning findes et Universitet (i Gietzen),
6 Gymnaster, 11 Realskoler, et Polyteknikum (i
Darmstadt) og et Presteseminarium. Ved to Skole
lcrrerseminarier uddannes Lcrrere for de talrige
Folkestoler. — Hessen-Darmstadt er ifølge For
fatningen af 17de Decbr. 1820 et konstitutionelt
og arveligt Monarki. Nationalforsamlingen er
delt i to Kammere; fyrste Kammer bestaar af den
Were Adel, en katholst og en protestantisk Geistlig,
Universitetets Kansier, to valgte Representanter
for den lavere Adel samt 12 af Storhertugen paa
Livstid udncevnte Medlemmer; andet Kammer be
staar af 10 Representanter for de sterre Byer
samt 40 for de mindre Byer og Landdistriktene,
hvilke velges paa 6 Aar ved indirekte Balg. Rets
pleien er offentlig og mundtlig; Edsvorneretter
Hessen-Darmstadt
sinder Sted, og den øverste Domstol er Over
aftpellations- og Kassationsretten i Darmstadt.—
Statens Indtegter udgjorde i Gjennemsnit for
hvert af Aarene 1876—78 ca. 22V- Mill. Mark.
Udgifterne ca. 20V4Mill. Mark; Statsgjelden be
ttber sig med Fradrag af Statskassens Aktiva til
noget over 4 Mill. Mark. Armeen udaDr en Del af
den preussiste og bestaar af 4 Infanteriregimenter,
to Dragonregimenter, et Feltartilleriregiment og
et Trenkompagni. Til det tyste Riges Forbunds^
raad sender Hessen-Darmstadt 3 og til Nigsdagen
9 Medlemmer. — Landets 3 Provinser inddeles
i 18 Kredse; Hovedstad Darmstadt (s. d.). —
Hessen-DaniLstadts Historie begynder med Filip
den HKmodiges DFd 1567 og den ifølge hans
testamentariste Bestemmelse stedfundne Deling af
Hesfen mellem hans 4 SMner, af hvilke den
yngste, Georg den fyrste (f. 1547, d. 1596),
grundede den hessen-darmstadtste Lime. Baade
under ham og under hans SM. Ludvig den
femte (f. 1577, d. 1626), udvidedes Hessens
Grendser; den sidstnevnte indfMe desuden Primo
genituret (f. d.) og oprettede Universitetet i Giehen.
Georg den and en(f.l6os,d.l66l)havdeatkjempe
med mange Bansteligheder som F^lge af Tredive
aarskrigen; efter den vestfalske Fred gjorde han
meget for Landets Opkamst og iser for Skole
vesenet. Ludvig den sjette (f. 1630, d. 1678)
var en ivrig Befordrer af Videnstab og Kunst og
udstyrede Universitetet i Gietzen med rige Nota
tioner. Under Ernst Ludvig (f. 1667. d. 1739)
herjedes Landet af franske Here, og Finanserne
kom ogsaa i Uorden ved hans lururijjse Hofhold.
Tilstanden forbedredes ikke under Ludvig deu
otten de (f. 1691, d. 1768), i hvis Regjeringstid
Stridighederne med Kassel om Arvefølgen i Grev
skabet Hanau bragtes tilende og Lichtenberg er
hvervedes. Ludvig den niende (f. 1719. d.
1790) ftgte at raade Bod paa Finansn^dev ved
at sette Friherre v. Moser i Spidsen for For
valtningen, men hans Reformer blev kun delvis
gjennemfMe. Ludvig den tiende (f. 1753,
d. 1830) tabte 1801 ved Freden i Luneville en
Del af Lichtenberg og 1803 flere andre Strek
ninger af sit Land; til Erstatning fik han Hertug
djsmmet Vestfalen samt Dele af Kurmainz og af
Erkestiftet Worms. Efter at vere indtraadt i
Rhmforbundet antog han 1806 Titel af Stor
hertug og kaldte sig som saadan Ludvig den
fyrste. 1813 sluttede han sig til de Allierede,
tabte 1814 Vestfalen, men fik til Erstatning Rhin
hessen og gav 1820 Landet en ny Representativ
forfatning. Ludvig den anden (f. 1777, d.
1848) havde Stridigheder med Landdagen og maatte
1848 love at give Presfefrihed, Edsvorneretter m. m.
Ludvig den tredie (f. 1806, d. 1877), som i
det sidste Aar fpr Faderens DM havde veret Med
regent, maatte give en frisindet Valglov og til
trede det nordtyske Forbund, men sluttede sig 1850
til Vsterrige, gjenindfMe 1856 den gamle For
fatning og regjerede i reaktioner Aand. 1859 til
traadte han mod Landdagens Villie Wurzburger
forbundet og deltog 1866 i Krigen mod Preussen,
men maatte afstaa flere Landstrekninger. Efterat
han 1871 havde stuttet sia til det tyste Rige, fik
hans reattionere Minister Dalwigk Afsked, og flere
Reformer indftrtes. 1877 efterfulgtes han af sin
BrodersM Ludvig den fjerde (f. 1837).
786
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
