Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Lars Møller - Ibykos - Icolmkill - Id - Ida - Idaho - Idalion - Ida-Volden - Ide - Ideal - Ideassociation - Ideler, Christian Ludwig - Identitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melodierne til de bekjendte Sange „Hvor herligt er mit
Fødeland“ og „Mens Nordhavet bruser“ osv. Han
havde ogsaa Anlæg for den sceniske Kunst og
optraadte jevnlig paa det private „dramatiske
Selskabs“ Theater.
Ibykos, græsk lyrist Digter fra Rhegium,
levede omkring Midten af det 6te Aarh. f. Kr. ved
Polykrates’s Hof paa Samos. Et Sagn beretter,
at han paa en Reise til de isthmiske Lege blev
overfaldt og drcrbt af Wvere og i sit Dødsøieblik
tog en Flok forbiflyvende Traner til Vidne paa
Udaaden. Tranerne bragte siden Morderne til at
røbe sig. I Oldtiden besad man af Ibykos syv
Bøger Digte af heroisk-erotisk Indhold; kun nogle
Brudstykker er opbevarede til Nutiden.
Icolmkill, se Iona.
Id, Prestegjeld i Smaalenenes Amt, ved den
svenske Grændse, bestaar af Sognene Id og
Enningdal. — Idefjorden, en ca. 4 Mil lang Fjord i
Prestegjeldet, danner i næsten hele sin Længde
Grændsen mod Sverige.
Ida, 1) Bjergstrækning i det nordvestlige Lille
asien, i det gamle Landstab Troas, kaldes nu
Ras-Dagh. Nær herved laa det gamle Troia.
Bjerget var i Oldtiden indviet til Rhea-Kybele og
er bekjendt fra Mytherne om Ganymedes’s Rov
og Paris’s Dom. 2) Den midterste Del af
den Bjergkjæde, som fra Øst til Vest gjennem
skjærer Øen Kreta (nu Psiloriti).
Idaho, Territorium i de Forenede Stater, paa
Vestsiden af Klippebjergene, begrændses i Nord af
britisk Kolumbia, i Ast af Montana og Wyoming,
i Syd af Utah og Nevada, i Vest af Washington
og Oregon, er 4,060 Kv.m. stort og har 20,000
Indb. Klimatet er strengt, men Landet ganske
frugtbart og ngt paa Guld, Sølv og Kobber. Det
organiseredes som Territorium 1863, men er senere
indskrænket ved Oprettelsen af Territorierne Dakota,
Montana og Wyoming.
Idalion, nu Dali, i Oldtiden Forbjerg og
By paa Østsiden af Cypern, med en til Afrodite
helliget Lund.
Ida-Volden, se Gudelære, den nordiske.
Ide, Grundform, Grundtanke. Den filosofiske
Brug af dette Ord skriver sig fra Platon, som tankte
fig Ideerne som det i sandeste Forstand vcrrende
og virkelige, saa at sige evige og uforanderlige
MMstre, hvoraf de mangfoldige og foranderlige
sanselige Ting kun var Skygger og Efterlig
ninger. I den nyere Tid opfattes Ideerne mere
fra den subjektive Side som Begreber og Tanke
former, dog helst saadanne, der tankes at ligge
til Grund for virkelige Forekomster, især hvor der
er Liv og Udvikling, eller som ialfald søges
virkeliggjorte gjennem et mangfoldigt Stof. Saaledes
taler man om Idéen i et Kunstverk som den
oprindelige og samlende Enhedstanke, som
Kunstneren gjennem alle Verkets Enkeltheder har villet
udtrykke; eller f. Ex. om „den skandinaviske
Idé“ som en vidtforgrenet Tanke, der giver sig
tilkjende i mangfoldige Ytringer og Bestræbelser,
og hvis Virkeliggjørelse af mange imødesees.
Fra sædvanlige Begreber adskiller Idéen sig dels
ved dette noermere Hensyn til en ialfald tænkt
Virkeliggjørelse, dels derved, at selv den særegne
Idé dog altid staar i Forhold til eller peger op
mod Livets høiere Formaal, tilsidst mod en
altomfattende aandelig Enhed. Saaledes er
Retsidéen ikke det hist og her forekommende
forskjelligt fattede Begreb om Ret, men Retten som en
Menneskelivet gjennemgribende væsentlig
Grundtanke, der gjennem alle historiske Retsforfatninger
og Retsforhold efterhaanden udvikler og virkelig
gjør sig. Kant bestemte Idéen som et rent
Fornuftbegreb, der overstiger Erfaringens Mulighed,
og som ikke egentlig betegner hvad der er, men
væsentlig stiller Opgaver for en aldrig hvilende,
i det uendelige gaaende Tanke og Handling.
Som saadanne Idéer ansaa han Gud, Frihed
og Udødelighed. I den hegelske Filosofi
har Idéen igjen mere objektiv Betydning; den er
her det levende, virksomme, til Grund for al
Virkelighed liggende og sig stedse objektiverende
eller realiserende Begreb. Ved den absolute
Idé forstod Hegel den altomfattende og i sig
fuldendte guddommelige Tanke, der i Naturen
træder frem ubevidst, med blind Nødvendighed, men i
Aanden kommer til sig selv og aabenbarer sig med
Bevidsthed og Frihed. — I unøiagtig Dagligtale
betyder Idé ofte ikke andet end en løs Forestilling.
Ideal, filosofisk Udtryk for Idéen, tænkt som
fuldt udviklet og virkeliggjort og som Mønster og
Forbillede, mod hvilket der skal stræbes, men som
aldrig helt kan naaes. — Ideel, det, som blot er
Gjenstand for Tanke eller Forestilling, men ikke
er virkeligt. — Idealisme, den filosofiske Ret»
ning, som anser Ideen for det oprindelige i alle
Ting, og som det eneste i Sandhed vcrrende,
medens den materielle Verden opfattes som et
Produkt af en ideel Virksomhed eller som en
Skinverden, der kun har illusorisk Virkelighed. Man
taler om den dogmatiske Idealisme hos
Descartes, Spinoza og Leibnitz, af hvilke den første
stærkt betonede Dualismen mellem Aand og Materie,
den stdste anfall Materien kun for et Fænomén,
der fremkom ved de faakaldte „Monaders“
begrændsede og ufuldkomne Natur. Den dogmatiske
Idealisme forudsætter Erkjendelsens Evne til at
opfatte det objektive, medens Kant i sin kritiske
Idealisme gaar ud fra en Tvivl derom, ja ganske
benegter Muligheden af at opfatte „Tingen i sig
selv“. Fichtes subjektive Idealisme søger at
ndlede den hele Objektivitet indenfra, fra leg"et,
medens den absolute Idealisme hos Schelling
og Hegel opfatter hele Verdensprocessen baade i
det fysiske og det psykiske som en trinvis
Virkeliggjørelse af den guddommelige Idéverden.
Ideassociation, en Rcekke af Forestillinger,
som har den Egenskab, at naar en af dem kommer
frem i Bevidstheden, drager den de andre med sig
og vækker Tanken om dem. Dette Forhold mellem
Begreber behøver ikke altid at være grundet paa
det enes Afhængighedsforhold til det andet, men
opstaar ofte ved at Begreberne vilkaarlig er satte
i Forbindelse med hverandre.
Ideler, Christian Ludwig, tyst Astronom og
Kronolog, f. 1766, d. 1846, fra 1821 Professor i
Berlin, skrev bl. a. „Historiske Undersøgelser om
de Gamles astronomiske Iagttagelser“, „Om
Stjernenavnenes Oprindelse og Betydning“ samt en meget
anset „Haandbog i mathematisk og teknisk
Kronologi“, hvilken senere udkom bearbeidet under Titelen
„Lærebog i Kronologi“. Sammen med Nolte
udgav han ogsaa franske og engelske Krestomathier.
Identitet, Lighed, Ligeartethed, Enhed i
Forholdet mellem to Begreber eller Gjenstande, kan enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
