Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hyperbole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hyperbole
Mrre end a, saa er — >> 1. Linien har deraf
sit Navn Hyperbel (den overskydende). Hyperbelen
fremkommer ved Skjæringen af en Dobbeltkegle
med et Plan, som med Axen danner en Vinkel,
som er mindre end Vinkelen mellem Aren oa fea
lens Side. (Se Keglesnit.)
Hyperbole, gr., Overdrivelse; en Talefigur,
hvorved Objektet i overdreven Grad forstyrres
eller formindstes. — Hyperbolsk, overdreven.
Hyperboraeer, d. e. de hinsides Nordenvinden
boende, hos Vrakerne Navn paa et fabelagtigt
Folk, som troedes at bebo et langt mod Nord
liggende, paradisisk Land og leve i evig Ungdom.
Hhperides, atheniensifk Taler, en yngre Sam
tidig af Demosthenes, skal have varet Elev af
Platon og Isokrates. Han begyndte f^rst som
Taler for Retten, men tog snart Del i det poli
tiske Liv og hMe ligesom Demosthenes afgjort til
det nationalt-patriotifke Parti. Ester Slaget ved
Kharonea ivrede han for Athens Forsvar, og efter
Fredsslutningen med Filip angreb han ikke blot
det mllkedonisksindede Parti, men Demosthenes selv,
da denne for Harpalos’s Skyld ikke lod det komme
til et Brud med Makedonien, og tvang ham til
at gaa i Landflygtighed. Efter Alexander den stores
D^d opmuntrede Hyperides til den lamiske Krig, men
maatte efter Slaget ved Krannon 322 flygte, da
Antipater forlangte hans Udlevering; han blev
imidlertid greben paa 3Egina, bragt til Antipater
og henrettet. Af hans Taler var kun übetydelige
Brudstykker kjendte, indtil Harris og Arden 1847
flgg. fandt flere lcrngere Fragmenter og en hel
Tale af ham optegnede paa Papyrusruller i aqyp
tifie Grave.
Hypermetrisk Vers, et Vers, som foruden
sit regelmcrssige Antal Versefpdder endnu har en
tilhcrngt overflødig Stavelse i Enden.
Hypostase
! Hyperopi ell. Hypermetropi, en anomal
Tilstand hos Viet, som bestaar i, at dette er for svagt
lysbrydende, hvorfor Straalerne ikke kan samle
sig til et nMgtigt Billede, inden de trasser Net
hinden. Dette beror paa en medfM eller i Barne
alderen erhvervet altfor fladtrytt Form af Viet
(idet nemlig dettes Lcrngdeaxe er for kort) og kan
hlrves ved at benytte Briller med konvere Glas.
Hyperfthen, et med Augit ncer beflcrgtet Mi
neral, er brunagtigt, fort eller grMigt med metal°
agtig Perlemorsglans og forekommer i flere Plu
toniske Bergarter som Bestanddel af disse.
Hyperaemi, Overfyldning med Blod, altfor
stor Blodrigdom.
Hypertrofi, en abnorm For^gelse af et Organs
Størrelse, enten ved Tilvext af de oftrindelige
Vav eller ved Nydannelse af fremmede, i hvilket
sidfte Fald Organet ofte gaar tilgrunde.
Hypnotisme, en ftvnlignende Tilstand med
ophavet Bevidfthed og Ufjjlsomhed for Smerte,
opstaar ved lcrngere Indvirkning af ensformige
Lyd- eller Lysindtryk, saaledes ved fiarpt at firere
en blank Gjenstand i 20—30 Minuter, og isar
hos nervøse Mennesker. Denne Tilstand har
tidligere varet sat i Forbindelse med den dy.
riske Magnetisme" og varet Gjenstand for om
reisende MagneWrers" Forevisninger. Under
Hypnosen vedbliver Syns- og Hprelsesfansen at
fungere, medens den i HK Grad forpgede Refler
irritabilitet viser sig som en übetvingelig Efter
lignelsesdrift, saa at den Hypnotiserede, naar Mag
netis^ren stikker ham noget (f. Er. en Sten) i
Munden og samtidig gjpr synlige eller herlige
Tyggebevagelser, uvilkaarlig vil tygge, som om
Gjenstanden var spiselig, vil gaa eller springe,
naar Erperimentatoren gaar eller springer osv.
Dette eiendommelige tilsyneladende Herredømme
over den Hypnotiserede maatte nødvendigvis give
det Indtryk, at Magnetismen haode en farlig
Evne til at bKe hans Billie under sin. Den
Hypnotiseredes Handlinger er imidlertid übevidste,
og Tilftandens Indtraden er fuldftandig uafhangig
af Erperimentatorens Personlighet»; Hypnosen maa
rimeligvis ansees som beroende paa en Lammelse
af Bevidsthedens Organer i Hjernens yderste Lag. —
Den under den hypnotiske Tilstand tilstedevarende
UfMomhed har man tildels benyttet sig as til.
smertefrit at udfflre kirurgiske Operationer.
Hypokondri, en Sygdom, forn staar paa Granå
sen af Sindssygdommene og ytrer sig ved, at den
deraf Lidende stadig i Tankerne beskjeftiger sig med
sin Helbred og tror, at han er eller vil blive angreben
af en eller anden Sygdom. Denne Indbildning
medfører Forstemthed, som bliver et varigt Kjende
marke paa Lidelsen, og ofte optrader derhos For
styrrelser i FordFielfesvirksomheden. Hypokondri
angriber mest Mand mellem 2() og 40aars Alde
ren; den synes ofte at bero paa medfødte Anlag.
altfor stillesiddende Levemaade, Uvirksomhed og
Suakkelser af enhver Art og udoikles og forvarres
navnlig ved Sygdomme i Fordflielses- og Kjpns
organerne. Den er oftest meget langvarig og
holder sig hos mange gjennem hele Livet; hel<
bredes kan den c<fte ved Adfpredelser, ved legemlig
Bevagelse, Bade og diatetiske Kure.
Hypoftase, gr., Underlag, Grundlag; Substans ;
Vasen, Personlighet». — Hypostasere, opfatte
noget som Substans, som Personlighet».
844
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
