Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvallus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvide Hav
Surftjrft Fredrik den femte af Pfalz, og som med
førte Tabet af Bflhmens Uafhaengighed.
Hvide Hav, en stor Bugt af Nordishavet,
font ntettem £albøerne Kanin og Kola (fjærer sig
inb i det nordrussiste Guvernement Arkhangelfi.
©tørrelfen er ca. 500 Kv.mil. Det banner Kan
dalas-Bugten i Veft,Onega- og Dvinabugten i Syd
og Mesenlmgten i Vst; i be tre sidfte falder Floderne
af samme Navn. Det Hvide Hav, som nlrften over
alt er af ringe Dybde, er kun ca. 5 Maaneder af
Aaret farbart, ellers i Regelen tilfrosset.
Hviderusland, tidligere Navn paa hele det
meuemfte @trøg af Storrusland, med be gamle
Storfyrstesoeder Rastov, Vladimir, Susdal og
Moskov; enere den Del af Rusland, forn en
Tid stod under Lithauernes Herredømme; nu de
russiske Guvernementer Grodno, Kovno, Bitebss,
©tina, Minst, Mohilev, Volhynien og kobolten.
Hvidfisk, fe Hvaler.
Hvidrcev, Melrakke, se Rcrv.
Hvidften, Ladested i Vestby Prestegjeld, Akers’
hus Amt, paa den øftre Side af Kristianiafjorden,
IV2 Mil syd for ®røbaf, med 160 Indb.
Hvidsvtermer, fe Kaalsommerfugl.
Hvidt, Lauritz Nikolai, banf! Politiker, f. 1777,
d. 1856, ftuderede i Kjpbenhavn og tog theologifk
Sxamen meb Udmcrrkelse, men overtog 1798 Fa<
derens betydelige Handel. Efter ved Krigen 1808
at have mistet hele sin Formue gjenoptog han
fenere igjen sin Forretning og var 1819 med at
fatte Danmarks fyrste Dampflib i Gang. 1832
var han med at drifte Udkastet til Stcrnderordnin
gen, blev derpaa Stcrnderdeputeret forKjMenhavn
og Bicevroesident i Forsamlingen i Roskilde, hvor
han hMe til de oygtigste og liberaleste Med
lemmer. Han t>ar ogsaa 1835 den egentlige Stifter
af Trykkefrihedsselstabet; s. A. blev han Bank
bire!tør og 1840 Formant» for Borgerreprcrsenta
tionen, hvis Kroningsadresse til Kristian den
ottenbe han übarbeibebe og overrakte. 1848 var
han Leder af de bekjendte KasittomFder" og an
førte som Borgerreprcrsentationens Formand 21de
Marts Folketoget til Kriftiansborg, hvor han for
den nye Konge übtalte Folkets Ønffe om en Son*
stitution. Nogle Dage efter blev han Medlem af
det nye Ministerium, men udtraadte i November
og var berpaa ben grundlovginende Rigsforsam
lings Biceformand.
Hvidtorn, se Hagtorn.
Hvidvei3 (Anemone nemorosa), Plante af
Ranunkelfamilien, med vandret, krybende, brun
Rodstok, haanddelte Blade og kvllrterhjjie, enblom
ftrebe Blomsterstafter. Blomsten er hvid og har
udvendig ofte et røbligt eller violet Hoftr^g. Den
vorer Paa skyggefulde Steder i Skove ttg Krat, gaar
mod Nord til Tromsø og ftaa Fjeldene til og over
Birkegrcrndfen. Den blomstrer i April og Mai.
Hvirveldyr ell. Bendyr, Ber tev rater
(Animalia vertebrata), ben mest fuldkamne Rcrkke
af Dyrene, udmcrrker sig ved at besidde et indre
Skelet, hvortil Musklerne er fcrstede, og hvis Hjerne
ffal og HvirvelsMe omslutter 9?er»erne« Sentral*
organer, Hjerne og Rygmarv. De har typisk 4
Lemmer, om end disse ikke altid er udviklede, rpdt
Blod med virkelige Blodlegemer og som Aande
brætSorganer enten Lunger eller Gjeller. De
deles i Pattedyr og Fugle med varmt Blod, og
Krybdyr, Padder og Fiske med koldt Blod.
Hyarintb
Hvirvelsyilen («pina <iorBi) eller Ryg
raden, hos Hvirveldyrene (s. d.) Grundstativet for
Legemets Bygning, har hos Mennesket forn F^lge
af dets opreiste Stilling en vertikal Retning og
er svagt bKet ien 8-form. Den er sammensat
af H virvler (vertsdi-as) i et Antal af 33, nemlig
øverst 7 Halshvirvler, derncrst 12 Ryghvirvler, 5
Lcrndehvirvler, 5 sammenvoxne Bakkenhvirvler(det
hellige Ben, Korsbenet) og 4 uudviklede Hale
hoirvler. Hvirvlerne er med Undtagelse af den
øverste Halshvirvel fast forbundne ved Brufllag,
forn paa Grund af sin Elasticitet gj^lr Hvirvel
sMen bpielig. Hver Hvirvel beftaar af et fortil
vendt, massivt, halvcylmderformet Hviruel
legeme, fra hvilket der udgaar to Benbuer, som
Dder sammen bagtil og omslutter et rundt Hul;
fra Buernes Foreningspunkt udgaar en frem
springende Torntav; til hver Side gaar en
Tvcrrtap. Hvirvlernes indvendige Hul danner
en sammenhengende Kanal, der fortsetter sig faa
langt ned som til Lcrndehvirvlerne og det hellige
Ben, og hvori Rygmarven (s. d.) ligger. Fra
Ryghvirvlerne udgaar Ribbenene; den pverste Hals
hvirvel ftaar i Ledforbindelse med Nakkebenet og
barer saaledes Hovedet, og det hellige Ben er ved
en stoerk Bruskforbindelse forenet med Hoftebenet.
HvirvelsMen er den Del af Legemets Ben,
som i sit Grundlag (Hvirvelstrengen, c?bnrcla
cjorzaN») ftrft ofttrceder hos Fosteret, men ud
vikles senere end siere andre Ben. MedfMe Mis
dannelser af HvirvelsMen (Krumninger, Huirvel
spalte (se Hydrorrhakhis) o. lign.) er ikke sjeldne;
Krumninger, som medfprer Skjcrvhed, kan ogsaa
erhverves seuere, navnlig i Barnealderen.
Hvirvelvind, Hvirvelcentrum, se Vind.
Hviteseid, Prestegjeld i Thelemarken, Brats
berg Amt, beftaar af Sognene Hviteseid, Brunke
berg og Braadal.
Hvitingsst. en V Yderst i Bukkenfjord, 3 Mil
nordvest for Stavanger, var tidligere et af de vig
tigste Vaarsildfistevcer.
Hvitting, Lysing (<3llcinz iu^rlanz>i3), Art af
Torftesllrgten, er mere langstrakt end den alminde
lige Torst og mangler Skjcrgtraad. Ryggen er graa
grjitt, Bugen hvid, langs Siderne gaar der en
gul Stribe. Lcrngden er 12—15 Tommer, og
Begten indtil 6 Pund. Hvittingen forekommer i
Befteuropas Have fra Portugal til Nordkap og
sistes i Mcrngde for sit sine og velsmagende Kjjsds
Skylo.
Hyacinth (Nxaolntkuz), Plante af Lilie
familien, med smale, rendeformede Blade, glat
Blomsterstaft og opretftaaende Klaser af klokke
formede, sexdelte Blomster, der er vellugtende
og af forskjellige Farver (blaa, violette, hvide,
r^de eller gule). Frugten er en trekantet og tre
rummet Kapsel. Den o-rientalske Hyacinth
(H. ciontalig) vorer vild i Persien, Syrien og
Lilleasien og dyrkes i et stort Antal Varieteter som
Prydplante i Haver ; den bringes ogsaa ofte til at
blomstre i Glas, fyldte med Vand, eller i Potter.
De smukkefte Hyacinther dyrkes i Holland, navnlig
i Haarlem.
Hyacinth, en LEdelsten, som egentlig er en
Afart af Zirkon. Den er orangefarvet eller gul,
findes paa Ceylon, i Auvergne, i Kiirnthen og
paa fl. St. og brugtes tidligere mere end nu til
Smykker.
841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
