Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husqvarna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hutten
Dissentermenighed i Irland. 1720 blev han Professor
i Glasgow. Hans Moralsystem gaar ud fra, at
de Motiver, som bestemmer vor Villie, er af to
væsentlig forskjellige Slags: Hensynet til vor
egen Fordel og Velvillien ligeoverfor andre. Kun
de Handlinger, som fremgaar af det sidste Motiv,
giver vi vort Bifald, og dette beror paa en
Mennesket medfødt „moralsk Sans“.
Hutten, Ulrich von, tysk Ridder, f. 1488, d.
1523, tilhørte en gammel frankisk Slagt og kom
1498 til Fulda for at blive Geistlig ; for at undgaa
dette flygtede han 1504 til Erfurt, hvor han lcrrte
at kjende flere fremragende Lcerde og Digtere.
1505 gik han til Köln, 1506 til Frankfurt an der
Oder og opholdt sig i de ncefte Aar i det
nordlige Tyskland, hvor han navnlig i Rostock og
Greifswalde fik en gunstig Modtagelse paa Grund
af sine Digte. 1511 kom han til Wittenberg,
hvor han udgav et Verk om Verskunsten, og begav
sig derpaa til Pavia for at studere Retsvidenskaben.
Uroligheder nødte ham snart til at forlade Byen;
han reiste til Bologna og tog 1513 Tjeneste i den
keiserlige Hær, hvor han dog kun forblev et Aar.
Efter sin Tilbagekomst til Tyskland gjorde han
sig bekjendt ved en Rcrkke Breve og Digte mod
Hertug Ulrich af Würtemberg, der havde dræbt
en Fætter af ham; endnu mere kjendt blev han
derved, at han i Striden mellem Hoogstraten og
Reuchlin tog Parti for den sidfte. 1515 gik han
atter til Italien for at tage den juridiske
Doktorgrad, vendte 1517 tilbage og blev i Augsburg af
Keiser Maximilian kronet som Digter. Efter at
have udgivet et i et Kloster fundet Skrift af
Laurentius Valla, hvilket han tilegnede Paven, gik
han 1518 i Tjeneste hos Erkebiskop Albrecht af
Mainz, i hvis Ærinde han gjorde flere Reiser. S. A.
ledsagede han Erkebiskopen til Rigsdagen i
Augsburg, hvor han ved en Tale søgte at opflamme
de tyste Fyrster til en Krig mod Tyrkerne. Kort
efter sluttede han sig til det schwabiske Forbund
og begyndte 1519 med dette en Feide mod Ulrich
af Wiirtemberg. Efter Feidens Slutning trak
han sig tilbage til sin Fædreneborg Steckelberg,
hvor han anlagde et Trykkeri og udgav en Rcrkke
Skrifter mod det romerske Presteskab og
Pavedømme. Derved mistede han Erkebiskop Albrechts
Yndest, men traadte nu i Forbindelse med Luther
og begyndte samtidig at udgive sine Skrifter paa
Tyst istedenfor paa Latin. Han blev nu Gjenstand
for Forfølgelse fra flere Kanter og maatte søge
Tilflugt hos sin Ven Franz v. Sickingen, men
efter dennes Død under Feiden med Erkebiskopen
af Trier begav han sig til Schweiz, hvor han
scm Flygtning vandrede hjemløs omkring indtil
han døde paa en Ø i Zürichersjøen. v. Hutten
var en af sin Tids mest uforfærdede Mænd og
en vigtig Befordrer af Reformationen. Han
bekjæmpede uforsagt alle de Misbrug, han stødte
paa, og kan kun bebreides en vis Letsindighed,
der dog turde finde sin Forklaring i hans
Livsomstændigheder. 45 Skrifter af ham er
opbevarede, foruden en Del, som ikke med Sikkerhed kan
tillægges ham.
Hutter, Leonhard, tysk Theolog, f. 1563, d.
1616, blev 1596 Professor i Theologi i
Wittenberg. Han forsvarede ivrig det ved
Konkordieformelen fastsatte Lærebegreb mod Kalvinisterne og
kan i det hele betragtes som en udpræget
Repræsentant for den lutherste Orthodoxi. Hans mest
bekjendte Skrift er det paa Kurfyrft Kristian den
anden af Sachsens Befaling forfattede
„Compendium locorum theologicorum“ (1610), som siden
har oplevet et stort Antal Udgaver.
Hutton (udt. Høtt’n), James, engelsk Geolog,
f. 1726, d. 1797, levede som Privatmand i
Edinburgh. Han gjorde sig bekjendt ved sin 1788
fremsatte Lære om de plutoniste Dannelser (se
Geologi), hvilken han ncrrmere udviklede i „Theory
of the earth“ (1795), og hvorved han stillede sig
i bestemt Opposition til den da almindelig gjængse
Wernerske Theori.
Huxley (udt. Høxli) [[** sic, komma mgl vel? **]] Thomas Henry,
fremragende engelsk Naturforsker, f. 1825, studerede
Medicin og fik derpaa Ansættelse som Læge i Marinen.
1854 blev han Professor i Naturhistorie ved den
kgl. Bergskole i London og var 1863—69
Professor i Anatomi ved College of Surgeons. Han
har sluttet sig afgjort til Darwins Theori og har
ved sine skarpsindige Skrifter bibraget meget til
at gjøre den kjendt og udbredt i og udenfor
England. Af hans videnflabelige Arbeider kan ncrvnes
„Menneskets Plads i Naturen“ (1863) og „Livets
fysiske Basis“, en Udvikling af hans
Protoplasma-Theori (1868). Hans Skrifter er i stilistisk
Henseende fortrinlige, og han har tillige vundet Ry
som en udmærket Taler.
Huy (udt. Yi), By i den belgifle Provins
Lüttich, paa begge Sider af Maas, 4 Mil nordost
for Namur, med 12,000 Indb., en smuk gothisk
Kirke, talrige Fabriker og et Citadel.
Huydecoper (udt. Højde-), Balthazar, hollandsk
Digter og Sprogforsker, f. 1695, d. 1778, udgav
foruden flere Oversættelser og Bearbeidelser et Par
Tragedier med indlagte moraliserende Monologer,
men er langt mere betydelig som Sprogmand;
ved sin Udgave med Anmærkninger as Melis
Stokes Rimkrønike blev han en af Grundlæggerne
af den nationale Sprogforskning i Holland.
Huyghens (udt. Høigens), Christian, berømt
hollandsk Mathematiker, Fysiker og Astronom, f.
1629, d. 1695, studerede først Retsvidenskaben i
Leiden, men kastede sig snart udelukkende over
Mathemathiken og beføgte 1655 Frankrige, hvor
han især studerede Kunsten at slibe optiske Linser.
1656 udgav han sin Afhandling „De ratiociniis
in ludo aleae“, det fyrste videnstabelige Verk over
Sandsynlighedsregningen. Med en Beskedenhed,
der var en saa stor Mand værdig, fraskrev han
dog sig selv Æren for at have grundlagt dens
Principer. Han gjorde derpaa flere Reiser til
England og Frankrige. I Paris udvirkede
Colbert, at han fik en aarlig Pension samt Bolig
paa det kongelige Bibliothek; efter det nantiske
Edikts Ophævelse reiste han tilbage til Holland,
hvor han siden levede som Privatmand. Hans
Opdagelser paa Mathematikens, Fysikens og
Astronomiens Omraader er talrige og af stor Betydning.
Ved Hjelp af sin Theori om de centrale Kræfter
skulde han endog forud for Newton have gjort den
store Opdagelse af Gravitationsloven, om han var
kommen til at anvende sine Satser paa Jordens
Notation om sin Axe og Maanens Bevægelse
omkring Jorden. Foruden at levere vigtige Arbeider om
den rene Mathematik har han bl. a. opdaget den største
af Saturns Maaner samt denne Planets Ring,
udviklet Lovene for Lysets Brydning samt opstillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
