Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hindutusj
Hindukusj ell. H induknh, Fjeldkjcrde i Asien,
udgj^r Nordranden af Irans Høiland og skilles i
Bst ved Indusdalen fra Himalaja. Den danner
et vildt og Paa mange Steder utilgjamgeligt Alpe
land, som i det hele endnu er lidet bekjendt. Dens
Toppe hllver sig til en -Mdc af ca. 20,000 Fod.
Hindy, Norges Mste V, ligger dels i Nord
lands, dels i Tromsø Amt. Den har en Lcrngde
af 8 Mil, Middelbreden er 3 Mil, og Fladeind
holdet 40 Kv.mil. Ven omgives i Bst af Fast
landet, hvorfra den er stilt ved det smale Tjeld
sund, i Syd af Vestfjorden og LofotFerne. i Vest
af Langp og AndF og i Nord af Andfjord, Sen«
jen og Baagsfjord. Den gjennemskjcrres af m
hel Del Fjorde, hvoraf de vigtigste er Kvcrdfjord,
Kanstadfjord og Vksfjord.
Hinkmar, Erkebiskop af Rheims, f. 806, blev
opdragen i Klostret St. Denys ved Paris og
fulgte 830 sin Loerer Hilduin i Landflygtighed til
Sachsen. Ved Karl den skaldedes Tronbestigelse
vendte han tilbage og blev 845 Erkebiskop i
Nheims, i hvilken Stilling han virkede meget for at
opretholde Tugt og Orden inden Geistligheden, for
dennes Anseelse ligeoverfor den verdslige Magt
og for den franske Kirkes Selvstendighet» lige
overfor Paven. Scerlig var han en heftig Mod
stander af de pseudoisidoriske Dekretaler. Bed
Normannernes Indfald i Bestfranken 882 styg
tede han fra sit Bispesoede og dMe kort efter i
Epernay. Af hans efterladte Breve er flere af
Bisstighed for Tidens Historie.
Hiogo ell. Fiogo, By i Japan, paa Syd
kyften af Ven Nipon, med 50,000 Indb., deri
blandt ca. 500 Europcrere, god Havn og vigtig
Handel; Havnen blev aabnet for Europeerne
1860.
Hipparkhos, Astronomiens Grundlcrgger, f. i
Nikcea, levede ca. 160—125 f. Kr. ; han var den fyrste,
som fandt, at Solaarets Lcrngde var lidt mindre
end 365 Dage 6 Timer, beregnede de fyrste Sol
og Maanetabeller samt Solens og Maanens Af
stand og Størrelse n^iagtigere end tidligere var
steet, forfattede en Katalog over samtlige as ham
observerede Fixstjerner m. m. Han har ogsaa
stor Fortjeneste af Geografien, idet han var den
fyrste, som begyndte at bestemme et Steds Be
liggenhed paa Jorden ved Hjelp af dets geogra
fiske Lcrngde og Brede. Af hans Skrifter er op
bevaret en Kommentar- til Aratos’s astronomiske
Diar samt en Firstjernefortegnelse.
Hipparkhos. PeisistratLs’s SM, fprte efter
Faderens DFd Regjeringen i Athen sammen med
sin Broder Hippias og viste sig mild og velvillig;
514 f. Kr. drcrbtes han af Harmodios og Aristo
geiton.
Hipftel, Theodor Gottlieb von, tyst humori
stisk Forfatter, f. 1741, d. 1796, ftuderede ftrst
Theologi, derpaa, efter at have opholdt sig en Tid
i Petersburg, Retsvidenstaben, blev 1780 dirige
rende Borgermester og PolitidirettFr i Konigs
berg og 1786 Stadsprcrsident. Han var i sit
Levnet en besynderlig Original; i sine Skrifter
lagde han under en humoristisk Indklcedning meget
Alvor, stor Mennestelundflab og crdle Ideer for
Dagen. Hans mest bekjendte Verker er «Om
Mgteskabet", om Kvindernes borgerlige Forbe
dring", »Om kvindelig Dannelse" samt Levnets°
lpb i opstigende Linie".
Hippologi
Hippias, Peisistratos’s SM, herstede efter
Broderen Hipparkhos’s Dpd 514 f. Kr. alene i
Athen og ftgte at befcrste sit HerredMme ved
voldsomme Forholdsregler, som tilsidst fMe til
hans Fordrivelse. Derpaa begav han sig til Lige
um, og ftgte Hjelp hos den persiske Statholder
Artafernes, gjennem hvem han ofthidsede Darios
til Krig mod Athen. Han fulgte selv med den
persiske Herr til Attika og stal vcere falden i Slaget
ved Marathon.
Hippo ell. Hipp on, til Forstjel fra andre
Stcrder af samme Navn kaldet Hippo rsziu-?
(Det kongelige Hippo), gammel By i Numidim
i Afrika, ved Middelhavet, var oprindelig en
fMikisk Koloni og blev senere afhcrngig af Kar
thago, kom derpaa under Massyliernes Fyrste,
erobredes 46 f. Kr. af Ccrsar og blev med det
omliggende Land en romersk Provins. Byen
havde sin Glansperiode i de fyrste kristne Aar
hundreder og var navnlig berpmt som Kirkefade
ren Augustins Bispescrde. 430 e. Kr. brcrndtes
den af Vandalerne, men gjenoftbyggedes og ind
toges 533 af Belisar; 647 Mlagdes den ganste
af Muhamedanerne, hvorefter Indbyggerne lcrn
gere mod Nord opfMe en ny By, det nuvcrrende
Bona.
Hippodameia, i den grceske Sagnhistorie Dat
ter af den eliske Konge Oinomaos, blev gift med
Pelops, der havde beseiret Oinomaos i en Vcrdde-
Msel, og blev Moder til Atreus og Thyestes.
Hippodrom, gr., Hestebane, hos Grcrkerne Bane
til BcrddekjMel (sammenl. Cirkus). Mest bekjendt
er Hippodromen i Konstantinopel (den nuvcrrende
Hesteplads"), anlagt as Keiser Severus og ud
smykket af Konstantin den store. Ved de Paa
Hipftodromerne stedfundne VcrddekjFrster optraadte
der allerede tidlig Partier, som indtog et mere
eller mindre fiendtligt Forhold til hverandre; i
Konstantinopel fprte Stridighederne mellem de to
Partier, de blaa" og de granne", gjentagne
Gange til blodige Kampe, iscer under lustinian.
Hippofager, gr., d. e. Heftecedere, efter Pto
lemcros’s Beretning et skythisk Folk M forAltai;
ogsaa en sarmatist Stamme nordost for det Kas
piste Hav.
Hippokrates, Oldtidens Drste Lcrge, f. paa
Ven Kos ca. 46(1 f. Kr., d.377, undervistes fprst
af stu Fader, der hMe til Afileftiaderne, modtog
derpaa i Athen Veiledning af Gorgias og Hero
dikos, gik senere paa Reiser og opholdt sig tilsidst
HM aret og anset i Larisfa. Han besad hver
ken overordentlige Kundskaber i Medicinen og
dens Hjelpevidenskaber eller opstillede noget eget
System; naar han alligevel med Rette kaldes
Loegevidenstabens Fader, da er det vtrsentlig af
den Grund, at han i denne Videnfiab indftrte
den npgterne og prMende lagttagelse, hvorved
han erhvervede sig et grundigt Kjendflab til Syg
dommenes Natur og Itringsmaade og derved
viste Veien for det empiriske Studium. Hank
Kure var i Regelen overveiende dicrtetiste. Af de
talrige Skrifter, som tillcrgges ham, er en stor
Del ucrgte; de, som erkjendes for virkelig at verre
af ham, er tildels endnu af Bigtighed for Lcrge
videnstaben.
Hippokrene, se Helikon.
Hippolvssi, gr., Lcrren om Hesten. — H:P
polog. en,’som beskjeftiger sig med Hippologien.
795
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
