Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anerkjendelse som en af Verdens største komiske
Digtere. — Holbergs Skrifter er aldrig udkomne
i nogen samlet Udgave; men i den senere Tid
har man i Danmark foranstaltet gode kritiske
Udgaver af hans betydeligste Arbeider. Af Skrifter
om hans Virksomhed kan især nævnes Dr. O.
Skavlans „Holberg som Komedieforfatter“.
Holbæk, By i det nordlige Sjælland, ved
Holbækfjord, en Arm af Isefjord, har 3,300
Indb. Den fik sin første Byret under Erik
Menved. — Holbæk Amt er 29½ Kv.mil stort
og har 93,300 Indb. Det hører for Størstedelen
til Sjællands Stift.
Holck, Navn paa en gammel dansk Adelsslægt.
— Eiler Eilersen Holck, f. 1627, d. 1698,
udmcrrkede sig under Kjøbenhavns Beleiring
1658—59 og var derpaa i 12 Aar Lensmand og
Kommandant paa Kronborg; senere blev han
Baron, Generalmajor og Stiftsbefalingsmand paa
Fyen. — Henrik Holck, f. 1599, d. 1633,
udmærkede sig i Trediveaarskrigen ved 1628 at
forsvare Stralsund mod Wallenstein, gik derpaa i
keiserlig Tjeneste og deltog 1633 i Leipzigs
Erobring. — En Efterkommer af ham var Fredrik
Vilhelm Konrad Holck, f. 1742, d. 1800, som
udøvede en skadelig Indflydelse paa Kristian den
syvende i hans første Regjeringsaar og 1767 blev
Hofmarskal. Han styrtedes 1770 af Struensee.
Holden, Prestegjeld i Bratsberg Amt, bestaar
af Sognene Holden og Helgen.
Holden Verk, se Ulefos Verk.
Hole, Prestegjeld paa Ringerike, Buskeruds
Amt, bestaar af Sognene Hole og Tyristranden.
Hole ell. Holum (isl. Holar), Gaard i
Skagafjorden paa Islands Nordkyst, blev 1105 Bispesæde
for Nordlandets Bispedømme; det nedlagdes 1801.
Den sidste katholske Biskop paa Hole var Jon
Arason (se Arason).
Holger Danske, en dansk Sagnhelt, som
egentlig skriver sig fra Frankrige, hvor han i de
middelalderske Digte skildres som en af Karl den
stores Kjæmper. Folketroen mener, at han sidder
sovende under Kronborg Fæstning og vil komme
frem og slaa Fienden, naar Danmark er i den
yderste Fare.
Holland, Henry Richard Vassall (egentl. Fox),
Lord, engelsk Statsmand og Forfatter, f. 1773,
d. 1840, var en Brodersøn af den bekjendte
Statsmand Ch. J. Fox. 1797 tog han Sæde
i Overhuset og forfegtede en liberal Politik;
navnlig optraadte han ligesom Onkelen mod
Aristokratiets Fiendskab ligeoverfor den franske
Revolution. 1802 gik han til Spanien, hvis
Literatur og Historie han studerede; som Frugt af
denne Beskjeftigelse udgav han fortræffelige
Biografier af Guillen de Castro og Lope de Vega
samt Oversættelser af spanske Komedier. 1806 blev
han for en kort Tid Medlem af det saakaldte
„Talenternes Ministerium“ og bekjæmpede i de
følgende 24 Aar uafladelig Toryernes Politik.
1814 deltog han som Privatmand i
Wienerkongressen; senere dadlede han bl. a. skarpt den strenge
Behandling, som Napoleon fik paa St. Helena. 1830
blev han i Ministeriet Grey Kansler for Lancaster.
Foruden de tidligere nævnte Skrifter udgav han
ogsaa en Biografi af sin Onkel C. J. Fox. Hans
Reiseerindringer udgaves 1850 af hans Søn, Henry
Edward Fox, Lord Holland (f. 1802, d. 1859).
Holland kaldes ofte i videre Forstand den
tidligere nederlandske Republik og det nuværende
Kongerige Nederlandene (s. d.); i snevrere og
egentlig Betydning betegner Navnet det gamle
Grevskab Holland, som nu udgjør to Provinser i
Kongeriget Nederlandene. 1) Nord-Holland
begrændses mod Syd af Syd-Holland og Utrecht,
mod Øst af Zuydersjøen og mod Vest af
Nordsjøen; til Provinsen hører ogsaa Øerne Wieringen,
Texel, Vlieland og Terschelling. Størrelsen er
49½ Kv.mil og Indbyggerantallet 630,000. Landet
er lavt og fladt og gjennemskjæres af et
vidtforgrenet System af Kanaler; mod Vest beskyttes
det mod Havet ved Klitstrækninger, medens der
mod Øst paa Kysten af Zuydersjøen er opført
kunstige Dæmninger. Hovedstad Amsterdam.
2) Syd-Holland omgives af Nordholland,
Utrecht, Geldern, Nordbrabant, Zeeland og
Nordsjøen, er 54 Kv.mil stort og har 748,000 Indb.
Denne Provins bestaar for en stor Del af de i
Rhins og Maas’s Deltaer liggende Øer;
Jordbunden er særdeles frugtbar. Hovedstad Haag.
— Nord- og Syd-Holland udgjør den rigeste og
bedst befolkede Del af Nederlandene. Agerbrug,
Havedyrkning og især Fædrift er
Hovednæringsveiene; desuden blomstrer en livlig Industri,
Fiskerierne er af stor Betydning, og de hollandske
Byer har Rigets bedste Havne. — Landet var i
de ældste Tider beboet af Bataver og Friser, af
hvilke de første i det 5te og de sidste i det 8de
Aarh. blev undertvungne af Frankerne; Landet
hørte til Lothringen og regjeredes af Grever, som
lidt efter lidt øgede sin Magt og tilsidst gjorde
sig til arvelige Herskere over Grevskabet. 1299
uddøde den grevelige Slægt, og Holland kom nu
til Johan den anden af Avesnes og Greverne af
Hennegau; efter langvarige indre Stridigheder
tilfaldt det 1430 Filip af Burgund og delte siden
de burgundiske Landes Skjebne (Smlg. Art.
Burgund og Nederlandene).
Hollandsk Sprog og Literatur. Det i
Kongeriget Holland eller Nederlandene benyttede
Tale- og Skriftsprog hører til den germaniske
Sprogstamme og er i det hele væsentlig identisk med
Flamsk (se Flamsk Sprog og Literatur). Det
nedstammer fra de gamle Frankers og Sachsers Mundart
og viser sig i sin ældste Form (Gammelhollandsk),
saaledes som det foreligger i de saakaldte
karolingiske Salmer, nærmest beslægtet med det
gammelsachsiske Sprog i „Heliand“. Fra sidste Halvdel
af det 12te indtil det 16de Aarhundrede regnes
den „middelhollandske“ Sprogperiode; Sproget
kaldtes i denne Tid af Franskmændene Thyois
ell. Tiesche, af de Indfødte Dietsch, medens Navnet
„Flamsk“ (Vlaemsch) mere havde en provinsiel
Betydning. Det middelhollandske Sprog nærmer
sig meget til det middelnedertyske (se Tysk Sprog
og Literatur), men har ogsaa enkelte
Eiendommeligheder tilfælles med Høitysk. Under det burgundiske
Herredømme gjorde fransk Indflydelse sig stærkt
gjeldende, og det nationale Sprog kom først til
sin Ret igjen efter Befrielsen fra den spanske
Overmagt. Det mægtige Opsving i alle
Retninger, som denne Frihed medførte, viste sig ogsaa
paa det sproglige og literære Felt, og det 17de
Aarh. blev den hollandske Literaturs Glansperiode
(se nedenfor). — Den videnskabelige Behandling
af det hollandske Sprog begyndte i Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
