Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hotel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hotel
og En Nat mellem Fjeldene". 1852—54 opholdt
Hostruft sig i Italien; 1855 blev han Prest i
Silkeborg og 1862 i Fredriksborg. Fra denne
Tid af har han med Iver hengivet sig til sin
prestelige Gjerning og intet skrevet for Scenen,
f^rend 1880, da han udgav et Skuespil ..Eva",
hvori han har forladt det Omraade, hans Digtning
tidligere bevcrgede sig paa, og ncrrmet sig det moderne
fociale Drama. Hoftrups bedste Stykker Wrer til de
forn^ieligste Sager, den danske dramatiske Literatur
eier; de Karakterer, han iser forstaar at tegne, er
de unge, muntre eller alvorlige, ofte noget sentimen
tale unge Mcend. Hans ,,Poetiske Skrifter" udkom
famlede 1865; 1872 udgav han en Samling af
sine Sange og Digte".
Hotel, fr., en fornem eller rig MandS Bolig ;
ogsaa overhoved enhver stor eller elegant Pri
vatbygning. Mest bekjendt er Ordet som Beteg
nelse for stirre Gjestgiverier, navnlig i Byerne. —
Hote! 6s ville kaldes Raadhuset i franske Byer.
— Hotel-Dieu (udt. Dip), et stort og bekjendt
Hospital i Paris.
Hotho, Heinrich Gustav, tyfl sEsthetiker og
Kunsthistoriker, f. 1802, d. 1873, studerede i Ber
lin og gjorde derftaa Reiser til Paris, London og
Neverlandene, blev 1827 Docent i Berlin, 1829
Professor, 1830 Assistent ved det kongelige Mu»
seums Billedgaleri og 1859 Direktør for det
samme Museums Kobberstiksamling. Han lMte
til den hegelfke Skole og udgav efter Hegels Dpd
hans Forelesninger over 3Esthetiken. Af hans
egne Skrifter er de betydeligste Den tysse og
nederlandske Malerkunsts Historie" (2 Bd., 1840
—43), ..Hubert van Eycks Malerflole" (2 Bd.,
1855—58) og ..Malerkunstens Mesterverker fra
Slutningen as det 3die til Begyndelsen af det
18de Aarh. i fotografiske og fotolithografiske Gjen
givelser" (1865).
Hotomann, Franz, fransk Jurist og Kjender
af det latinske Sprog, f. 1524, d. 1590, gik over
til den reformerte Kirke og bosatte sig 1547 i
Lyon; senere holdt han i flere franske og schwei
ziske Byer Forelesninger over Retsvidenstab og
klassisk Literatur. Efter Bartholomeusnatten
flygtede han til Schweiz, hvor han opholdt sig
til sin DK. Blandt hans Skrifter kan iscer nev»
nes hans Kommentarer til Ciceros Taler og til
«Institutionerne" samt hans ob««rvatiousB iuriZ
liomani" og en Satire over Sixtus den sjettes
Banbulle mod Henrik den fjerde.
Hottentotter, Urindvaanerne af den sydligste
Del af Afrika, danner med Henfyn til Sprog og
Legemsbygning en egen, kun med Buskmendene
bestegtet Race, som forresten stiller sig fra alle
andre afrikanske Stammer. De har en smudsig
olivengul Hudfarve, lav Hjerneskal, fremtredende
Kindben og en plat Nese, er smaa af Veit og
meget heslige. Deres aandelige Begavelse er
meget liden. Üblandet findes Stammen nu kun
nordenfor Kapkolonien, medens de inden denne
boende Hottentotter har blandet sig med Euro’
peere, Kaffere, Malaier og Negre. Afkom af
Europeere og Hottentotter kaldes Griquas.
Hottwger, lohann Heinrich, schweizist Lerd,
f. 1620, d. 1667, studerede i Genf og fenere i
Groeningen og Leiden iser orientalske Sprog,
blev 1642 Professor i Ziirich, kaldtes 1655 til
Heidelberg, men vendte 1661 tilbage til Zurich,
Howard
hvor han paa Livstid udnevntes til Rektor ved
Universitetet. Af hans Skrifter, fom omhandler
semitisse Sprog, orientalsk Historie, Kirkehistorie
o. f. b., er de Vigtigste /ibsBauruB pliilalossielis"
Etymologieum orientale". — Hans SM lo
hann Jakob Hottinger, f. 1652, d. 1735 som
Professor i Theologi i Zurich, strev bl. a. en Hel<
uetisk Kirkehistorie" (2 Bd., 1708—20), som endnu
har Verd. — En SMnesMs SM af foregaaende,
lohann Jakob Hottinger, f. 1750, d. 1819,
gjorde sig befjenbt font Filolog og 2@{lb,etifer. —
Sofjann Jakob Rottinger, f. 1783, d. 1859,
bar en Tid Professor ved Kunstskolen i Zurich og
blev 1844 Professor i Historie ved Universitetet
sammesteds. Han fortfatte Johannes v. SKuffers
Schweizerhistorie" og skrev desuden bl. a. Zwingli
og hans Tid".
Houdon (udt. Udaang), Jean Antoine,
fransk Billedhugger, f. 1741, d. 1828, uddannede
sig mest paa egen Haand ved at studere Verterne
af be franske Billedhuggere fra det 17de Aarh.
Efter et lengere Ophold i Italien udstillede b.an
i Paris en Morfeus, som foranledigede hans Op
tagelse i Akademiet. Senere leverede han en Rekke
fortreffelige Verker, dels med Motiver fra den
antife Mythologi, dels Portrettstatuer og Buster,
alle naturalistisk opfattede og fint udfprte. Af
hans Arbeider kan iser nevnes Washingtons Sta»
tue i de Forenede Staters Kongressal og Voltaires
ftbbenbe Statue i Théåtre franpais’B Foyer i Paris.
House of Commons, engl., det engelste
Parlaments Underhus. — House of Lords
ell. H. of Peers, Overhuset.
Houssaye (udt. Usscr), Ars«ne, ftanfl For
fatter, f. 1815, omgikkes en Tid meget Gautier
og Gerard de Nerval og har strevet flere Roma»
ner sammen med Jules Sandeau. 1849—56 var
han Direktør for Ikeatr? kr2,nyaiB. Af hans
Forfatterarbeider staar hans fine og elegant ud«
f^rte Skildringer fra Ludvig den femtendes Tid
HKeft; han har desuden ogsaa strevet Den flam
ste og hollandske Malerkunsts Historie" samt flere
literaturhistoriske Monografier.
Houston (udt. Houst’n), By i den nordame
rikanske Stat Texas, nordvest for Galvefton, med
9,500 Indb.
Houtmann, Cornelius, hollandsk SjFmand, f.
1560, gjorde 1596 en Erpedition til Java. Paa
et nyt Tog 1598 omkom han, men aabnede for
Hollenderne den af Portugiserne hemmeligholdte
Vei til Indien.
Hov kaldes Neglen paa Pattedyrenes Teer,
naar den er tyk, omgiver Taaens Spids og er
tnbrettet til at trede paa. Oftest kaldes blot
Hestefamiliens enkelte Negl Hov, medens f. Ex.
DrMyggernes faar Navn af Klov.
Hov (oldn. hof, udt. Haav) kaldtes hos de
gamle Nordmend Templerne i den hedenske Tid.
Howard, engelsk Adelsslegt, fe Norfolk.
Voward, Katharina, fe Henrik ben ottenbe.
Howard, John, bekjendt engelsk Filantrop, f.
1726, d. 1790, birlebe beb sine UndeyFgelser og
Skrifter kraftig for Reformer i Fengfels- og Ho
spitalsvesenet.
Howard, Luke, engelsk Meteorolog, f. 1772,
d. 1864, vandt iser Anerkjendelse ved fit Vert
om Londons Klima" (2 Bd., 1818—20) og sine
Svv Forelesninger over Meteorologi" (1837).
822
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
