Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestebønne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hetoerer
akademiet i Dresden og Direktør ved Antiksamlingen
sammesteds. Senere har han foretaget udstrakte
Reiser og navnlig ofte bessigt Italien. Hans
Hovedverk er Det 18de Aarhundredes Literatur
historie" (6 Bd., 1856—70), som i sin fyrste Del
behandler den engelske Literatur fra Restaurationen
til Midten af det 18de Aarh., i den anden Frank
riges Literatur i det 18de Aarh. og i den tredie
den tyske Literatur fra den veftfalste Fred til
Ooethes D^d. Dette Verk har skaffet ham megen
Anerkjendelse baade for Skarpsindighed og ud«
mcerket Fremstillingsevne. Desuden har han bl. a.
strevet Den romantiske Skole i dens indre Sammen
hcrng med Goethe og Schiller" (1850), Det mo
derne Drama" (1852), Det kongelige GibsafstM
uingsmufeum i Dresden" og Zwingeren i Dresden"
(1874).
Hetoerer, egentlig Veninder, hos Grcrkerne
Kvinder, som levede i friere Forbindelser med
Mcrnd. De stal fjjrst verre forekomne i Korinth,
hvor deres Ncrringsvei endog stod i Forbindelse
med den religiøse Kultus; senere fandtes de navn
lig ogsaa i Athen. Mange af dem udmcrrkede sig
ved Aandrighed og Dannelse og talte derfor de
mest udmcrrkede Mcrnd blandt sine Tilbedere, saa
ledes Aspasia, som stod i Kjcrrlighedsforbindelse
med Perikles og gjennem ham endog udpvede po
litisk Indflydelse. Hetcererues Levemaade og Mcrn
denes Forhold til dem har afgivet det vigtigste
Stof til den faakaldte nyere attiske Komedie.
Hetoeri, det hemmelige politiske Forbund, som
omkring Midten af det 18de Aarh. stiftedes af
Grcrkeren Konftantinos Rigas med Grcrkenlands
Befrielse fra Tyrkiets Herredømme til Formaal.
Det opftstes efter Stifterens Henrettelfe 1798. —
1813 dannedes et nyt Hetcrri, Musavennernes
Samfnnd" med videnstabelige Formaal; med dette
forvexledes ofte et andet nyt Hetcrri, som oprette
des 1814 i Odessa as Skufos og Xanthos og var
af politisk Art og hemmeligt. Det ophprte med
Opstanden i 1821.
Heuch, Johan Kristian, norsk Geistlig, f. 1838,
blev theol. Kand. 1861 og Prest 1865, udncrvntes
1875 til Lcerer ved det praktisk theologiste Semi
narium ved Universitetet i Kristiania og 1880 til
Sogneprest for Uranienborgs Menighed samme
steds. Han Wrer til den norske Kirkes mere be’
gavede Theologer. Sammen med Prof. F. W.
Bugge har han siden 1875 redigeret Lutherst
Usseflrift" (tidligere Luth. Kirketidende), hvori han
har leveret en stor Del voerdifulde Artikler om
Dagens kirkelige SMgsmnal, af hvilke Artikler
flere er udkomne i scerstilte Aftryk.
Heuglin (udt. Hjsiglin), Theodor von, tyst
Opdagelsesreisende, f. 1824, d. 1876, studerede
Naturhistorie og Farmaci og foretog flere Reiser
i Europa, gik 1850 til LEgyPten og blev 1852
Sekretcrr hos den Merrigske Konsul i Khartum.
Kort efter foretog han en Reise til Abessimen,
hvorfra han medbragte et rigt Udbytte af natur
historiste Gjenstande. Reisen har han bestredet
i et interessant Verk. Senere gjorde han en
Rcekke Reiser i Mgypten, Abessimen og Sudan;
1861—62 ledede han den Expeditiou, som ud
sendtes for at opftge Edvard Vogel. Paa alle
sine Reiser gjorde han vigtige videnstabelige lagt»
tagelser, navnlig i zoologisk Retning, og erhvervede
betydelige naturhistoriske Samlinger. Hans Skil-
Hexer
bringer af sine Reiser bFrer til det bedste i sit
Slags. 1870 bes^gte han med Grev Zeil Spits
bergen og 1871 Novaja Semlja, hvorfra han ogsaa
medførte rige Samlinger.
Heun (udt. Hf<in), Karl Gottlsb Samuel, tyst
Forfatter under Pseudonymet H. Cl aur en, f. 1771,
d. 1854, strev talrige Fortellinger, som ved sin
sentimentale Slibrighed for en Tid vandt en stor
Lcrsekreds. Hans Anseelse sank dog snart, navnlig
ved Hauffs Parodi Manden i Mannen" med den
vedftiede Kontroversprcediken", og han er nu at
betragte som glemt.
Heusde, Philip Wilhelm van, fremragende
hollandsk Humanist, f. 1778, d. 1839 som Professor
i Utrecht, behandlede i sine Skrifter navnlig Pla
ton. — Hans SM lohann Adolf Charles
van Heusde, f. 1812, siden 1847 Professor i
Groenwgen, er en anset Filolog.
Hevelius, egentlig Hewel eller Hewelke,
Johannes, tyst Astronom, f. 1611, d. 1688, blev
1651 Raadsherre i Danzig. Han byggede sig et
eget Observatorium, som han for det meste selv
forsynede med Instrumenter; ligeledes anlagde han
i sit Hus et Trykkeri, hvor de fleste af hans
Skrifter blev trykte. Han havde iscrr sin Styrke
i de praktiske lagttagelser; hans
(Beskrivelse over Maanen) har endnu tildels Bcrrd.
Heves, Komitat i Ungarn, i Bst for Pest,
120 Ko.mil stort, med 333,000 Indb.
Hevne, Prestegjeld i Sindre Trondhjems Amt,
beliggende om den 4 Mil lange Hevnefjord, bestaar
af Sognene Hevne og Vinje.
Heraeder, gl., Polyeder, begrcrndset af 6 Planer.
Det regulcrre Hex’aeder kaldes Terning eller
Kubus og er begrcrndset af 6 Kvadrater.
Hexagon, gr., Sexkant. — Hexagonalt Sy
stem, se Krystaller.
Hexameter, gr., Vers, som beftaar af sex
Wdder, af hvilke de fem ftrste er Daktyler, den
sidste en Trokhcr eller Spondcr. Istedenfor de sire
fMste Daktyler, sjeldnere istedenfor den femte, kan
en Spondcr indscrttes. Schemaet for Hexametret
bliver saaledes:
Hexametret stammer fra Grcrkerne, i hvis episke
Poesi det allerede brugtes i den forhistoriske Tid;
gjennem Ennius forplantedes det til Romerne, og
i senere Tider har omtrent alle moderne Litera
turer Wt at tilegne sig det, med størst Held maaste
den tyste.
Herer, iftlge tidligere Dages Overtro Kvinder,
forn paa Grund af en med Djcevelen ingaaet Pagt
havde Magt til at stade Mennesker og Dyr og i
det hele taget paa overnaturlig Maade gj^re ondt.
Troen paa Hexer er inden den kristne Kirke tem
melig gammel og udviklede sig isar i de Lande,
hvor der endM havde holdt sig Spor af den he
denske Kultus, og hvor de hedenske Guder endnu
betragtedes som existerende i Egenskab af onde
Aander. Da Inluisitionen indfMes, fik den det
Hverv at opspore, dMme og straffe Hexer og Hexe
mestre, hvis Forbrydelse jevnlig sattes i Forbindelse
med Kicrtteri. Hereprocesserne billigedes 1484 veg
en Bulle fra Pave Innocens den ottende, og kort
efter (1489) gav i Tyskland Kramer og Sprenger
i sin Hexehammer" ( Ualleu3 lualiLoaruiu")
formelige Regler for Fremgangsmaaden i saa-
789
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
