Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Index - Indfødsret - Indførsel - Indherred - Indiana - Indianere - Indianerterritoriet - Indicium - Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indfsdsret
Index-Kongregationen bestaar endnu, men har i den senere Tid
tabt meget af sin Anseelse.
Indfødsret, den Fortrinsret eller udelukkende
Net, som tilkommer et Lands indfødte Borgere,
navnlig til at betroes Statens Embeder eller
Tillidshverv. I Norge og Danmark blev
udelukkende Adgang til Embeder først forbeholdt
Indfødte og dem, som stilledes lige med disse
(Naturaliserede) ved Forordning af 15de Januar 1776, og
dette er gjentaget i den norske Grundlovs § 92.
Iøvrigt nyder i Norge de Indfødte ingen
væsentlige Fortrin fremfor Statens øvrige Medlemmer.
Indførsel, i Lovsproget Betegnelse for
Exekution i fast Gods.
Indherred, kaldes med en fælles Benævnelse
Distrikterne om det indre af Trondhjemsfjorden
eller Stør- og Verdals samt Inderøens
Fogderier i Nordre Trondhjems Amt.
Indiana, en af de Forenede Stater,
omgives af Michigan, Ohio, Kentucky, Illinois og
Michigansjøen, er ca. 1,560 Kv.mil stor og har
ca. 1,700,000 Indb. En stor Del af
Udstrækningen indtages af bølgeformet, særdeles frugtbart
Prærieland; Klimatet er mildt. Agerdyrkning er
Hovednæringsvei; desuden findes en Rigdom af
mineralske Produkter, af hvilke navnlig
Stenkul, Petroleum og Salt udvindes. — Hovedstad
Indianapolis, med 50,000 Indb. og livlig
Industri. — Indiana blev 1800 organiseret som
Territorium og optoges 1816 som Stat i Unionen.
Indianere, Amerikas oprindelige Indbyggere,
fik dette Navn, fordi Kolumbus ved sin
Opdagelse af den nye Verdensdel troede at være
kommen til Indien. De danner en egen Race, som
udmærker sig ved en kobberrød Hudfarve, glat sort
Haar, et bredt Ansigt med skarpe Træk og lav
Pande. De deler sig forresten i et stort Antal
Stammer, som paa Grund af Amerikas
Udstrækning gjennem alle Zoner naturligvis har
forskjellige Eiendommeligheder, der skiller dem fra
hverandre; men i Hovedsagen er en bestemt Typus
fremherskende hos alle de oprindelige Beboere af
denne Verdensdel, med Undtagelse af Eskimoerne
i det nordlige, som hører til en ganske forskjellig
Race. Indianernes Sprog deler sig ogsaa i en
Mængde tildels meget forskjellige Dialekter, af
hvilke man har talt ikke mindre end 422. Deres
aandelige Egenskaber synes ikke at være meget
fremragende; de mangler Energi og har en sløvere
Tænkeevne og mindre livlig Fantasi end den hvide
Race. I sine Krige er de tilbøielige til
Grusomhed. Før Europæernes Ankomst til Amerika havde
kun enkelte Stammer, saaledes Aztekerne i Mexiko
og nogle sydamerikanske Folk, formaaet at hæve
sig til en forholdsvis høiere Kultur, idet de levede
i ordnede Samfund med faste Boliger og drev
Agerbrug, ja endog besad en vis national Kunst,
som man kan se Spor af i Ruiner af deres
Bygverker. Disse Stammer blev ved Europæernes
Erobring og Kolonisation af deres Land
undertrykte, maatte antage Kristendommen og danner
endnu Kjærnen af vedkommende Landes lavere
Klasser. I de nuværende Forenede Stater og
Kanada m. fl. Strækninger forefandt Europæerne
kun uryddet og udyrket Land med omstreifende
jagende og fiskende Indianerstammer. Disse trak
sig, efterhvert som Kolonisationen skred frem,
længere tilbage til Urskovene og Prærierne og be-
Indieu
gyndte samtidig at formindskes i Antal, dels ved,
at en stor Del af dem ligefrem udryddedes, dels
paa Grund af hidtil ukjendte Laster (f. Ex.
Brændevinsdrik), som Europæerne gjorde dem bekjendte
med. Kun faa Stammer staar endnu paa sit
oprindelige vilde Standpunkt; andre, navnlig i
Sydamerika, danner store Røverbander, medens atter
andre har antaget Kristendommen, nedsat sig som
fastboende, ofte endog opgivet sit Sprog og i
tildels betydelig Grad blandet sig med Europæerne.
Af rene Indianere antager man, at der for Tiden
i de forskjellige amerikanske Lande findes ca. 9—10
Millioner.
Indianerterritoriet, Territorium i de
Forenede Stater, begrændses i Nord af Colorado og
Kansas, i Øst af Missouri og Arkansas, i Syd
af Texas og i Vest af Texas og Ny-Mexiko, er
ca. 3,200 Kv.mil stort og har 68,000 Indb., mest
Indianere, som fra de østlige Egne er flyttede
hid, og af hvilke henimod Halvdelen er fast bosatte.
— Hovedstad Talequah.
Indicium, i Bevislæren Betegnelse for en
Kjendsgjerning, som staar i et saadant Forhold til
et omtvistet Faktum, at man fra den første kan
drage Slutninger om dettes enten Tilstedeværelse
eller Ikke-Tilstedeværelse eller dets Beskaffenhed.
Hvis Forholdet mellem den indicerende
Kjendsgjerning og det omtvistede Faktum er saadant, at
det sidste med Nødvendighed fremgaar af den
første, foreligger der fuldt Bevis; men selv hvor
Slutningen kun fremgaar med en større eller
mindre Sandsynlighed, vil dog flere
sammenstødende Indicier kunne frembringe en
Overbevisning om dens Rigtighed, der i Styrke staar ved
Siden af et direkte Bevis. Indiciebeviset er
ikke udtrykkelig hjemlet i den norske Rets
Bestemmelser om det juridiske Bevis, men er
efterhaanden trængt ind i Retspraxis ved sin egen
Fornuftighed. Stundom har Loven tillagt enkelte
Kjendsgjerninger fuld Beviskraft, saalænge intet
modsat er oplyst, saaledes uhjemlet Besiddelse af
stjaalne Gjenstande som Bevis for Heleri.
Indien kaldtes af Grækerne og Romerne den
østlige Del af den gamle Verden, forsaavidt den
var dem bekjendt; de forbandt med denne
Benævnelse intet bestemt geografisk Begreb, men
indbefattede derunder alt det østenfor Indus
beliggende Land, saaledes ikke blot For- og Bagindien,
men ogsaa Kina. Noget nærmere Kjendskab til
disse Lande besad de imidlertid ikke; hvad de vidste
desangaaende, havde de paa anden Haand faaet
overleveret fra Perserne. Først ved Alexander
den stores Felttog, der strakte sig lige til det
indiske Pendjab, fik Grækerne og fra dem Romerne
vide mere om disse østlige Lande. Under
Ptolomæerne og Seleuciderne blev dette Kjendskab
yderligere udvidet, og Eratosthenes kjendte allerede
Forindiens mod Syd tilspidsede Form, men forlagde
Ganges altfor langt mod Nordost. Under Keiser
Clandius kom et Gesandtskab fra Ceylon til Rom, og
under Marcus Aurelius Antonius naaede romerske
Gesandter over Bagindien til Kina. Claudius
Ptolomæus beskrev baade For- og Bagindien samt flere
af de indiske Øer. I Middelalderen kom
Efterretninger fra Indien til Europa dels ved
Karavaner til det Kaspiske og det Sorte Havs Kyster,
dels gjennem Araberne til Ægypten og derfra
ved de italienske Handelsstæders Skibe. Marco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
