Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvallus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvallus
rikas og Nyhollands sydlige Farvande. Fangsten
af den giver et godt Udbytte, Antallet af denne
Hvalart er i stadig Aftagen. — Hvalfangst
har fra en tidlig Tid varet en vigtig Naringt
vei for flere sjøfarende Nationer. Nordmandene
drev Hvalfangst allerede i det 9de Aarh. I den
nyere Tid har iscrr Englanderne og Ameri
kanerne drevet denne Bedrift. For ncrrvcrrende
foregaar den vigtigste Hvalfangst i det Stille Hav;
i Norge er Finmarken Hovedstedet for Hvalfangsten,
som der navnlig drives af Svend Foyn (s. d.)
Hvalerne drabes med Harpuner, som i den senere
Tid ofte er forsynede med Sprenggranater og ud<
flydes af dertil indreitede Kanoner. — Udbyttet af
Hvalfangsten i Norge var i Aarene 1876—79
følgende:
1876 37 Hvaler til Bardi Kr. 72,400
1877 33 „ „ „ 72,500
1878 135 „ „ 265.800
1879 127 „ „ „ „ 232,100
Hvllllus (o^aiuuB o«ti), Art af de Blarefo
dedes Slagt af Dobbeltfpddernes Orden, Krebs
dyrenes Klasse. De er flade Dyr med lidet
Hoved og kraftige Ben og lever som Snyltedyr
paa Hvaler.
Hvalrav, se Spermacet.
Dvalros (LoBluaruB), Slclgt llf Scrlernes Or
den, tMer inden denne til en egen Gruppe. Man
kjender to Arter, en i det Stille Havs Polaregne
(L, obesuz) samt den almindelige Hvalros
(li. ai-otieu»). I Legemsbygning ligner Hvalrossen
de øvrige Saler, men stiller sig fra dem ved sin
betydelige Størrelse (den bliver indtil 12 Fod
lang), sine indtil en Alen lange Hjprnetander i
Overkjaven og sine stumpe, bredkronede Andtander.
Snuden er bred, Overladen fremstaaende og forsynet
med tykke Børster. Underkjceven mangler For- og
Kindtander. Farven er hos de unge Dyr fortbrnn,
medens den hos gamle gaar over i det graagule,
indtil den tilsidst bliver nersten hvid. Hvalrossen
lever i store Flokke ved Grenland, Spitsbergen,
Novaja-Zemlja, i Hudsons- og Baffinsbugten.
Sine Stpdtander bruger den til Forsvar og til
at afrive fra Havbunden Muslinger og Tang, der
udgjM dens Fsde. Man jager den for Skindets
og Spakkets Skyld, samt paa Grund af Hug»
tcenderne, der anvendes som Elfenben og til mange
tekniske Memed gives Fortrinet for dette. Paa
Land drabes den med Lanse, i Bandet med Har
puner. lagten kan ofte vcere farlig, da Hval
rosserne undertiden ftger at vcelte eller s^nderstaa
Fangstbaadene.
Hvalyerne, en Bgruppe i Smaalenenes Amt,
nar den svenske Grandse, syd for Fredriksstad, be
ftaar af 3 sterre (Vester^, Asmal og Kirft) og
endel mindre Ver og udgj^r et eget Prestegjeld.
Hvllsser, Ebba Charlotte Elisa, fremragende
svensk Skuespillerinde, f. 1831, siden 1850 anfat
ved det kongelige Theater i Stockholm, har ud
mcerket sig baade i tragiske og Karakterroller.
Hvede (li-itiouiu), Slcrgt as Grcesarternes Fa
milie, har toradet Ax. De Arter, der dyrkes som
Korn, trives bedst i lerholdig Jord. Almindelig
H v ed e (^. vilkårs) dyrkes i Norge indtil 64° nord
lig Brede og udgj^r Englands, Sydtystlands,
Frankriges,Ungarns, Mellemasiens og en stor Del af
Amerikas vigtigste BrFdplante. Axet er firkantet
og Meragnerne hvelvede. — Sjeldnere dyrkede
Hvide Bjerg
Arter er polsk Hvede (T. polonicum), Spelt
(T. spella) med haaret Stråa (sydlige Europa),
enkornet Hvede (T. monooooaulu) og Emmer
(T. amyleam). — Kveke (T. rspenB), med opret
Ax og krybende Rodstok, er i Haver og Ågre et
besvcrrligt Ugrae.— Hundehvede (T. ollninum)
har haarede Blade og mangler Rodstok; den voxer
paa styggefulde Steder.
$ttee’nr en liden £5 i Bresund, 3A Ml i Om°
kreds, indehavdes i Slutningen af bet 16de Aarh.
som Len af Tyge Brahe, som her byggede sit
bekjendte Slot Uranienborg med Observatoriet
Stjerneborg. 1658 afstodes Ben sammen med
Skaane til Sverige.
Hveinftraa, Støene, se Gras.
Hvelving, Hvelv, se Bygningskunsten.
Hvepse (Vespae), Insektfamilie af de Aare
vingedes Orden, udmarker sig ved, at Forvingerne
under Hvilen sammenfoldes paalangs samt ved
sit starkt indsnflrede Legeme, ber sadvanlig er sort
med gule Tvarbaand. De er ligesom Bier og
Humler forsynede med en Braad og lever af
grugter, smaa Insekter og $iø. De egentlige
Huepse lever selskabelig og bygger Reder med
flere Lag fejfantebe Celler, hvis Stabninger vender
nedad. Byggematerialet bestaar af gjennemtyg
gebe Plantestoffer, blandet med Spyt, og har et
paptignenbe Übfeenbe. Rederne anbringes hos
nogle til Undersiden af et Blad eller paa en Trå
stamme, i Jorden og under Tåge, hos andre hlrnger
de ned fra en Gren som en Cylinder, en Kugle
eller en Halvkugle. Selfkavet bestaar af inbtit ca.
30,000 Individer (Arbeidere), nogte hundre
Hanner og faa Hunner; Cartoerne mades i Cel
terne af Arbeiderne. Om Vinteren udd^r hele
Kolonien paa nogle faa Hunner nar, forn naste
Såar banner nye Samfund. Herhen h^rer Gjed e
hamsen (Vespa crabro), der er den ftørfte Hvepse>
art og paa ben forreste Halvdel af Kroppen er
røbtig farvet. Reden ovfFres ftaa en Bjelke, i en
tom Bikube eller i en hul Tråstamme. Den findes
kun hist og her i Norge, b^tiorimob den atmin*
betige Hveps (V. vulgaris) er meget ndbredt.
Denne bygger sin Bolig under Tåge, i Tråer og i
Jorden og kan stikke temmelig smertelig. — Til
andre Slcegter lMer de enligeHvepse (^la
saris, E åmenes), som enten indretter sig Celler i
Sandbanker, Mure eller Pale eller ogsaa bygger
et lidet Antal Celler, hvori LEggene henlagges
tilligemed et Forraad af Fpde for den vordende
9)nget. — Gravehvepsene (^pksx, Pompilus
m. fl. ©tægter) anbringer i sine Huler eller Celler
sammen med sine 3Eg Insekter eller Edderkopper,
ber ikke bræbeB, men lun bedøves ved et Stik og
saaledes ikke kan raabne; derved forsynes de üb»
klakkede Larver med frisk F^de. Hver enkelt Art
Gravehvepse valger til dette Viemed sarskilte
Insektarter; nogle af dem indretter ikke egne Cel
ter, men lagger sine 2Eg i de af andre Grave
hvepsearter samlede Forraad. Galhvepsene (s. d.)
Trahvepsene og Bladhvepfene h^rer ikke til de
egentlige Hvepse.
Hvergelmer, se Gudelare, den nordiste.
Hvidbjorn, b. s. s. Isbjørn.
Hvide Bjerg, en Bakke i Narheden af Prag,
befjenbt ved Slaget 1620, hvori den katholske Ll
gues Tropper under Hertug Maxiimlian af Baiern
feirebe over ben tit Konge af Bohmen valgte
840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
