Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Honolulu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Honolulu
hvorpaa den er samlet; HMft stattes Honning af
Lindeblomfter. Honning har varet ljendt siden
Oldtiden og produceres nu isar i de nordtyske
Hedeegne, Schweiz, Rusland, Polen, paa Malta,
i Spåmen og Frankrige. Dm benyttes til Peber
tager, til MM og i renset Tilstand i Medici
nen. — Honningdug, en Nar, klabrig, ftd og
ildelugtende Substans, som undertiden viser sig
paa visse Traers, navnlig Lindens Blade og
Grene. Den hidrFrer dels fra enkelte Bladlus»
arters Afsondringer og dels fra en Sygdom i
selve Planten. Den kan blive skadelig ved at til
stoppe Bladenes Luftaabninger. — Honning
fugle (Oinn7i-i6ll«), en Familie as smaa Sang
fugle fra Indien og Nyholland, udmarker sig ved
pragtige Farver, langt, tyndt Nab og rjjrformet
Tunge. — Honningsten (Mellit), et Mineral,
som er sundet i Brunkullagene i Tyskland, er
honninggult af Farve og krystalliserer i tetrago
nale Pyramider; dets specifike Vegt er 1,5, dets
Haardhed 2. Det indeholder Lerjord, Band og
ca. 40 Mellitsyre, en Forbindelse af Kul
stof, Vandftof og Surftof, som kun sindes i dette
Mineral.
Honolulu, se Sandwichs^erne.
Honorar, lat., af lwnor, 3Ere, egentl. ZEres»
ln; Godtgjørelse for et Arbeide, isar et Forfat-
— Honorere, give Honorar; indfri
Honoratiores, lat., «Rangspersoner"; For»
nemme.
N»n»riB «sn»», lat., for ZErens Skyld;
bruges isar om Tildelelsen af en akademist Grad,
noen forudgaaende Disputation, som Anerkjendelse
af Vedkommendes videnfiabelige Fortjenester.
Honorius, Keiser i det vestromerfke Rige, f.
384, d. 423, var SM af Theodosius den fyrste
og kom paa Tronen ved Rigets Deling 395, idet
Stilikho i Begyndelsen var hans Formynder og
ftrte Regjeringen med Kraft og Klogskab. Efterat
Stilikho 408 var falden som Offer for Olym
pius’s Intriger, fik Veftgoterne Overhaand i Ita«
lien, som de dog forlod efter Alariks Dch 412.
I Britannien opftod det fiere Modkeisere, deri
blandt Konstantin, som ogfaa gjorde sin Magt
gjeldende i Gallien. Han blev viftnok beseiret
411 af Illyrieren Konstantius, som 421 blev
Medkeiser, men Honorius maatte dog opgive Her
redømmet over Britannien.
Honorius, Navn paa 4 Paver. — Hono
rius den fyrste, 625—38, siuttede sig til Mo
notheleterne og blev efter sin D^d af Koncilet i
Konstantinopel 680 fordMt som Kjatter. Denne
Fordummelse as en Pave har senere katholfie For
fattere paa forfijellige Maader s^gt at bortfor
klare. — Honorius den tredie, 1216—27,
kronede Fredrik den anden til Keiser, men mod»
satte sig hans Forftg paa igjen at underlagge sig
Lombardiet. Han begunftigede meget Tiggermun
kene og den tysse Ridderorden.
Hont, Komitat i Ungarn, 45Kv.mil stort, med
113MIndb.
Hontheim, lohann Nikolaus von, Biskop af
Trier, f. 1701, d. 1790, studerede ff<rst Retsviden
staben, blev derpaa Geistlig og gjorde en Reise
til Rom, hvor han lårte at kjende Prestestabets
Misbrug. 1748 blev han Biskop af Trier og
udgav kort efter et Par historiske Verker. 1763
Hooghe
strev han en Bog «Om Kirkens Tilstand", ved
hvilken han ftgte at forene de stridende Partier
inden den kristne Kirke og optraadte mod Pavens
Anmasselser. Bogen vakte stor Opsigt, blev for
budt af Paven, men vandt derved endnu Wrre
Udbredelse. Paa de forskjellige ImFdegaaelser fva
rede Hontheim med nye Sknfter; Paven fik snart
hans Anonymitet rßet, men vovede paa Grund
af hans indflydelsesrige Stilling ikke at straffe
ham. 1778 lod den gamle Mand, plaget til det
yderste af Forestillinger fra Rom, sig bevage til
at tilbageklllde sine Udtalelser. Han stod i Arev
vexling med mange af sin Tids Larde og n^d
stor Anseelse for sin Lardom og Fromhed.
Honthorft, Gerhard, hollandsk Maler. f. 1592,
d. ca. 1664, uddannede sig under Veiledning af Abr.
Bloemaert og senere af Caravaggio, hvilken sidste
han efterlignede i djerv Realisme, og hvem han
ogsaa narmer sig i Figurernes Liv og i Behand
lingen af Drre Lys- og Skyggemasfer, men hvem
han overgaar i Tegningen og i Personernes gra
tiM Bevagelser. Af Italienerne kaldtes han paa
Grund af sin Styrke i natlige Lyseffekter
<iaUs notti". Han arbeidede lange i Englan
for Karl den fyrste, senere for Prinsen af Ora»
men; fiere af hans Ypperste Billeder findes paa
Slottet Rosen ved Haag. Hans Hovedverker er
«Johannes DFberens Henrettelse" og «Kristus for
Pilatus".
Honved, ungarsk, egentl. Fadrelandsforsvarer,
Navn paa de Frivillige i 1848, derefter paa den
ungarste Håer mod Bsterrigerne 1348—49 og nu
for det ungarste Landevarn.
Hood (udt. Hud), Samuel, Viscount, engelsk
Admiral, f. 1724, d. 1816, blev 1758 Fregatkap
tein og 1780 Admiral, flog 1782 Franstmandene
ved St. Chriftovh og Guadeloupe, indtog 1793
Toulon, forn han dog 4 Maaneder efter igjen
maatte opgive, og erobrede 1794 Korsika. 1796
blev han Guvernpr i Greenwich.
Hood, Thomas, engelsk humoristisk Digter, f.
1798, d. 1845, var ff<rft bestemt til Handelsmand,
kom derftaa i Låre hos en Kobberstikker, men be<
stjeftigede sig fra 1821 udelutkende med Forfat
terstab og overtog Redaktionen af ,I>on6an HI»
B»Line". Senere udgav han et eget Tidsskrift
,Ua«63 U»Bs,2,’ne«. Af hans Skrifter er de ver«
sificerede de bedfte; han lagger i dem en eien
dommelig Humor for Dagen og er navnlig heldig
i vittige Ordspil. Derimod er hans Fortallinger
og Romaner mindre vellykkede. Hans «Sam
lede Skrifter" er udgivne 1864 af hans S>ln
Thomas Hood, f. 1835, d. 1874, som ogfaa
selv var en heldig humoristisk Forfatter.
Hooft, Pieter, hollandsk Historieskriver og Dig
ter, f. 1581, d. 1647, bekladte fra 1609 et Em
bede i Muiden. Han oversatte Tacitus, som han
i sine egne historiske Arbeider tog til MMfter;
det betydeligste as hans Skrifter er hans Never
landenes Historie. Som Digter var han paavir
ket af italienske Mønstre og isar fremragende i
den erotiske Genre.
Hooghe, Pieter de, hollandsk Genremaler, f.
ca. 1650, d. 1722, stal have varet Elev af Berg
hem, men vifte sig mere Paavirket af Metfu og
Mieris. Han fremftillede isar Interiører af Ba
relser, ofte med indfaldende Solskin, hvilket han
vidste at gjengive paa en sjelden naturlig Maade;
816
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
