Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holtei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holtet
Holtei, Karl von, tyst Digter, f. 1798, d.lBBO,
indtraadte 1815 som Frivillig i den preussiste
Hcer «g begyndte derpaa at studere i Breslau, men
opgav den aklldemiste Bane for at blive Skuespiller.
Snart forlod han dog ogsaa Scenen, blev Theater
sekretar og Theaterdigter i Breslau, optraadte
senere som Forelcrser, ledede 1837—39 Theatret i
Riga og indehavde derpaa en kort Tid Direktør
posten ved Theatret i Breslau. Han vandt navn
lig Berammelse ved sine Syngespil, en Omplant
ning paa tyst lordbund as den franske Vaudeville,
samt ved sine lyriske Digte i schlesisk Dialekt. I
sine senere Aar skrev han ogsaa flere Romaner as
hvilke «Die Baqabunden" er den mest bekjendte.
Holtzendorff, Franz von, tyst Jurist, f. 1829,
ftuderede i Berlin, Heidelberg og Bonn, blev 1857
Docent og 1861 Professor ved Berlins Universi
tet. Han har navnlig gjort sig bekjendt ved sine
Forelesninger og Skrifter over Kriminalretten,
men har ogsaa paa andre Felter af Retsvidensta»
ben udfoldet en rig litercrr Virksomhed. Til hans
mest bekjendte Skrifter lMer Encyklopadie der
Rechtswissenschaft" (3 Bd.).
Holtzmann, Adolf, tyst Svrogforster, f. 1810,
d. 1870, studerede i Berlin, Munchen og Paris
og blev 1852 Professor i tyst Sprog og Literatur
i Heidelberg. Han har leveret skarpsindige Arbei«
der inden flere as Filologiens Grene, saaleoes over
Nibelungenlied", over den persiske Kileskrift m.
m. og udgivet flere crldre tyste Sprogmindes
moerker samt Overscrttelser fra Sanskrit. Hans
Gammeltyfie Sproglere" er ufuldendt.
Holyhead (udt. Hollihedd), V i det Irske Hav,
veft f°r Anglesea, med en By af samme Navn,
der har 6,000 Indb. og en vigtig Nødhavn (anlagt
1847—73).
Holyrood (udt. Hollirud), det gamle skotske
Kongeslot i Edinburgh, bygget i det 12te Aarh. senere
gjentagne Gange ødelagt, nu tildels reftaureret.
Homann, lohann Baptist, tyst Karttegner, f.
1663, d. 1724, blev 1687 Notar i Nnrnberg.
Her begyndte han at lagge sig efter Kobberstikker
kunst og Karttegning og oprettede 1702 en Handel
med Landkarter, hvorfra han leverede ca. 200 Kar
ter, som for sin Tid var fortreffelige og iscrr blev
af Betydenhed ved sin Prisvillighed. Forretningen
foitsattes af hans SM og bestod indtil 1848.
Homburg vor der Ho he, By i den preus
siste Provins Hessen-Nassau, med 8,500 Indb. og
berømte jernholdige Saltkilder, er et meget be>
ftgt Badested og var til 1866 Hovedstad i Land
grevstabet Hessen-Homburg.
Homedal, Prestegjeld i Nedences Amt, bestaar
af Sognene Landvik og Eide.
Homel, Hommel eller Gomel, By i det
russiske Guvernement Mohilev, med 12,000 Indb.
og berømte Hestemarkeder.
Homeros, efter Oldtidens Tradition Gralen
lands fyrste og største episte Digter. Berewin
gerne om hans Liv er helt igjennem sagnmes
fige; syv Stader, Smyrna, Rhodos, Kolofon,
Slllamis, Khios, Argos og Athen, stal have
stridt om sEren af at vare hans Fødeby. Efter
et meget ndbredt Sagn var han SM af Flod
guden Meles og en Nymfe. Senere stal han
vare bleven blmd og som omreisende Sanger
have foredraget sine Digte paa forskjellige Steder.
Hvad man med Sandsynlighed kan slutte, er, at
Homeros
de Digte, som barer hans Navn, er opstaaede hos
de lilleasiatiske loner i det 10de eller 9de Aarh.
f. Kr. og fFrst noget senere bragte til det euro
paiste Grakenland (efter Traditionen fornemmelig
af Lykurgus). I Grakenland blev de homeriste
Sange enkeltvis foredragne af Rhapsoder ved Fe
ster og Forsamlinger; ftrst Peisistratos lod dem
sammenstille i den Form, hvori de nu forefindes.
De udgj^r to store episte Digte, hvert i 24 Sange,
affattede i Hexametre og i ionifi Dialekt (den
saakaldte heroiste"). Iliaden (gr. ,7 2/<.l«?) be
handler Episoder af den trojanfle Krig. Den be
gynder med Beretningen om Akhilleus’s Vrede,
da han var bleven fornarmet af Agamcmnon og
nu holdt sig borte fra Kampen. Derpaa felger
Fortellingen om en Rakke af Kampscener, hvori
de Drfte Helte paa begge Sider ofttreder. Efter
forgjeves Forftg fra Grekernes Side paa at for
sone Akhilleus lader denne sig af sin Ven Pa
troklos overtale til at laane ham sin Rustning;
Patroklos gaar i Kampen og faldes af Hektor, og
nu ftrst griber Akhilleus til Vaaben for at hevne
sin Ben. Han kjemper med Hektor og felder ham,
og Digtet slutter med Beretningen om, hvorledes
han udleverer Hektors Lig til Priamos, og om
Heltors Begravelse. — Odysseen (gr.? OsvS6««)
skildrer Odysseus’s Eventyr paa Hjemveien fra
Troia og de Begivenheder, som under hans Fra
verelse foregaar i hans Hjem paa Ithaka. I de
fyrste sire Sange berettes om, hvorledes en Skare
af Friere plager hans Hustru Penelope, opholder
sig paa hans Kongeborg og forterer hans Eiendom
i Gilder og Svirelag, medens han selv holdes
tilbage af Nymfen Kalypso paa Ven Ogygia.
Hans SM Telemakhos drager endelig affted for
i Pylos hos Nestor og i Sparta hos Menelaos
at s^ge Efterretninger om den fraverende Fader.
I ste til Begyndelsen af 13de Sang fortelles
om, hvorledes Odysseus kommer bort fra Ogygia
og efter mange Farer naar til Faiakernes Land,
hvor han modtages venlig af Kong Alkinoos.
Denne giver ham FartFi og Mandstab for at seile
hjem, og i 13de—19de Sang berettes om de Pla
ner, den hjemtomne Odyseus legger sammen med
sin SM og Suinehyrden Eumaios til at skaffe
Frierne af Veien. I de fire sidste Sange skildres
hans Hevn over Frierne, som han samtlige dreber,
og hans Mehe med sin trofaste Hustru. — Begge
Digte skattes endnu som horende til det ypperste,
Digtekunsten nogensinde har frembragt. Efterat
Studiet af Grast siden Renaissancetiden er blevet
almindeligt, lMer Iliaden og Odysseen til de
Verker, som i størst Udstrekning leses i alle
Landes larde Skoler. Den merkbare Forstjel,
som sinder Sted mellem begge Digte med Hensyn
til Aand og Tone, blev tidlig iagttaget, uden at
man derfor opgav den gamle Tro, at de begge
strev sig fra en og samme Digter. Mst F. A. Wols
s^gte 1795 videnstabelig at begrunde den Anskuelse,
at der i det hele taget ikke har existeret nogen
enkelt Digter af Navnet Homer, men at de
Verker, som tillegges ham, gjennem en tangere
Tid stykkevis er forfattede af flere og senere sam
mensatte i den Form, hvori de nu foreligger.
Denne Hypothese vakte en skarp Strid blandt
Filologerne, og endnu har begge Meninger ivrige
Forkjempere; navnlig har i den sidste Tid Nitsch
og Ottfried Muller s?gt at godtgjere Uholdbarhe-
814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
