Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Insekter - Insektpulver - Insektædere - Inserat - Insignier - Insinuere - Insistere - Insolvens - In spe - Inspektion - Inspiration - Instans - In statu qvo - Insterburg - Instinkt - Institut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inseltpulvei
Farver. Antallet af kjendte Insektarter beløber
sig til ca. 120,000, af hvilke det aldeles
overveiende Antal er Luft- og Landdyr; kun et Par
Arter lever i Havet. Den systematiske Inddeling
retter sig efter Mundens Form, Forvandlingen og
Vingernes Antal og Beskaffenhed. Efter disse
Mærker ovstiller man almindeligvis følgende
Hovedgrupper: A. Med Bidemund og fuldstændig
Forvandling: 1) Vingedækkede ell. Biller
(Coleoptera) med 4 Vinger, hvoraf de to forreste
danner skal- eller hornagtige Dækker over de bagerste
(Torbister, Jordlopper); 2) Aarevingede
(Hymenoptera) med 4 ligedannede, klare Vinger (Bier,
Myrer, Hvepse); 3) Netvingede (Neuroptera)
med 4 ligedannede, netformet aarede Vinger
(Døgnfluer, Øienstikkere). B. Med Bidemund og
ufuldstændig Forvandling: 4) Retvingede
(Orthoptera) med 4 Vinger, af hvilke de forreste snart
er læderagtige og ufoldede (Græshopper), snart
ligesom de bagerste klare og istand til at
sammenfoldes (Termiter). C. Med Sugemund og
fuldstændig Forvandling: 5) Skjælvingede eller
Sommerfugle (Lepidoptera) med 4 Vinger,
som er dækkede med fine, for det blotte Øie
støvformede Skjæl; 6) Tovingede (Diptera) med
to tynde, hudagtige Vinger (Fluer, Myg, Bremser),
D. Med Sugemund og ufuldstændig Forvandling:
7) Halvvingedækkede (Hemiptera) med 4,
snart lige, snart ulige dannede Vinger og en ledet
Sugesnabel (Tæger, Bladlus).
Insektpulver, persisk, et i den senere Tid
hyppig anvendt Middel til at fordrive og udrydde
Fluer og andre besværlige Insektarter, bestaar af
de tørrede og pulveriserede Skiveblomster af en i
Kaukasien vildtvoxende Planteslægt, Pyrethrum
især Arterne P. carneum og P. roseum.
Planterne voxer ogsaa i Nordeuropa og dyrkes
undertiden som Prydplanter, i Norge lige til
Polarcirkelen. Det er neppe endnu prøvet, om de i
dette Land dyrkede Planter har samme Egenskaber
som de kaukasiske. Pulveret fabrikeres nu mest i
Wien af de fra Asien indførte tørrede Blomster.
Insektædere (Insectivora), Gruppe af
Pattedyrene, udmærker sig ved sit lange, spidse Hoved, sine
skarpe Fortænder og spidstakkede Kindtænder. De
gaar paa hele Fodsaalen og er oftest mindre Dyr;
flere af dem lever i gravede Huler. Deres Næring
bestaar hovedsagelig i Insekter, Snegle og
Krybdyr. I Nordeuropa findes af denne Gruppe
Spidsmusene, Muldvarpen og
Pindsvinet (se disse Art.).
Inserat, lat., et Stykke eller en Opsats,
indrykket i en Avis.
Insignier, lat., ydre Tegn paa Magt og
Værdighed, saaledes den kongelige Krone, Scepteret
o. s. v. (se Regalier).
Insinuere, lat., paa en listig Maade beskylde
en for noget eller bringe en til at tro noget;
insinuere sig, indsmigre sig. — Insinuation,
listig eller skjult Beskyldning eller Meddelelse.
Insistere, lat., paastaa, hævde.
Insolvens, Uformuenhed til at betale
paahvilende Gjeld. — Insolvent, ude af Stand
til at betale sin Gjeld.
In spe, lat., i Haabet.
Inspektion, lat., Opsyn, Tilsyn. —
Inspektør, Opsynsmand. — Inspicere, føre Opsigt,
tage i Øiesyn.
Inspiration, lat., egentlig Indblæsning,
Indaanding, i Dogmatiken den Meddelelse fra Gud,
ifølge hvilken Bibelen er Guds Ord („Skriften er
indblæst af Gud“). — Inspirere, indblæse, ind
give en Idéen til noget.
Instans, lat., Trin af den dømmende
Myndighed. De norske Domstole har tre Instanser,
Underretterne, Overretterne og Høiesteret.
In statu qvo, lat., i den Tilstand, hvori en
Sag paa en vis Tid befinder sig.
Insterburg, By i Østpreussen, ved Insters
Forening med Angerap, har 16,000 Indb.,
Maskinfabriker og betydelig Kornhandel.
Instinkt, lat., Naturdrift, Dyrenes ubevidste
Drift til Virksomhed i en vis Retning, ytrer sig
ofte paa en Maade, der er analog med
Fornuftsytringerne hos Mennesket, f. Ex. ved visse Dyrs
kunst- og planmessige Bygningsarbeider. Ogsaa
hos Mennesket spiller Instinktet en vigtig Rolle
som Grundlag for bet selvbevidste Aandsliv.
Institut, lat., Anstalt, oftest
Undervisningsanstalt og da mest en privat. — Institut
de France (udt. Ængstity dø Frangs), en
omfattende og berømt Institution for Videnskab og
Kunst i Frankrige, bestaar for nærværende af de
5 Akademier: Académie française, Académie des
inscriptions et belles-lettres, Académie des
sciences, Académie des beaux-arts og Académie
des sciences morales et politiques. Académie
française (det franske Akademi) opstod af en
privat Forening af Lærde og Forfattere og
organiseredes 1635; det bestaar af 40 Medlemmer og
supplerer sig selv, naar nogen af disse dør. Det
beskjeftiger sig med grammatiske, rhetoriske og
æsthetiske Spørgsmaal vedrørende fransk Sprog og
Literatur, forbereder Udgaver af franske Klassikere
og udgiver nye Oplag af Akademiets berømte
Ordbog (se Fransk Sprog og Literatur).
Académie des inscriptions et belles-lettres (Akademiet
for Indskrifter og skjønne Videnskaber), organiseret
1701, udgaaet af det tidligere Académie royale
des inscriptions, har 40 Medlemmer, 8
udenlandske Associés og 50 korresponderende
Medlemmer. Det beskjeftiger sig med Arkæologi, Filologi
(klassisk og orientalsk) og Historie, navnlig
Frankriges, og har udgivet flere herhen hørende Verker
og Samlinger. Acad. des sciences
(Videnskabernes Akademi), stiftet 1666, det berømteste i sit
Slags i Verden, har i 11 Sektioner 63
Medlemmer, 8 udenlandske Associés og 100
Korrespondenter. Det beskjeftiger sig med Naturvidenskaber,
Geografi, Økonomi o. s. v. og udgiver sine
Forhandlingsprotokoller, sine Afhandlinger samt
Samlinger af indleverede Afhandlinger. Acad. des
beaux-arts (Akademiet for de skjønne Kunster),
har sin Oprindelse fra det af Lebrun 1648 stiftede
Malerakademi, som 1664 omorganiseredes af
Colbert. Det har i 5 Sektioner 40 Medlemmer,
10 Associés og et ubestemt Antal Korrespondenter;
det stiller Opgaver til de aarlig stedfindende
Konkurrencer om de for Maler-, Billedhugger- og
Bygningsverker, Kobberstik og musikalske
Kompositioner udsatte Priser og uddeler disse. Acad.
des sciences morales et politiques (Akademiet for
de moralske og politiske Videnskaber), oprettet 1832
som en Fornyelse af det under Revolutionen
oprettede Nationalinstituts anden Klasse, har 40
Medlemmer, 6 Associés og 45 Korrespondenter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
