Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huerta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hugenotter
hedsstcrder. Kort efter dannedes den «hellige
Ligne", som Kongen tiltraadte; efter kortvarige
Fiendtligheder kom det 157? igjen til Fred i
Bergerac paa Grundlag af de tidligere Benn
gelser. En ny Ufred 1578—80 bilagdes ved
Freden i Flex. Efter Hertugen af Anjous Dpd
1584 var Henrik af Navarra den ncrrmeft beret
tigede til at blive Tronfølger, men Liguen oft
ftillede mod ham Kardinalen af Bourbon, og Kon
gen maatte 1585 erklcrre Hugenotterne for at
have forbrudt alle sine Rettigheder. Henrik af
Navarra seirede 1587 ved Contras, men 1588
tvang Hertugen af Guise Kongen til at proklamere
Henriks Udelukkelse fra Tronfølgen og Hugenot
ternes Udryddelse. Hertugens og Kardinalen af
Guises Mord 1588 hidsede imidlertid Stemningen
mod Kongen, som nu blev nM til at ftge Pro
testanternes Hjelp mod det oftrFrske Paris. Un
der Beleiringen blev han myrdet 1589, og nu
fMte Henrik af Navarra en fireaarig Kamp om
Kronen, som han ftrst fik 1593 ved at gaa over
til Katholicismen. Men sine forrige Troesfcrl
lers Rettigheder udvidede og sikrede han 1598 ved
det nantiske Edikt, som 1599 stadfcestedes af Par
lamentet. Under Henriks Regjeringstid levede nu
Hugenotterne i Fred; men allerede under Ludvig
den trettendes Mindreaarighed begyndte Hoffet at
udFve et Tryk paa dem, hvorfor de 1615 ftMede
Condes Opstand. 1616 fik de ved Forliget i
Loudun Kultusfrihed ; men 1620 indftrtes Katho
licismen med Baabenmagt i Bearn, og i den der
paa følgende Kamp erobredes noesten alle Huge
notternes Byer. 1622 fik de Fred og Stadfae
ftelse af det nantiske Edikt, men uden Forfam
lingsfrihed, og 1625 greb de igjen til Vaaben
i Rochelle, hvilken Fcrstning beleiredes og erob
redes 1628, hvorefter de Pvrige Sikkerhedsstcrder
ogsaa maatte overgives 1629. Hugenotterne var
nu afhcengige af Hoffets Forfpininger, men i en
Rcekke af Aar var dog deres Tilstand ganske
taalelig. Wrst under Ludvig den fjortendes anden
Regjeringsperiode brFd Trcengsterne igjen lM;
1681 begyndte man systematisk at anvende Tvang
for at spre Protestanterne tilbage til den katholste
Kirke. Blandt de Omvendelsesmidler, der brugtes,
var ogsaa, at man indkvarterede hos protestantiske
Familier Soldater, som tillod sig de varsle Vold
somheder; dette kaldte man Dragonnader. 1685 op
hcevedes det nantisse Edikt. Blodsudgydelser, Fcrng
slinger og Slaveri, Nedrivning af Hugenotternes
Gudshufe og alskens andre Voldshandlinger tvang
tusender af dem til at udvandre, navnlig til Branden
burg, Holland, Schweiz og England. En Del flyg
tede til Cevennerne, hvor der 1702—06 ftrtes en
blodig Krig mod dem (se Camisarder). Bed disse
Forfølgelser mistede Frankrige en Mcrngde af sine
dristigste og bedfteßorgere til stor Skade for sin Indu
stri og Velstand. Ludvig den femtende udftedte 1724
et nyt strengt Edikt mod Hugenotterne, som 1744—46
paany var Gjenstand for blodige Forfølgelser ; men
fra den Tid begyndte man overalt at faa Vi
nene op for det fordervelige i saadanne Forholds
regler, og de fik derfor fra nu af leve nogenlunde
i Fred. F^rft efter Revolntionens Udbrud 1789
fik de i Lighed med alle andre Troessamfund sin
Religionsfrihet» anerkjendt. Code Napoleon stil<
lede de franske Protestanter paa fuldstcrndig samme
Fod som Katholikerne, og denne Stilling har de
Hugo
siden stadig indtaget, skjMt de navnlig under Re
staurationen var Gjenstand for enkelte Plagerier
i det smaa.
Huggert, kort, ftcerk Sabel til Brug for
Mandstllbet Paa Krigsstibe.
Huggins (udt. Hstggins), William, engelfl
Astronom og Fysiker, f. 1824, lagde sig tidlig
efter Mathematlk og Naturvidenskaber og befkjef
tigede sig lcrnge med mikrostopist-fysiologiste Un
derftgelser; 1855 begyndte han hovedsagelig at
lcrgge sig efter Astronomi og oprettede i sit Hus
et privat Observatorium. Efter Opdagelsen af
Spektralanalysen begyndte han at beskjeftige sig
med denne og navnlig underspgte han Solens, flere
Stjernetaagers og Kometers Spektra; ligeledes
har han beregnet den Varme, som meddeles Jor
den fra flere Firstjerner.
Hugin og Munitt, se Gudelcere, den nordiske.
Hugo, Gustav, tyst Jurist, f. 1764, d. 1844,
studerede i Gottingen og blev 1788 Professor
sammesteds. Han var en af de fyrste, som fore
drog Retshistorien afdelt efter Tidsrum, og var
i det hele en af den historiske Retsskoles fornemste
Gruudlcrggere. Hans vigtigste Verker er Lehrb
uch des civilistischen CursuS" og Civiliftisches
Magazin".
Huao, (udt. Ugaa), Victor Marie, berMt
fransk Digter, f. i Besanyon 1802, var f^rst bestemt
til ligesom Faderen at blive Militcrr, men be
skjeftigede sig allerede i en meget ung Alder med
Poesien og deltog 1817 i en Konkurrance om en
udsat Prisbelønning for et Digt over et opgivet
Emne; Prisen vilde han ogsaa have faaet, hvis
han ikke i Digtet havde hentydet til sin unge
Alder, hvilket fik Bedømmelseskomiteen til at
tro, at der forelaa en Mystifikation. Han fik
imidlertid en Belønning for sit Arbeide og tillige
af sin Fader Tilladelfe til at Mge sin Tilb^ielig
hed for litercrre Sysler. 1822—24 udgav han
de to ftrste Samlinger af sine Oder og Balla
der", hvori han endnu fra Formens Side var
ftaavirket af Klassicismen, men ved Siden deraf
allerede rjsbede romantiske Ideer. 1826 udkom
Romanen Bug largal" og tredie Bind af ,,Oder
og Ballader", hvori han viste et stcrrkere Frem
stridt mod Romantiken. Med den klassiske Stil
br^d han fuldstcrndig ved sit Drama Cromwell"
(1827), i hvis Fortale han udviklede den nye
Romantiks Theori og iscrr betonede, at der i
Dramaet, hvis Maal det er at kombinere Typer
for det groteske og det ophpiede, ikke skulde fore
gaa andet, end hvad som ster i det virkelige Liv.
Baade Dramaet og Fortalen vakte Opsigt og
fremkaldte en livlig Polemik. Allerede flere Aar
tidligere havde en Gruvpe af unge Mcrnd (»le
O«n»ol«") stuttet sig sammen med Hugo og for
fegtede Romantikens Ideer i ,I^a fiauyaiFe" ;
denne Kreds fandt nu sit Program i Fortalen til
Cromwell" og erkjendte dens Forfatter for den
nye Skoles Høvding i Frankrige. 1828 udgav
Huge Digtsamlingen ,I^B Orisutlllyg", som til
fulde lagde hans beundringsvcrrdige Herredømme
over Sproget og hans Rigdom paa farverige Bil
leder for Dagen. Hans Drama Marion De
lorme" (1829) blev forbudt at opftres, hvorimod
Hernani" (1830) gik over Scenen paa Iliekt^s
lraneaiB under den nye Skoles begeistrede Bifald
og Klassikernes heftige Moddemonstrationer. 1831
827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
