Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner
Sted, enten ved sygelige Kongeftioner eller tilkaldt
af Næringsmidler, ja selv af uford^ielige Stoffer,
som Maven har modtaget. Ogsaa enkelte narkotiste
Stoffer, som f. Ex., Tobak, modarbeider Hungeren.
Som blot Appetit (Madlyft) er Hungeren ingen übe
hagelig Fornemmelse, men hvis den ikke tilfreds
stilles, bliver Følelsen smertelig og der indtrcrder
Mathed og NervMtet. Ved lcrngere Afholdenhed
fra Spise aftager Legemsvegten, Arbeidskraften og
Udstillelserne, Temperaturen synker, Puls og Aande«
drcrt bliver langsommere, der indtrcrder Afmagring,
idet Fedtvcevet svinder, Afmagt, Kramper og endelig
Djsden. Den Tid, som hengaar, inden D^den sinder
Sted, er af meget forskjellig Lcmgde hos deforstjellige
Dyr, lcengst hos de koldblodige ; saaledes kan en Skilde
padde leve i aarevis uden Ncering. Af de varm
blodige Dyr taaler Rovdyrene at hungre tangere
end de plantecedende. Et forresten sundt Menneste
d^r af Sult efter ca. en Uges Forlpb, hvis han
hverken spiser eller drikker; hvis han derimod drikker
Vand. kan han holde ud i ca. 14 Dage og lcrngere.
— Ved flere Sygdomme, iscer Rygmarvslidelser,
sinder en meget ringe Trang til Spise Sted. —
Hungertyfus har man kaldt flere Arter af
Tyfus (s. d.), som ofte optrceder epidemisk under
Hungersnød og Savn af forskjellig Art.
Hunner, et asiatisk Folk af mongolsk Race,
som under Balamirs Anførsel, efter at have beseiret
Alanerne, i Forbindelse med disse 375 e. Kr. gik
over Don og styrtede Ermanriks Goterrige. Deres
mange Stammer, som indbyrdes ikke var fast for
bundne, indtog nu og udbredte sig over Sletterne
mellem Volga og Donau; senere blev Sletten
omkring Theitz deres Hovedsade. Efter at have
gjort Herjetog i Asien, fra Kaukasus til Syrien,
rykkede de ind i Thrakien og ncermede sig under
sin Anfører Uldin Konstantinopel. Hunnernes
Magt naaede sit H^idepunkt under Attilas An
fprsel 433—53; han samlede deres adspredte Stam
mer, med hvilke ogsaa staviste og germanifie Folk
forenede sig, herjede derpaa det Riges
Provinser, angreb det vestromerske Rige og fMe
sine Skarer lige til Gallien, hvorfra han dog efter
Nederlaget paa de katalaunisse Marker 451 maatte
trcrkke sig tilbage. Efter Attilas DM oppsies
Hunnernes Rige, og deres Navn forsvinder ikke
lcrnge efter af Historien. De ftildres af samtidige
Forfattere som raa og hcrslige Mennefler, smaa
af Bext, men stcerke og udholdende; det mpste af
sit Liv tilbragte de tilhest og kjendte hverken Ager
brug eller faste Boliger. Enkelte har villet gj^re
dem til de nuvcerende Magyarers Forfcrdre. —
Fra Hunnernes Overgang over Don regnes Be
gyndelsen til den store Folkevandring.
Hunnerfossen, Vandfald i Longen, i Viers
Prestegjeld. Fossen er bekjendt ved den udmcerkede
Vrret (Hunner^rret), som her fanges.
Hunt (udt. Hstnt), James Henry Leigh, engelsk
Forfatter, f. 1784, d. 1859, begyndte tidlig at
virke som Journalist i afgjort radikal Retning,
iscer gjennem det as ham sammen med en Broder
grundede Blad (fra 1808). 1812
dMtes han for et Skrift om Prinsregenten (den
senere Georg den fjerde) til to Aars Fcrngsel og
vendte sig efter Straffetidens UdlFb til en over
veiende poetisk Virksomhed. For sit Digt ,Bwr?
al liimini- (1816) vandt han stor Anerkjendelse
som Digter; senere udgav han bl. a. Dramaet
Hnrdvar
VAVA legend of Florence" (1840) og det fortcellende
Digt nThe palfrey" (1842), desuden en opsigt
vcekkende Samling Episoder of Byrons Liv, en
Beskrivelse af den londonsse Forstad Kensington,
et Verk om ben naturlige Religion fatnten inter
essant Autobiografi. &øitig fortjent af den engelske
Literatur gjorde han sig ogsaa ved paany at udgive
Wycherlys, Congreves og Farquhars dramatiste
Skrifter. — Hans celdre Broder, Henry Hunt,
f. 1773, d. 1835, spillede fra 1816 en betydelig
Rolle som politisk Agitator og var 1830—32
Underhusmeolem.
Hunter (udt. Hynt’r), William, berMt engelst
Anatom og Kirurg, f. 1718, d. 1783, ftuderede
førft Theologi, men lagbe sig derpaa under Vei<
ledning af Cullen samt veo Edinburghs UniDer<=
fttet efter Medicinen og blev 1741 Lage ved et
|>ofpital i London, hvor han 1746 ogfaa begyndte
at holde §oretæ«ninger. Efter en Reise til Hol
land og Frankrige bestjeftigede han sig vcesentlig
med Anatomi og gøbfetStribenffab, blev 1764 kon
gelig Livlcrge og 1768 Professor i Anatomi. Hans
vigtigste Verk er Anatomia humani gravidi
uteri" (1774). — Hans Broder John Hunter,
f. 1728, d. 1793, var ogsaa en berømt Lcege. Han
sik førft Undervisning af Broderen, studerede der
paa i Oxford og blev 1756 Saarlcege ved Georgs
hospitalet i London. 1760 blev han Stabskirurg
og deltog i Expeditionen til Belle-Isle og i Felt
toget i Portugal, blev 1776 kongelig Kirurg og
1790 førfte ©eneralKrurg for den engclffc Arme.
Han forfattebe flere vigtige lcegevidenflabelige
Skrifter, forn 1838 er übgttme «samlede af Palmer.
Huntingdon (udt. Hstntingd’n), Grevssab i
det øftttge England, 16V2 Kv.mil stort, med 64.000
Indb., som hovedsagelig ncerer sig af Agerbrng
og Kvcegavl. — Hovedstaden, Huntingdon, 12
Mil nord for London, med 4,000 Indb. er bekjendt
som Cromwells Fødeby.
Hunyad, Komitat i Siebenbiirgen, 115Kv.mil
stort og bjergfulbt, med 189,000 3nbb., mest grcrst’
katholste Walacher.
Hunyad, Johannes, berømt ungarfi National
helt, f. 1387, d. 1456, udmcerkede sig under Kei
serne Sigismund og Albrecht og sluttede sig
efter den fibfte« ©øb til Vladislav den ftrste.
1442 blev han med Nikolaus Ujlaki Voivod i
Siebenburgen og kjcempede med Tapperhed og
Held mod Tyrkerne, som b,an 1444 tvang til at
siutte en Saabentilftanb paa 10 3lar. Denne blev
bog brubt paa den pavelige 2egat« Forestillinger;
et Slag ved Varna s. A. tabte Hunyad, og Vla°
bisla» den førfte fatbt. Nu ft^rebe han til 1453
Riget for ben unge Bladislav den anden og ved
blev at bekjcempe Tyrkerne. 1456 forsvarede han
meb Heltemod Belgrad oc^ tvang Muhamed ben
anden til at trcrkke sig tllbage. Det var hans
Plan helt at forbri»e Tyrkerne fra Europa, men
den ftranbebe paa hans 3Jit§unbereB Ranker og
toaa Mangel paa 2)eltagelfe fra de europaiske
2Jiagter. — Hans <Søn, Mathias Hunyad
(Sor»tnu«) blev 1458 Konge i Ungarn.
Hurdal, Prestegjeld i Akershus Amt, paa den
vestlige Side af MMns Sydende, bestaar af
Sognene Hurdal og Feiring. I Prestegjeldet ligger
Hurdlllsvandet, en 2 Mil lang IndW, der har
Afl^b til Vormen.
Hurdvar, se Hardvar.
834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
