Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huris Husmand og Husnmndsvcrsen835
<¦
Huris, d. e. de blandende hvide, de Jomfruer,
som efter Koranen i Paradiset stal tilhøre de Sa»
lige som Belønning.
Huroner, en Indianerstamme i Nordamerika,
som i det 17de Aarh. indtog en Landstrcrkning
ved den østlige Bred as den efter dem opkaldte
IndM og udgjorde ca. 30,000 Mennesker. I
Slutningen af det 17de Aarh. adsplittedes de ved
Hungersnød og ved en Krig med Irokeserne; en
Del gik op i disse, andre fprtes af lesuiter til
Omegnen af Kvebek, hvor der endnu existerer et
lidet Antal af dem (i 1872 264 Mennesker). En
huronfk Stamme udvandrede til Wisconsin, senere
til Ohio og 1832 i et Antal af 687 til Kansas,
hvor de 1855 fik Borgerret.
Huronsjyen («ui-ou I,8k«), den midterste af
de store kanadiske Indsjfler, omgives i Bst af
Kanada, i Vest af Michigan, ligger ca. 560 Fod
over Havet og er 950 Kv.mil stor. Den staar
gjennem Machinaw-Stradet i Forbindelse med
MichiganWen, gjennem St. Mariestradet med
VvrchM og har gjennem St. Clair-Floden AWb
til Eriesj^en. Den har ingen gode Havne, men
vigtige Fiskerier.
Hurter, Friedrich Emanuel von, schweizisk
Geistlig og Hiftoriessriver, f. 1787, d. 1865, blev
1825 Antistes og Dekan i Schaffhausen. Paa
Grund af Bestyldninger for at nare katholfle Ten»
denser maatte han 1841 nedlcrgge sit Embede, hvor
efter han 1844 traadte over til den katholfle Kirke
og 1846 blev Merrigsk Hiftoriograf. Han skrev
«Pave Innocens den tredies og hans Samtidiges
Historie" (1834—43) i ultramontan og reaktioncer
Aand samt «Ferdinand den andens og hans For
aldres Historie" (1850—64) m. m.
Hurtigkarl, Fredrik Theodor, dansk Jurist, f.
1763, d. 1829, ftuderede f^rst Filologi og tog
1784 filologisk Embedsexamen, men lagde sig derpaa
efter Retsvidenstaben, tog 1788 juridisk Embeds
efamen og blev 1798 Professor ved Københavns
Universitet. Han skrev Den danfie og norske
private Rets ftrste Grunde" (1813—20), hvortil
A. S. Brfted sluttede sig ved Udarbeidelsen as
sin Haandbog i Lovkyndigheden.
Hurtigpresse, se Bogtrykkerkunften.
Hurum, Prestegjeld : Buskeruds Amt, paa
den Halvel, der stikker ud mellem Kriftianiafjorden
og Dramsfjorden. I Prestegjeldet ligger Ladestedet
Holmsbo.
Husarer, oprindelig ungarfl Navn paa let
Nytten, siden forrige Aarhundrede i flere euro
paiste Armeer en egen Art af dette, bevabnetmed
Sabel og Karabin og karakteriseret ved en snore
besat Umform.
Husblas (lelit^ooolla), bestaar af den indre
Hud af flere Brusksiskes, isar Starens Svømme
blare. Denne udbl^des i Kalkvand, vaskes og
tirres i Solen til en bestemt Tprhedsgrad, hvor
efter den ydre Hud trcekkes af, den indre bankes
og altes til en Deig, formes, bleges med Svovl
syrling og tirres. Den bedste Husblas er melle
hvid, uden Lugt og Smag, oplpselig ved Kogning
i Vand og har, naar den holdes mod Lyset, Perle
morsglans. Den benyttes til Geleer, til Klaring
af Bl og flere andre Drikkevarer, til Appretering
as Silkebaand, til Klcebemiddel, til Forfcrrdigelse
af engelsk Plaster, Hefteplafter m. m. Man har
flere Surrogater for Husblas, dels tilberedte af
forfljellige Fiskes SvMmeblarer, dels (som den
franske lebt^nooU?, ki-ilnyaizs) af Blodfibrin o.
lign. Til Geleer erstattes den nu ofte af Ge°
latine.
Husbonde, gammel Benavnelse paa Manden
forn Familieoverhoved, dels ligeoverfor Hustruen,
dels ligeoverfor Barnene, Tjenestefolkene og de
øvrige Undergivne; efter nyere Sprogbrug mest
som Bencrvnelse paa Familiefaderen liqeoverfor
Tjenestefolkene.
Huseby, 1) Gaard i Lier Prestegjeld, Busle
ruds Amt. Her boede den norske Helgen St. Hall
vard. 2) Gaard i BMens Prestegjeld, SMdre
Trondhjems Amt, stal have varet Einar Tambar
fljelves Bosted.
Husi ell. Husch, By i Rumcenien, i Narheden
af Floden Pruth, med 18,500 Indb. Her slutte
des 1711 Fred mellem Russerne og Tyrkerne.
Huskarle, tidligere i Norge enflags Hofbetjente,
forn forrettede de i Kongsgaarden forefaloende
daglige Sysler, anflaffede de nødvendige For
raad osv.
Huskisson, William, engelsk Statsmand, f.
1770, d. 1830, kom som ung til Paris, hvor han
deltog i Bastillens Bestormelse, blev 1792Privat
sekretcrr hos den engelste Gesandt i Paris vg an
sattes 1793 i Emigrantbureauet i London, hvor
han stiftede Bekjendtfkab med Canning og Pitt.
1795 blev han Medlem af Underhuset og var
derpaa Understatssekretar under Pitt til 1801.
1804—06 var han Skatlammerselretar, hvilken
Sttlling han igjen indehavde 1807—09; 1814
blev han Generaldirektør for Skovvcrsenet, var
derpaa 1822 Handelsminister og 1827—28 StatS
sekretcrr for Kolonierne. Han grundlagde som
Handelsminister den nyere liberale Retning i den
engelste Hanoelspolitik.
Husmand og Husmandsvaesen. Husmand
betegner nu i Nlmindelighed Personer af Bonde
standen, forn for sin egen og Huftrues Livs
tid, paa visse Aar eller paa Opsigelse, har faaet
overdraget Brugen af et under en sarskilt matri
kuleret Gaard liggende, ikke sarstilt matrikulerer
Jordstykke (Husmandsplads), mod deraf at svare
aarlig Afgift til Gaardens Eier eller Bruger og
forn oftest derhos for denne forrette personligt Ar
beide ved Gaarden. I den aldre Lovgivning forstodes
ved Husmand de Arbeidsfolk, som boede tilhuse
hos Gaardbrugerne eller i disses Bygninger, og
ligesom Tjenestefolk bistod Husbonden ved Jordens
Dyrkning. Det karakteristiske for Husmandsfor
holdet er nu, at en Husmandsplads i Regelen ikke
er farstilt skyldsat, at den ikke har nogen betydelig
Størrelse, at Husmanden (navnlig paa Vftlandet)
har Arbeidspligt til Husbonden, og at han svarer
en aarlig Afgift til denne. I det vestlige Norge
er det Regel, at han betaler en sarskilt Ind
flchnings eller Bygselsum for sin Plads, hvis
Hufe han der som oftest eier, medens paa Vstlandet
Husbonden i Almindelighed eier Pladsens Huse.
De om Husmandsvasenet gjeldende Lovbestemmelser
indeholdes i alt vasentligt i Lov om Husmands»
vasmet af 24de September 1851". Ifølge dennes
§ 1 stal Kontrakten mellem Husbond og Husmand
ordentligvis oprettes skriftlig og forsaavidt den
angaar Faste af en nu ovrettet Plads lyde vaa
Livstid. Kontraktsvilkaarene er tildels lovbestemte,
aaledes at Lovens Forskrifter ikke kan fraviges til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
