Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indiske Sprog - Indiskret - Indisponeret - Indisputabel - Indium - Individ - Indkomstskat - Indlade - Indlæg - Indlægning - Indoeuropæiske Folk - Indoeuropæiske Sprog - Indolent - Indore - Indpodning - Indra - Indre - Indre-Departementet - Indre-Loire - Indrullering - Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indiskret
ikkemuhamedanske Beboere af Indien.
Muhamedanerne betjener sigaf det saakaldte Hindustani,
som mest skrives med arabiske Bogstaver og er
stærkt blandet med arabiste og persiske Ord, men
oprindelig har samme Udspring som Hindi. I
Dekhan er der opstaaet et lignende
Blandingssprog, Dakhni. I den nyere Tid har Hindustani
ved Englændernes Indflydelse opnaaet stor
Udbredelse. Midtpunktet for den nyere indiske Literatur
var først Delhi, senere, siden Slutningen af det
18de Aarh., der var Literaturens Glansperiode,
Lucknow. Denne Literatur er meget rig, men
bestaar for en stor Del af Oversættelser fra Arabisk,
Persisk og Sanskrit. Blandt de mest fremragende
nordindiske Digtere kan nævnes Sandâ (d. 1780)
og Mir-Mohammed-Taqui (d. 1801). I Dekhan
er især Romanliteraturen bleven dyrket. — Et i
Bundelkund benyttet Sprog er Braj-bhâkhâ,
der nedstammer fra Prâkrit og er blevet benyttet
som Literatursprog af flere Digtere. Det samme
er i mindre Udstrækning Tilfælde med
Pûrbîbhâkhâ, der tales i Øst for Delhi. De øvrige
i Indien brugelige Provincialsprog nedstammer
alle fra Sanskrit, og flere af dem har i senere
Tid dannet sig en Literatur. De vigtigste af dem
er: Bengali i det østlige Indien, Orissa,
Maharatti, Guzerati i den nordvestlige Del
af Landet, Sindhi i Egnene omkring den nedre
Indus, og Pendjab. — Sprogene i det sydlige
Indien afviger i væsentlig Grad fra de ovenfor
nævnte og hører til en egen fra den indoeuropeiske
afvigende Sprogstamme, den saakaldte dekhaniske
eller dravidiske. De vigtigste af dem er
Tamil ell. Malabarisk paa Koromandel- og
Malabarkysten, Telugu ell. Telinga i det indre af
Dekhan, Kanaresisk i Omegnen af Mysore,
Malayalam paa Strækningen mellem Kap
Comorin og Dilli og Singalesisk paa Ceylon;
fra det sidste Sprog er det paa Malediverne
brugelige kun dialektisk forskjelligt. — Om den indiske,
paa Sanskrit forfattede Literatur se Sanskrit.
Indiskret, fr., hensynsløs, uforsigtig; ikke
taus, aabenmundet. — Indiskretion,
Uforsigtighed, aabenmundet Snak.
Indisponeret, uoplagt, nden Tilbøielighed til.
— Indisposition, Uoplagthed; Upasselighed.
— Indisponibel, som ikke staar til Raadighed.
Indisputabel, ubestridelig.
Indium, et metallisk Grundstof, som af Th.
Richter i Freiberg 1863 er opdaget i Zinkmalm
fra Omegnen af denne By og først paavist ved
Hjelp af Spektralanalysen. Det ligner i Udseende
Platina, er blødere end Bly og holder sig godt
i Luften. Det smelter ved 176° C. og for
brænder i stærk Glødhede med violet Flamme til
Oxyd, hvilket som et gult Overtræk staar sig ned
paa Digelen. Metallets specifike Vegt er 7.420
og dets Atomvegt 35.9. Alle dets Forbindelser
meddeler enten for sig alene eller fugtede med
Saltfyre en ikkelysende Flamme en smuk blaa
Farve. Indium forekommer kun meget sparsomt
og er teknisk uden al Interesse.
Individ, lat., Enkeltvcrsen, et for sig bestaaende
organisk Væsen, især med Hensyn til det aandelige.
— Individualitet, de eiendommelige
Kjendemærker, hvorved et Individ adskiller sig fra andre
af samme Art, ogsaa et Individ med Hensyn til
disse Kjendemærker. — Individuel, som er
eiendommelig for et Individ (modsat generel, som
Individet har fælles med andre). —
Individualisere, fremhæve Individet i dets
Eiendommelighed.
Indkomstskat, se Art. Skat og Skattevæsen.
Indlade en Sag til Doms, opfordre Retten
til at optage den til Dom. For at dette kan ske,
maa den i Regelen indlades af begge Parter, men
i Tilfælde af, at der efter Loven ikke længer kan
bevilges Anstand, kan én Parts Indladelse være
tilstrækkelig.
Indlæg, Betegnelse for de procederende Parters
eller deres Sagføreres skriftlige Fremstillinger
under en Retssag.
Indlægning, et Slags Mosaik, som hyppig
finder Anvendelse til Forsiringer, især paa
Træsager. Enten søndersages det massive Træ i
bestemte Figurer og sammensættes derpaa med Stykker,
som passer i disse og af en anden Træsort eller et
andet Materiale, eller ogsaa udføres Indlægningen
kun i Finér, som limes paa Træet. I lakerede
Sager kan f. Ex. Perlemor indlægges ved at
trykkes ned i det bløde Lak, hvorefter det hele
overdrages med en gjennemsigtig Fernis. I Horn
og Skildpadde kan Metal indlægges ved
Indpresning i varme Former.
Indoeuropæiske (indogermaniske) Folk, se
Folkeslag.
Indoeuropæiske Sprog, se Sprog.
Indolent, lat., sløv, dorsk, ufølsom, ligegyldig.
— Indolens, Sløvhed, Dorskhed.
Indore, engelsk Vasalstat i Præsidentskabet
Bengalen i Forindien, ca. 370 Kv.mil stor, med
635,000 Indb., beboes af Mahratter og regjeres af
Familien Holkar. — Hovedstaden, Indore, har
ca. 15,000 Indb.
Indpodning, Inokulation, Overførelse af et
fremmed Stof, især kunstig Overførelse af et
Smittestof paa et sundt Individ ved at bringe det
ind under Overhuden, saaledes f. Ex. ved
Vakcination (s. d.).
Indra, se Gudelære, den indiske.
Indre (udt. Ængdr), 1) Flod i
Mellemfrankrige, løber mod Nordvest og falder nedenfor Tours
i Loire; 32½ Mil lang. 2) Departement i
Frankrige, mellem Vienne, Indre-Loire, Loire-Cher,
Cher, Creuse og Haute-Vienne, 122 Ku.mil stort
med 278,000 Indb. Hovedstad Chateauroux.
Indre-Departementet, se Departementet for
det Indre.
Indre-Loire (udt. Ængdr-Loar), Departement
i Frankrige, mellem Sarthe, Loire-Cher, Indre,
Vienne og Maine-Loire, 110 Kv.mil stort, med
317,000 Indb. Hovedstad Tours (s. d.).
Indrullering, Indførelse af de værnepligtige
Tropper i dertil bestemte Bøger eller Protokoller
(Ruller).
Indsigelse (exceptio), i Rettergangssproget
Betegnelse for de fra en Parts Side fremsatte
Indvendinger eller Benegtelser af Modpartens
Paastande af enhver Art. Indsigelserne kan være
af forskjellig Slags; ifølge den mest praktiske
Inddeling er de enten formelle eller reelle; de
første gaar ud paa, at Modpartens Rettergangs
handlinger lider af Feil, som medfører eller kan
medføre deres Ugyldighed (Intethed); de sigter
saaledes egentlig til at forhale den endelige
Retsafgjørelse; de sidste benegter, at Modparten under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
