Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huysum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HvalerHuysnm 838
Undulationstheorien, endvidere i hFi Grad for
bedret Kikkertens Bygning °g endelig indf^rt
Pendelets Brug til at regulere Uhrverkernes Gang.
Af den lagttagelse, at Sekundpenoelets Lcengde
tiltog ved at narmes til Polerne, udledede han et
Bevis for Jordens fladtrykte Form.
Huysum (udt. Hstjsum), Jan van, udmarket
hollanfi Frugt< og Blomstermaler, f. 1682, d.
1749, uddannede sig f^rst til Landstabsmaler og
fulgte som saadan den af Nic. Piemont angivne
Retning. Wrft i sine senere Aar bestjefngede
han sig udelukkende med at male Blomster og
Frugter og overgik i denne Genre alle sine For
gjcrngere. Han var den fMfte, som malede sine
Blomster paa lys Grund; ikke alene Blomsterne
selv, men ogsaa de Dugdraaber og Insekter, som
han anbragte paa dem, er overraskende frisk, fint
og naturtro udftrte. Dette gjelder iscrr hans tid
ligere Arbeider, hvorimod de senere er mere
fiygtigt udftrte. Af hanS Billeder findes navn
lig flere udmcerkede i Petersburg. Et Maleri af
ham har aivet Henr. Wergeland Stoffet til hans
berømte Digt ,,lan van Huysums Blomsterstykke".
Hubner, Rudolf Julius Benno, tyst Historie
maler, f. 1806, uddannede sig i Berlin og Dussel
dorf, reiste derpaa i Italien og nedsatte sig 1839
i Dresden, hvor han 1841 blev Profesfor ved
Akademiet og 1871 Direktør for det kongelige
Billedgalleri. Af hans Billeder, hvis Antal er
temmelig stort, kan iscrr moerkes Samson", ..Kri
stus og Evangelisterne" (i Kirken i Meseritz), ..Hiob
og hans Venner", Felicitas og Søvnen" (efter
Tiecks ..Octavianus"), Guldalderen" samt «Luthers
Disputats med Eck". Han har ogsaa leveret et
sterre Antal Tegninger, udgivet en Katalog over
Dresdenergaleriet og skrevet flere, tildels talent»
fulde Digte. — Hans SM Emil Hubner,
f. 1834, ftuderede i Berlin og Bonn Filologi, be
reiste derpaa Frankrige, Spanien og Portugal og
senere de britiske Ver, blev 1859 Docent og 1863
Professor i klassisk Filologi i Berlin. Han har
som Frugt af sine Reiser offentliggjort flere Af
handlmger om latinske Indstrifter i Spåmen og
England samt bl. a. skrevet om den latinske Gram
matik og Literaturhistorie.
Hubner, Karl, tyst Genremaler, f. 1814, ud
dannede sig i Dusseldorf, hvor han 1864 blev Pro
fessor. Han vandt f^rst udbredt Anerkjendelse ved
sine Schlesiske Vcevere" (1845) og vedligeholdt og
udvidede sit Ry ved ,,lagtretten" (1846), Udvand
rerne" (1847; i det norste Nationalgaleri), Ud«
pantningen" (1847), ..Redning af Ildsvaade" (1854)
m. fl. Arbeider, hvori han traadte i Opftosition
til den noget spdladne idylliste Retning hos de
samtidige DuSseldorferkunstnere. Hans Kompost’
tion er som oftest fcrrdeles heldig. Koloriten kraftig
og Belysningen virkningsfuld. Ogsaa de Land
fiaber, hvortil han henlcrgger Scenen for sine
Fremstillinger, er dygtig udfMe.
Hubner. Otto. tyst Statistiker og Statspkonom,
f. 1818, d. 1877, uddannede sig forn Handels
mand og oprettede derpaa i London et Kontor for
..Oefterreichischer Lloyd". Senere grundede han
i Berlin det Preussiste Hypothek-Forsikringsselskab,
hvis fornemste Leder han var til sin Dpd. Han
skrev bl. a. et udftrligt theoretist og historist Ar
beide om Bankerne og en ofte senere oplagt,.Sta
tiftifi Tabel for alle Lande".
Hubner, lohann, tyst Skolemand og For
fatter, f. 1668, d. 1731, blev 1694 Rektor ved
Skolen i Merseburg og 1711 ved lohanneum i
Hamburg. Han udgav Lareb^ger i Geografi, Hi»
storie og Bibelhistorie, hvilte for sin Tid var for
trceffelige og har oplevet en Uendelighet, af Oplag.
Han opfandt ogsaa den methodiste Illumination
af Landkarter og var desuden bekjendt som lcrrd
Genealog.
Hubner, Joseph Alexander von, MerrigfiDl»
plomat, f. 1811, blev 1837 Attache ved det Mer
rigske Gesandtstab i Paris, 1841 Gesandtfiabs
sekretar i Lissabon og 1844 Merrigsk Konsul i Sach
sen. 1848 ansattes han hos Erkehertug Rainer,
Statholder i Lombardiet, og forfattede senere s. A.
de Manifester og andre Aktstykker, som angik Frans
Josefs Tronbestigelse og KeiserdMmets Omorga
nisation. 1849 blev han Gesandt i Paris og del
tog som saadan i Fredsunderhandlingerne 1856,
blev ved Udbruddet af Krigen 1859 for en kort
Tid Gesandt i Rom og var derpaa ligeledes en
kort Tid Politiminister. 1865—68 var han atter
Gesandt i Rom. Han har strevet et sterre
Verk om Sirtus den fjerde og en Beskrivelse af
en Reise rundt Jorden.
Hubsch. Heinrich, tyss Arkitekt, f. 1795, d. 1863,
studerede Filosofi i Heidelberg og uddannede sig
derpaa som Arkitekt i Karlsruhe, hvorefter han
bespgte Rom, Grakenland og Konstantinopel. 1827
fik han offentlig Ansettelse i Karlsruhe. hvor han
tilsidst blev Overbygningsinspekt^r. Han opfMe
et stort Antal Bygninger i Baden, hvor han be
grundede en ny Epoke i Arkitekturen. Theoretist
optraadte han som Forfatter i sit Fag med flere
Skrifter, bl. a. om Arkitekturens Forhold til den
moderne Malerkunst og Skulptur og om de gammel
kristelige Kirker.
Hullmann, Karl Dietrich, tyst Historiker, f.
1765, d. 1846, blev 1808 Professor i Konigsberg
og 1818 i Bonn, hvor han senere blev Universi
tetets Rektor. Han strev bl. a. ..Tysklands Fi
nanshistorie i Middelalderen". ..Stcrndernes Op
rindelse i Tyskland", ..Domcenebenyttelsens Hiftone
i Tyskland", Den byzantinske Handels Historie".
..Middelalderens Byvcrsen", ..Grceternes Handels
historie" samt Arbeide, over Middelalderens Kirke
forfatning og Ifraeliternes og Romernes gamle
Forfatninger.
Hvalaat (0l;« bnl«aiiB). Art af de n^gne
Vingesnegle, forekommer i uhyre Antal i Ishavet,
hvor den udgjflr den vigtigste Del af Bardehva
lernes Fjsde.
Hvaler (Oktana), Orden af Pattedyrenes
Klasse, omfatter de stMe nulevende Dyr. De
har en fiskevannet Krop, der bagtil ender i en bred,
vandret Halefinne, som tjener til Bevagelsesredflab.
Baglemmerne mangler, og Forlemmerne er om°
dannede til Luffer, d. e. SvMmeredstaber med
übevoegelige Tcrer, som omsluttes af en falles
Hud. Gavet er overmaade stort og enten forsynet
med Tander eller Barder. Vinene er meget
smaa og sidder nar Mundvigerne ; ydre Bre mangler,
og Vreaabningen er meget liden. Nasen tjener
ikke som Lugteredfiab, da Lugtenerve ikke er bleven
sundet hos nogen Hvalart. Derimod «ander Hva
lerne gjennem Naseborene (SprMehullerne), der har
sin Plads overst oppe paa Panden, saa at de er de
ftrste. som naar Overfladen, naar Dyret dukker op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>