Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hullin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hllllin
Mil fra Havet, har 122,000 Indb, og er en af
Englands vigtigste Havnesteder. Ogsaa Skibs
byggeriet og de Industrigrene, som staar i For
bindelse dermed, blomstrer, saaledes navnlig Fa
vrikation af Tong og Seildug, Dampmaskiner,
Kjettinger og Ankere m. m. Ogsaa Bomulds
varer forarbeides i stor Maalestok. Som Han
delsstad kommer i England Hull noest ester Lon
don og Liverpool; IndfMselen belM sig 1873 til
en Verdi af henimod 16 Millioner Pd. Sterling
og Udf^rselen til over 25V«l Mill.
Hullin (udt. Illoeng), Pierre Augustin, franst
General, f. 1758, d. 1841, kom 1787 som Uhr
magersvend til Paris og aabnede en Uhrhandel,
men gjorde snart Fallit og sluttede sig nu med
Iver til Revolutionen. Han sendteS gjentagne
Gange som Folkets Deputerede til Konventet og
opfMe sig stedse maadeholdent; Robesftierre, som
frygtede ham, lod ham fangste, men han kom lM
efter den 9de Thermidor, indtraadte i Armeen i
Italien og avancerede allerede 1796 til General
adjutant hos Bonaparte. 1802 fik han Vefalin»
gen over Konsulargarden og foillede senere under
Napoleons Felttog som Divistonsgeneral en frem
tredende Rolle, hvor det kom an paa Klogskab
og Fasthed. Under Toget til Rusland var han
Kommandant i Paris og blev saaret under Mal
lets Sammensvergelse. Efter Napoleons Tron
frasigelse afsattes han som Kommandant, siuttede
sig under de hundre Dage til Keiseren og blev derfor
1816 landsforvist. 1819 fik han imidlertid Til
ladelfe til at vende tilbage.
Hultmann, Frits Vilhelm, dansk Skuespiller,
f. 1820, debuterede 1843 og var derpaa ansat ved
det kongelige Theater i København indtil 1877.
Han vandt navnlig Bifald i muntre og elegante
ungdommelige Roller og fremstillede fortrinkg de
Hoftrupfie Studenter. Senere spillede han ogsaa
mere alvorlige Karaktirroller.
Humait», Festning i Paraguay i Sydamerika,
ved Floden Paraguay, anlagt 1855, spillede en vigtig
Rolle i Krigen 1866—70.
Human (af lat. limuann»), menneskelig; men
neskevenlig, velvillig, rettenkende. — Humani
tet, Menneskelighet», Velvillie; den harmoniste Ud
dannelse af Menneskets moralste og intellektuelle
Evner, hvorved det ftrst faar sin Karakter forn Men
neske i Moosetning til de øvrige Skabninger.
Humanisme kaldes den Dannelsesretning,
som i Renaissancetiden sluttede sig til Studiet af
be klassiske Sprog og Literaturer i Modscrtning
til Middelalderens theologifi-scholastiste lcrrde Dan
nelse. Navnet kom af, at de tlassiste Studier
betragtedes som henhørende til det menneskelige
i Modsetning til Scholastikens Beskjeftigelse med
Leren om de guddommelige Ting. De, som gav
sig^ af med disse nye Studier, kaldles Huma
nister og Studierne selv humanistiske eller
Humaniora. Maalet for den humanistiske Dan
nelse skulde naturligvis verre gjennem et nKere
Kjendskab til de klassiske Sprog at trcrnge md i
de gamle Forfatteres Aand og i hele den antike
Oldtids Tenkeset; men i Tidernes L^b blev
Midlet — Sprogkundslaben — ofte betragtetsom
Maal, og Benevnelsen Humanist vilde da sige
det samme som en, der var kyndig i Latin og
Grass. Ogsaa Fcrrdighed i at udtrykke sig paa
Latin, navnlig i at lunne skrive sirlig baade Paa
Humboldt
Vers og Prosa, bFrte med. Den saaledes udar
tede Humanisme blev siden den anden Halvdel af
det 18de Aarh. bekjempet af en filosofifl-huma
niftifl Skole, som betonede Vigtigheden af Natur
videnflaberues, Historiens, Mathematikens og de
nyere Sprogs Studium fremfor de gamle Sprogs ;
denne Retning, som ogsaa kaldes den filantropiske,
vandt navnlig gjennem Basedow og Campe be
rettiget Anerkjendelse og har Wt til en Omvelt
ning i alle Landes lerde Skolevesen, idet de
klassiske Studier er blevne indskrenkede uden dog
at bortfalde.
Humann (udt. Imann), Jean George, franst
Statsmllnd, f. 1780, d. 1842, var f^rst Kjßmand
i Strasburg og i lengere Tid Deputeret for
Departementet Nedrerhin. Som Finansminister
1832—36 og igjen fra 1840 til sin D^d virkede
han serdeles gavnlig for Kommunikationernes
Udvikling, navnlig sor Anlegget af de fyrste franske
Jernbaner.
Humber (udt. Hpmb’r), Flod i det Mlige
England, dannes ved SammenlMet af Trent og
Oufe og falder i Nordsjøen. Dens vigtigste Bi
ftoder er Hull paa Nordsiden.
Humboldt, Friedrich Heinrich Alexander von,
Friherre, berømt tyst Naturforfier, f. 1769, d. 1859,
ftuderede 1787—88 i Frankfurt, oph ildt sig derpaa
et Aars Tid i Berlin, hvor han omgikkes Bota
nikeren Willdenow, fortsatte 1789 sine Studier i
Gottingen og ledsagede 1790 Georg Forster paa
en Reise tilßelgieu, Holland, England og Frank
rige. Efter Hjemkomsten besogte han, da det var
bestemt, at han skulde uddanne sig for Finans- og
Kameralfaget, et Handelsakademi i Hamburg, hvor
han navnlig lagde sig efter levende Sprog; 1791
gik han til Bergakademiet i Freiberg, hvor han
blev bekjendt med Werner og traadte i Venfiabs
forhold bl. a. til Leop. von Buch. 1792 blev
han Assessor i Bergdepartementet og kort efter
Overbergmester i de frankiske FyrstendMmer,
hvilket Embede han indehavde til 1797. Sidst
neonte Aar begav han sig, efter et Ophold i lena
i Omgang med Goethe og Schiller, ftaa Reiser; han
vilde f^rft i Italien underf^ge de virksomme Vulkaner,
men hindredes af Krigen og besluttede derfor med
Leopold v. Buch at anstille meteorologiske lagt
tagelser i Salzburg og Berchtesgaden. En paa
tamkt Reise til LEgypten med Lord Bristol gik
overstyr, men i Paris, hvorhen han havde begivet
sig, stiftede han 1798 Bekjendtfkab med Aime
Bonpland, med hvem han reiste til Spanien og
hos Hoffet der opnaaeoe Tilladelse til at bereise
det spanske Amerika. 1799 indfkibede begge Venner
sig i Coruna og kam efter vel en Maaneds Reise
til Cumana; de anvendte nu 18Maaneder paa at
gjennemreise Venezuela, gik derpaa fra Caracas
og Puerto-Cabello over Calabozos Stepper til
Apurefloden, derfra nedad denne til Orinoco og
tilbage til Cumana, hvorfra de Sommeren 1801
indskibede sig til Havana. Efter nogle Maaneders
Ophold her reiste de til Cartageua, derfra opad
Magdlllenafloden over Bogota til Quito, besteg
Chimborazo, gjennemreiste Peru og begav sig
derpaa i Slutningen af 1802 til Mexiko, hvor de
ogsaa anstillede UndersFgelser samt ordnede sine Sam
linger og lagttagelser. 1804 reiste de fra Vera
cruz til Havana, derfra til Filadelfia og kom i
August s. A. tilbage til Europa. Humboldt op«
830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
