Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hippolyte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hispaniolll
Hispaniola, tidligere Navn paa Hcnti.
Hissar, Distrikt i’ den engelske Provins Pend
sjab i Indien, 400 Kv.mil stort, med 1,232,000
Indb. — Hovedstad Hissar med 15,000 Indb.
Hiftolosti, Laren om de organiske Legemers
Vao, en Gren af Anatomien (s. d.).
Historie, Videnstaben om, hvad der i tidligere
Tid har tildraget sig paa Jorden. Da Menne
skenes Virksomhet), som derved ftrst og fremst lom
mer i Betragtning, falder i mange forskjellige
Retninger, deler ogsaa Historien sig i flere Grene,
idet der f. Ex. tales om en Kunsthistorie, en Re
ligionshistorie, en Videnskabernes Historie osv.
Ordet bruges dog ofte i den indskrankede Betyd
ning af PolitZisk Historie, d. v. f. Historien om
de paa Jorden optradende Statssamfund, disses
indre Organisation og Forhold til hverandre; Kul
turhistorien beskjeftiger sig derimot, med Folkenes
aandelige og scedelige Liv, Levevis, Naringsveie
osv. En Historie, som omfatter samtlige Paa lor
den optrcedende Stlltssamfund, kaldes Universal
eller Verdenshistorie i Modscrtning til Spe
cialhiftorien, som behandler enkelte Staters,
Landes, Byers, Slcrgters eller Personers Historie.
Uniuerfalhistorien pleier for Oversigtens Skyld at
deles i stprre Hovedafsnit, scrdvanlig i 4: Oldtidens
Historie (dm gamle Historie), som behandler Begi
venhederne fra de aldste bekjendte Tider til det
vestromerfle Riges Undergang 476 e. Kr., Middel
alderens Historie fra det stdftnavnte Tidspunkt til
Amerikas Opdagelse 1492, den nyere Historie, der
gaar fra 1492 til den franske Revolution 1789,
og den nyeste Historie fra Revolutionen til Nu
tiden. Historiens Hjelpevidenflaber er fM og fremst
Kronologi og Geografi, dernast ogsaa Ethnografi,
Spragkundstab, Statistik, Arlaologi, Genealogi o.fl.
Historieforskningen har den Opgave ved Hjelp
af disse Midler at samle og kritiss prpve de histo
riske Kjendsgjermnger, medens Historieskriv
ningen bestjeftiger sig med at ordne dem og
fremstille dem i sin Sammenhang, overensstem
mende med Sandheden og i laselig Form. Den
tidligste Historieskrivning bestod blot i at optegne
de markelige Begivenheder i RakkefMge, uden vi
dere Bemerkninger ; deraf fremkom de aldste Annaler
og KrMiker; senere begyndte man at sammenstille
Begivenhederne og fortcrlle dem i Sammenhang,
men udeu at rasonnere over dem og navnlig uden
at ledes af nogen herskende Tanke gjennem Be
retningen. FM den pragmatiske Historieskriv
ning begyndte at beskjeftige sig med Begivenhe
dernes indre Sammenhang, Aarsager og Virknin
ger. Ved Inddelingen af det historiske Stof for
Fremstillingen har man gaaet frem paa to for
skjellige Maader, idet man dels har sammenstillet
alt famtidigt (den synkronistifle Methode), dels
behandlet f. Ex. hvert Folk for sig i Sammenhang
(den ethnografiske Methode). Hver af disse Me
thoder har sine Fortrin og Mangler, hvorfor man
oftest ftger til en vis Grad at forene dem og
supplere dem med hinanden. — Historiens Kilder
er dels Overleveringen, den mundtlige (Sagn) og
den faktiske (nedarvede Skikke, Sprog osv.), dels
Mindesmarker og dels skriftlige Optegnelser (Ind
skrifter, Dokumenter og Forfatterarbeider). — I de
gamle Merlllndske Niger kom Historien aldrig ud
af sit fprste Udviklingsstandpunkt, det rent annali
stiste. Mst hos Grakerne flabtes gjennem Hero-
Historiske Forening
dot (ca. 450 f. Kr.) en egentlig Historieskrivning,
som ved Thukydides (ca. 400 f. Kr.) fik sin Prag’
matisse Karakter og hos den sidstnoevntes yngre
Samtidige tenofon optraadte forbundet med en
mere Praktisk-ethist Betragtniugsmaadc. Efterat
Grakenland havde mistet sin politiske Selvstan
dighed, gik Historiestrivningen tilbage og sank ned
til en aandlFs Kompilation, ikladt en pralende
Rhetorik. Dog opstod der endnn enkelte fremra
gende grasse Historieskrivere, som Dionysios fra
Halikarnos, Diodoros og Polybios. Hos Romerne
existerede fra gammel Tid annalistisse Optegnelser,
ud af hvilke en Historiessrivuing fFrft udviklede
sig, efterat de havde lårt Grakerne og den graste
Kultur at kjende. Den romerske Historiefkrivnings
Glansperiode begynder med Casar (100—44 f. Kr.)
og Sallustius (87—35 f. Kr.), af hvilke den ftrste
isar udmarker sig ved Sprogets adle Simpelhed
og ved livlige Skildringer, den anden ved Tanke
rigdom og Korthed i sit Udtryk. Livius (59 f. Kr.
—17 e. Kr.) har sterre Billedrigdom og mere Rhe
torik i sin Fremstilling, medens den største af alle
romerske Historieskrivere, Tacitus (ca. 54—117
e. Kr.), udmarker sig ved kraftig og sammentrangt
Stil, skarp Forstand og adel Tankemaade. Paa
denne Blomstring fulgte en lignende Forfaldstid
som i Grakenlaud; de romerske Historiefkriveres
Antal i de fMste Aarhundreder efter Kristus var
vistnok temmelig stort, men kim faa er mere frem
ragende. I Middelalderen fortsattes efter de be
varede Mønstre fra Oldtiden isar med Annaler
og KrMiker paa Latin, men i de senere (13de—15de)
Aarhundreder ogsaa med talentfuldere Skildringer
paa Folkesprogene (deriblandt den norsk-islandste
historiske Saga), indtil i Renaissancetiden, f^rst
i Italien, de gjenopdagede klassiske MMstre frem
kaldte Efterligninger som Macchiavellis og andres
Berker. Ogsaa i Frankrige (de Thou a. fl.),
Spåmen, England og Tyskland begyndte histo
riske ligesom overhaved videnskabelige Studier at
r^re sig og efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse
at frembringe historiske’Skrifter, hvorhos Historien
ogsaa indftrtes som Larefag ved Universiteterne.
Nye Baner for Historieskrivningen brpdes i det
17de og 18de Aarh. i Frankrige gjennem Bossuet,
senere gjennem Montesquieu og Boltaire og i Eng
land gjennem Hume, Robertson og Gibbon. I vort
Aarhundredehar navnlig Frankrige og Tystland havt
en Rakke store Historikere at opvise, men ogsaa Eng
land og de fleste andre, saaledes de skandinaviske Lande,
har med Hader deltaget i den uidenssabelige Kap
pestrid paa dette Felt. Til markelige og for Hi
storien vigtige Resultater har bl. a. i dette Aar
hundrede Studierne af Kileskriften og isar af den
agyfttiske Skrift fM.
Historiske Foremna, den norske, blev efter
forudgaaen Indbydelse fra en Del ansete Maud
stiftet i Generalforsamling af 22de Decbr. 1869,
der vedtog Love og valgte Bestyrelse. Dens For
maal er gjennem Udgivelfe og Understøttelse af
Skrifter at fremme historisk Studium og Kund
stab, narmest med Hensyn til Fadrelandet og dets
Literatur". Den udgiver «Historist Tidsflrift",
hvis fyrste Rakke (4 Bd.) udkom i Aarene 1870
—76; «f anden Rakke er til Nytaar 1881 udkom
met Iste—2det Bd. Desuden har den udgivet
følgende Tillagshefter, som Medlemmerne har
faaet gratis: Statsraad Vogts efterladte Op-
797
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
