Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestebønne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hestebsnue
aftftactenbe, eller af Jern og transportabelt. —
Hestekraft, se Kraft.
Hestebpnne, se Vikke.
Hestehale (Hippuris vulgaris) , Plante af
Vandsvirenes Familie, med horizontal, ledet Rod
stok, nbelt, hul og ledet Stilk af V2—l Fods
HKde, kransftillede, linieformede Blade, smaa fir
delte Blomster med 1 StFvdrager, utydeligt Bce
ger og n^dagtig Frugt. Den findes vildtvoxende
t Norge lige til Nordkap og VadsF.
Hestehov (^uzzilaM I^rkai-a), Plante af de
Kurublomstredes Familie, med rundagtig hjerte
formede, paa Undersiden hvidlodne Blade, som
førft udvikler sig efter Blomstringen, og kvarter
h^ie Blomsterskafter tneb en enkelt gut Blomster
kurv, hvis Randblomster er fmalt tungeformede.
Hestehov voxer paa Lerbund, lige til Porsanger,
Tana og Sydvaranger; den lMer til de tidligst
bloraftrenbe SBaarptanter og er et meget besvcrrligt
Ugrces paa Ågre og i Haver.
Hestekaftanie (Æsculus), omfatter store Trcrer
med stilkede og koblede Blade og store, opretstaaende,
pyramideformede Blomsterklaser. — Den al
mindelige Hestekastanie (Æ. Uisipooa^t».
nam), har smukke hvide Blomster med r^de og
gule Pletter og en Pigget, trerummet Kaftselfrugt.
Den fjører hjemme i Asien, men plantes hyftpigt
i hele Europa, i Norge saa langt nord forn til
bet fi)btige Nordland; den bvuges ifær hyppigt
til Alleer. — Et Par amerikanske Arter, Æ. rubra
med røbe og Æ. flava med gule Blomster, Plantes
den senere Tid ofte i Europa.
Hestespreng (AUosurus crispu3), en 3—123—12
Tommer HK Bregne med tredobbelt finnet, i
Omrids trekantet L^v, hvis ©maafinner er bøiebe
tilbage over Frugthobene lige til Midtnerven.
Vildtvoxende hist og her lige til Bst-Finmarken.
Paa flere Steder i Bergens Stift tror man, at
denne Plante er giftig, lscer for Hefte (heraf Nav
net), men dette er dog ikke godtgjort.
Heftia, lat. efta, se ©übelære, ben grcrste.
— Hestia er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Heftmandpen, V i Lurp Prestegjeld, Nord
lands Amt, er mcrrkelig ved den hole Fjeldtind,
Hestmanden, ber set i Frastand har megen
Lighed med en Rytter tilhest.
§ef^fsio§, grcrst Grammatiker fra Alexandria
i det 4de, efter andre i det 6<e Aarh. e. Kr., strev
et grask Lejikon, forn endnn er opbevaret.
Hetz, Heinrich Hermann Joseph, Friherre, Mer
rigjf Feltherre, f. 1788, b. 1870, indtraadte 1805
i Armeen, gjorde Felttogene 1813—14 med, blev
1831 Generalstabschef i Stalien, var 1848-49
Radetzkys Stabschef i Krigen med Sardinien,
blev iB5O Keiserens Generalstabschef, 1859 Felt
marffal og 1861 paa Livstid Medlem af Herre
huset.
§e#, Karl Adolf Heinrich. tt)fl Maler, f. 1769,
d. 1849, vandt iscer Ry for Slagbilleder og Frem»
stillinger af Heste. — Karl Ernst Christoph
Hetz, f. 1755, d. 1828, var en bekjendt Kobber
fttlfer. — Hans ©jifn Peter Hetz, f. 1792, d.
1871, beltog 1815 i Krigen med Frankrige og
gjorde Udkast til flere Billeder af de under denne sted
fundne Slag. Senere gjorde han forskjellige lcrngere
Reiser og erhvervede sig Berammelse som en ud«
mcrrket ©lågmåler. Han havde iscrr sin Styrke i
Sompoftttonen og i ben ttberft fuldendte Übf^relfe.
Hettner
— Foregaaendes Broder Heinrich Maria von
Hetz, f. 1798, d. 1863, stnderede Malerkunsten
under Veiledning af sin Fader og senere ved
Akademiet i Mimchen, hvor han 1826 blev Pro
fessor. Han leverede en Rcekke storartet kompo
nerede historiske og religiøse Billeder, baade i
Fresko og Olie; ogsaa som Portrcrtmaler n^d
han stor Anseelse. — En tredie Broder, Karl
Hest, f. 1801, d. 1874, uddannede sig i Munchen
og forsagte sig f^rst som Historiemaler, men gik
snart over til Genren, inden hvilken han iscrr
vandt Bifald for sine karakteristiske og smnkke
Fremstillinger af det idylliske Landliv.
Heterodox, gr., anderledes troende", afvigende
fra den anerkjendte og fastsatte kirkelige Lcere (modsat
orthodox). — Heterodoxi, Antagelsen af Me
ninger, som staar i Strid med den fastsatte kirke
lige Lcere.
Heterogen, uensartet.
Hetiter, Hets B^rn, paa JEgyvtisk Khet ell.
Kheta, en af de 7 kana’anitiske Stammer, boede
fra gammel Tid i og omkring Hebron og stod i
et venfkabeligt Forhold til Abraham. Senere
dreves de af Anakiterne lcrngere mod Nord og
havde baade fjjr og efter Israeliternes Indvan
dring fra ZEgypten flere Smaariger i Orontes’s
Dalføre, hvilke rimeligvis dannede et Forbund.
Hetland, Prestegjeld ved Stavanger, bestaar
af Frue Sogn, Nistekverven og Randeberg.
Hetman, Ataman, Titel for Kosakernes Ov er
hoved.
Hetfch, Gustav Friedrich, danst Arkitekt af tysk
Herkomst, f. 1788, d. 1864, stnderede i Paris og
senere i Rom, kom 1815 til København og an
sattes som Larer ved Kunstakademiet; 1822 blev
han Professor. Han var en ypperlig Lcerer, men
byggede selv ikke meget; han har bl. a. oPfM den
katholske Kirke og den jMske Synagoge i Kjchen
havn.
Hettesveinerne, under Borgerkrigene i Norge
Navnet paa det Parti, som sluttede sigi til Olav,
DattersM af Eystein MagnussM, forlat be
kjcrmpe Magnus ErlingssM.
Hetting, Magnus Gabriel, f. i Overhalden
1811, tog 1842 juridisk Examen og ansattes senere
ved Tolducrsenet. Da man i 50aarene begyndte
at virke for Ferskvandsftskeriernes Opkomst i Norge,
blev han 1855 udncrvnt til FisteriinspeM-, hvilken
Stilling han indehavde til 1874, da han paa An«
ftgning fik Affled. Han har med levende Inter
esse virket for at indfflre en mere rationel Drift
af Ferflvllndsfiskerierne og udbrede Kjendftab til
kunstig Fisteudklcekning. og det skyldes far en stor
Del ham, at flere norske Vasdrag, som i Tidernes
Lpb var blevne saagodtsom fistetomme, igjen har
hcevet sig til gode Fiskepladse. Ved Siden af sin
rent praktiske Virksomhet» i denne Sags Tjeneste
har han ogsaa leveret Udkastene til en Rcrkke Lov
bestemmelser vedkommende Ferskvandsfiskerierne,
hvilke vedtoges, medens han var Fiskeriinspektør.
Han har ogsaa ellers optraadt som Forfatter inden
sit Fag.
Hettner, Herman Julius Theodor, berMt
tyst Kunst- og Literaturhistoriker, f. 1821, studerede
1838—43 i Berlin, Heidelberg og Halle Filologi
og Filosofi og bereiste 1844—47 Italien. 1847
blev han Docent i Heidelberg, 1851 extraordincer
Professor i lena og 1855 Professor ved Kunst-
788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
