Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hume ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hume
land, men som ved sin Mistomksomhed og Pirre
lighed snart gjorde Ende paa Benskabet. 1767 blev
Hume Understatssekretcrr, hvilket Embede han to Aar
efter nedlagde for som Privatmann at leve for sine
lcrrde Sysler. Efter hans Dsd udkom hans »Dialo
ger over den naturlige Religion" og L3Ba^s om
Selvmord og om Sjelens Udødelighet»". — Hume
danner forrige Aarhundredes Afstutning paa den
engelste Deisme og betegner dennes mest frem
skredne spekulative Standpunkt. Hans Filosofi er
skeptisk og kan betegnes som den mest fuldendte
Konsekvens af Bacons og Lockes Empirisme.
Han bestrider Gyldigheden af al Metafysik, som
gaar ud over Erfaringens Grcrndser, og tåger
som Religionsfilosof et udelukkende psykologist
Standpunkt. Hans Tamkning er klar og skarp
kritisk, og hans Fremstilling elegant og tiltalende.
Hans Filosofi var i lang Tid lidet paaagtet af
hans Landsmcend og har fprst i dette Aarhundrede
vundet fortjent Opmcrrksomhed, hvortil foren stor
Del Kants og flere tyste Filosofers anertjendende
Udtalelser har bidraget.
Hume, Josef, engelsk Politiker, f. 1777, d. 1855,
traadte 1799 som Kirurg i det ostindiste Kom
pagnis Tjeneste, lagde sig efter de indiske Dialekter
og fungerede fra 1803 fom Tolk; 1808 vendte
han tilbage, bereiste England, Middelhavslandene
og Levanten og valgtes 1812 til Medlem af det
snart derefter oplMe Underhus. 1813 blev han
Direktør for det ostindifie Kompagni og 1818
mdvalgtes han paany i Underhuset, hvor han
med faa Afbrydelser havde Scrde til sin D^d og
som Tilhcrnger af Venstre virkede meget for Re
former, navnlig i Finansveien, og for Udvidelsen
af den politiste Frihed.
Humle (Numulns I.upuluB), fleraarig Plante
af Neslefamilien, med lang, slyngende, kantet
og ru Stilk, modsatte, haandlappede Blade og
tvebo Blomster. Hanblomsterne sidder i grenede
Klaser og har et odelt Blomstert,«kle; Hunblom
sterne danner konglelignende Rakler med tragt
formede Skjcrl og har to Ax. Frugten er en
N^d. Humlen stammer efter den almindelige
Antagelse fra Asien, men forekommer vildtuoxende
i ncrften hele Europa, i Norge saa langt mod
Nord som til Snaasen. Hunplanterne dyrkes i
stor Maalestok og formeres ved Deling af Rod
stokkene; dens Kongler indeholder en gul Harvix,
Lupulin, af stcrrk aromatisk Lugt og Smag,
samt en oetherist Olie (Humle olie) og Garve
ftof. De anvendes ved Vlbrygning til at give
Vllet en aromatisk Smag og stMre Holdbarhet,;
i nogen Udftrcrkning anvendes ogsaa Humleprce
parater i Medicinen som beroligende Midler. Det
vigtigfte humledyrkende Land er Tystland; derncrst
lommer England, Nordamerika, Vsterrige, Belgien
og Frankrige. — Norge indfMe 1879 155,640 V
Humle.
Humle (Loiubug), Insektsioegt af Viernes Fa
milie, stiller sig fra de egentlige Honningbier ved
sit ftcrrkt lodne Legeme. Humlerne er sadvanlig
sorte med gule eller r^de Tuerbaand; de lever i
Selflaber i Bygninger, som kun benyttes et Aar
og som i Regelen er anlagte under Jorden. I
hvert Selstab findes en Hun samt Hanner og
Arbeidere, men kun Hunnen overlever i befrugtet
Tilstand Vinteren og grunder om Vaaren et nyt
Selskab. Humlerne indsamler ligesom de egentlige
Humor
Bier en s«<d og velsmagende Honning, men i langt
ringere Mcrngde; den opbevares i rundagtige Celler
af Vox, der ikke som Viernes er ordnede i Kager.
Hunnerne er forsynede med en Braad, men stikker
sjelden. Humlerne er af Vigtighed for flere Plan
ters (f. Ex. Klyverens) Befrugtning, idet de bringer
Blomsterstøvet omkring med sig paa sine lodne
Legemer.
Humleblomft (6«uiu), Plante afßosenfamilien,
I—2 Fod tM, med opret Stilk, fembladet Yoer
bceger og agformede Kronblade. Blomsterne er
rødbrune eller gule. I Norge forekommer to
Arter: Eng-Humleblomst (6euui rivals) og Krat-
Humleblomst (6Vum ni-banum).
Hummel, lohann Nepomuk, berMt tyst (Mer
rigfl) Pianist og Komponist, f. 1778, d. 1837, fik
fFrst Undervisning af sin Fader og fra 1785 af
Mozart, som tog sig meget af ham. 1788—95
gjorde han med stort Bifald Koncertreiser, stuoe
rede derpaa i Wien Musiktheori under Albrechts
berger og Salieri og blev 1803 Kavelmester hos
Fyrst Esterhazy. 1811 opgav han denne Anscet
telfe, men kaldtes 1816 til Kapelmester i Stutt»
gart og 1820 i Weimar, hvor han med Afbry
delser ved flere lcrngere Koncertreiser virkede til
sin DM. Som Pianist var han fuldendt Virtuos,
men forstod bestandig at lade sin Fardighed trade
i den virkelige Kunsts Tjeneste; som Komponist
leverede han Operaer og Messer, som nu ikke
lcengere spilles, hvorimod adftilligt af hans Kammer
musik og Pianokoncerter har blivende Vcrrd.
Hummelfjeld, et 5,000 Fod HM Fjeld mellem
RMas og Tolgen, nordligst i Hedemarkens Amt.
Hummer (Ucmar^), Slcrgt llf de tiftddede
Krebsdyr, er nar besicegtet med Flodkrebsene. —
Den almindelige Hummer (H. vul^ar^) kan op«
naa en Lcrngde af ca. 1 Fod, er i levende Til«
stand sortgrM og har store Kftr, af hvilke i Almin
delighed den ene er stirre og starkere tandet end den
anden. Dens Kjsto er velsmagende, hvorfor den
i Mcrngde fanges; den forsendes i levende Til
stand og koges i Almindelighed levende eller drcrbes
i ethvert Fald i samme Bieblik, som den lcrgges
i Gryden. Ved Kogningeu bliver Skallen r^d.
Hummeren er udbredt fra BodF til Middel
havet og lever af Fiss, Rogn, smaa Krebsdyr og
Bftddyr; den fanges hovedsagelig i Teiner, i
størst Udstrcrkning ved de norske Kyster, hvor den
i Smaalenenes Amt er fredet 15de Juli— 3lte
August, i Resten af Kristiania Stift famt Brats
bergs og Nedences Amter i August, i Nordre
Bergenhus og Romsdals Amter i August og
September og ellers 15de Juli—30te Septbr.
— Udbyttet llf den norske Hummerfangst afgav
1876 til Uofplrsel ca. 1,270,000 Stkr., til en Bcrrdi
af ca. 483,000 Kr., hvoraf for ca. 298,000 Kr.
udfMes til England; 1879 uds>rtes 1,019,000
Stkr. — Den amerikanskeHummer(H.^mo
l-ic2n>lB) ligner den almindelige, hvorimod den
afrikanske (li. o»pen?i8) er betydelig mindre.
Humor, lat., egentl. Fugtighed, Vcrdste. Da
de gamle Lcrger ansaa et rigtigt Forhold mellem
Legemets Vcrdfier for Kilden til alt legemligt og
aandeligt Velvcrre, gik Ordet i Tidens Lpb over
til at betegne en munter Stemning og et godt
Lune og blev endelig (i Slutn. af det 18de Aarh.)
i sEsthetiken Udtryk sor den Meste og mest fuld
endte Form af det komiske. Humoristen ler
832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
