Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Honolulu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoogstraten
de huslige Scener, som han fremftillede i disse
Omgivelser, er fint opfattede, og over hele Bille
det hviler i Regelen en egen festlig Stemning.
Som Kolorist hjlrer han til de bedste i sit Fag.
Hans Malerier er nu temmelig sjeldne.
Hoogstraten, Jakob van, berygtet tyst Kjat
terdommer, f. i Brabant ca. 1454, d. 1527, ind
traadte i Dominikanerordenen og blev Prior i
Koln. Senere fik han et Professorat i Theologi
sammesteds og udncrvntes, da Inkvisitionen fiulde
indfpres i Tyskland, til Overljatterdommer. Han
rasede isar mod Erasmus fra Rotterdam og Reuch
lin. hvilken sidstes Skrifter han lod offentlig brande ;
Reuchlin vidfte imidlertid at gjM ham latterlig,
og tillige blev han ilde medfaren i «Npismlus
«b^euroi-uiu virorum". Hans Reise til Rom for at
ndvirke Ban mod Reuchlin og de humanistiske
Studier fMe ikke til det Mstede Resultat. I sine
Skrifter angreb han ogfaa bittert Luther og Re
formationen.
Hooker (udt. Huker), Joseph nordamerikanfl
General, f. 1816, d. 1879, blev 1837 Underlpitnant
i Artilleriet, udmcrrkede sig 1846 i den mexikanske
Krig, blev 1853 OberWitnant og bosatte sig derpaa
som Farmer i Kalifornien. Ved Udbruddet as Bor
gerkrigen blev han Brigadegeneral for Unionifter
nes Frivillige, kjampede 1861—62 med glimrende
Tapperhet» under M’Clellan og blev 1863 Burn
sides Efterfplger som Vverstbefalende for Unions
armeen, hvilken Stilling han dog efter et uhel
digt Felttog i Virginia s. A. maatte aftrade til
Meade. Derpaa havde han en vasentlig Andel i
Thomas’s og Shermans Seire ved Chattanoaga,
blev 1864 MilitarguvernFr i Ohio og senere i
NewYork. Siden 1868 levede han som Privat
mand.
Hooker, Sir William Jackson, berømt engelfi
Botaniker, f. 1785, b. 1865, foretog 1809 en bo
taniff Reise til Island og blev fenere Professor
i Glasgow. 1839 blev han Direktør for den bota<
niste Have i Kew ved London, som han bestyrede
til sin £)øb og havede til den ftrste Anstalt i sit
Slags. Han redigerede flere botaniske Tidsskrifter
og übgab «MuBeolassja britannica" (1818),
Scotica* (1821), BFlora Boreali-Americana"
(1833—40), Den engelfle Flora" (1830—36)
samt et Pragtverk over Victoria regia (1851).
— Hans ©øn, Joseph 2>alton Hooker, f.
1817, ledsagede 1839—43 som Lage og Botaniker
Kaptein $ofB baa hans Sydhavserpedition og
nedlagde efter sin Tilbagekomst Reisens Uobytte 1
botantff Henseende i BFlora antai-etiea" (1845—48),
.Flora Xe!an6i3,s" (1852) og «Flora Tas
manica" (1855). 1847—51 foretog han en bota*
nisk Reise i Indien og Tibet, paa hvilken han
opdagede et stort Antal nye Planter. 1855 blev
han Assistent hos sin Fader i tett) og efterfulgte
ham ved hans ®øb som Direktør. Foruden de
allerede ncrvnte Skrifter har han bl. a. udgivet
Himalayan Joarnals" (2 Bd., 1854) oa ,Ids
Flora of Uritish India" (1872).
§OOttt, By i den hollandske Provins Nord
hollllnd, ved en Bugt as ZuydersjM, meb 9,600
Indb., god Havn, Skibsbyggerier og Fisterier.
Hovrn, §tltp den anden af aitontmorenc^^
Nivelle, Greve af, hollandst Feltherre og Stats
mand, f. 1522, var en af Neverlandenes rigeste
og mcrgtigste Herrer paa fm Tid. 1557 ud-
Horatins
! markede han sig i Slaget ved St. Ouentiu og
havde ogsaa Del i Seiren ved Gravelingen. Under
SRargarete af Parmas Regjering hMe han tillige
med fm Slagtning Egmont til de misfornf<iede
og virkede bl. a. ivrig til at styrte Kardinal Gran
vella. Senerehen stilte Hoorn og Egmont sig
fra sin tidligere Meningsfelle, Prinsen af Om
men, og blev, medens denne ved Efterretmngen
om Hertugen af Albas Komme forlot» Landet, til
bage. 1567 blev begge arresterede, dMte til Dpden
og halshugne 1568.
Hope, Thomas, engelsk Kunftkjender og For
fatter, f. 1774, d. 1831, foretog i sin Ungdom
vidtlpftige Reiser i Europa, Slften og Afrika og
samlede et stort Antal Tegninger as Billedhugger
og Bygverker. Senere udgav han bl. a. Beskri
velser og Stfbilbninger af sin pragtfulde og med
megen Smag udstyrede Villa, desuden Berter om
antike og moderne Dragter samt en Roman,,Ana
ftasius" (1819), som vandt stort Bifald og røbebe
hans betydelige Begavelse som Fortaller. — Hans
SM Alexander James Beresford Hope,
f. 1820, Ijørte til det under Navn af Det unge
England" bekjendte Toryparti, var 1841—52 og
senere fra 1865 ibrigt konservativt Medlem af
Underhuset. Han har virket for HMrkelige An
skuelser og under den amerikanske Borgerkria for
Slavestaternes Interesser.
Hopfen, Hans, tyst Romanforfatter og Novel
list, f. 1835, ftuberebe førft 9iet«t)ibenflaben i
Miinchen, men vendte sig snart til literære Be
skjeftigelser og paavirkedes navnlig af Geibel,
fenere af Halm og ®ria»arser. I den senere Tid
har han boet i Berlin. Hans tatrige Romaner
og Noveller røber et rigt og kraftigt Talent for
den realististe Virkelighedsflildring, men er under
tiden ikke fri for at grcrndse til det bizarre. Blandt
hans bigtigfie Arbeider kan navnes Peregretta",
Fordarvet i Paris", Den gamle Praktikant",
«Slemme ©aber", 2)en graa Ven", §Baierfle
Landsbyhiftorier", «Majorens Historier", Min
Onkel Don Juan" m. fl.
Hoppe, Ferdinand, banfl Balletdanser, f. 1815,
debuterede 1835 og var 1838—66 Solodanser ved
bet kongelige Theater i København. 93aabe her og
ved flere af Udlandets Scener vandt han Aner
kjendelse som en scrrdeles dygtig Kunstner i sit Fag.
Hoppe, Iver, dansk ©jøofficér, f. 1649, d. 1693,
deltog forn Chef for et Linieflib i Slaget i Kwqe
bugt Iste Juli 1677. — Hans @øn Fredrik
Hoppe, f. 1690, d. 1776, deltog i ©laget ved
Femern 1715 og senere i Tordenskjolds Opera
tioner mod Ny<Clfsborg og Marstrand. 1770 fik
han fm Affled fom Generaladmirall^itnant. —
Hans ©ønneføn Johan Christoffer Hoppe,
f. 1772, d. som Kontreadmiral 1835, kjcrmpede
1812 heldig mod flere engelske ©ftbe.
Hora, lat., Time. — lin^ae, oananioas,
bestemte Bedetimer i Klostrene.
føoxatt, i den grcrste Mythologi de Gudinder,
som aabner og lukker Himlens Porte. Deres
Antal sattes snart til 3, fnart til 2; be navnes
ofte t Forbindelse med Khariterne.
Horatius, Navn paa en gammel patricisk
©lagt i Rom. Til den bFrte de tre Horatier,
som ifølge den romerffe Sagnhiftorie under Tullus
Hoftilius’s Regjering afgjorde Krigen mellem Rom
og Alba longa i Kamp mod de tre albanske Curia-
817
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
