Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Interdikt - Interesse - Interessentskab - Interferens - Interim - Interjektion - Interlaken - Interlinear - Intermezzo - Intermitterende - Intern - International - Internationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse
Udelukkelse for en Enkelts vedkommende fra
Deltagelse i den offentlige Gudstjeneste og fra kirkelig
Begravelse, endnu er i Brug i den romerske Kirke
som en mildere Art af Exkommunikation og
ligeoverfor Geistlige, af Suspension.
Interesse, lat., den Andel, man har i en Ting,
eller den Deltagelse, man viser deri; ogsaa det, som
er Gjenstand for ens Deltagelse (er interessant).
— Interessere, vække Deltagelse;
interessere sig for noget, have Interesse derfor.
Interessentskab, Selskab, Bolag, Betegnelse
for to eller flere Personer, som har forenet sig
om under visse Betingelser at drive en eller anden
Forretning i den Hensigt at vinde økonomisk Udbytte.
Interferens, lat., i Fysiken den gjensidige
Indvirkning paa hinanden af sammenstødende
Bølger (Vand-, Lyd- og Lysbølger).
Interim, lat., imidlertid; midlertidig
Bestemmelse eller Anordning; især en paa Reformationens
Tid af Keiseren ved en Forordning bestemt midler
tidig Afgjørelse af en religiøs Tvist, indtil denne
kunde afgjøres endelig paa et almindeligt
Kirkemøde. Regensburger Interimet, [[** sic, bindestrek mgl. trolig **]] affattet af
en under Rigsdagen i Regensburg 1541 nedsat
Kommission, faststog nogle dogmatiske Punkter,
men omhandlede ikke Sakramenterne eller Kirkens
Magt. — Augsburger-Interimet af 1548
indrømmede Protestanterne Brugen af Kalken i
Nadverden og deres Prester Ret til at gifte sig.
— Leipziger-Interimet af 1548, affattet af
Melanchthon, Bugenhagen, Major m. fl., antog
flere katholske Kirkeskikke som uvæsentlige (Adiafora)
og vakte derfor megen Modstand hos de strenge
Lutheranere; det ophævedes efter Passauerforliget
1552. — Interimistisk, midlertidig.
Interjektion, lat., i Grammatiken en af
Ordklasserne, hvis Ord kun danner umiddelbare
Udtryk for en Følelse i Form af et Udraab (f. Ex.
Ak!); de er mere Lyd end egentlige Ord og er
stedse ubøielige.
Interlaken, Landsby i Kanton Bern i Schweiz,
1,800 Fod over Havet, er et meget besøgt
sanatorisk Kursted.
Interlinear, lat., som staar mellem Linierne.
— Interlinearversion, Oversættelse mellem
Linierne (idet hvert Ord i Oversættelsen staar
under det tilsvarende i Texten).
Intermezzo (it., udt. Intermetso), Mellemspil;
en selvstændig dramatisk Akt, mest et Sangspil af
lystig Karaktér, som indskydes mellem Akterne af
en Hovedforestilling.
Intermitterende, lat., om Sygdomme, som
optræder i heftige Anfald med Mellemrum.
Intern, lat., indre. — Internat, Kostskole,
Skole, som tillige giver Eleverne Bolig og Kost.
— Internere, føre fra et Lands Grændse til
dets Indre; især forbyde fremmede, politiske
Flygtninger Opholdet paa Grændsen.
International, lat., som bestaar eller
foregaar mellem flere Nationer, især mellem alle
civiliserede Folk. — Internationale
Udstillinger, se Verdensudstillinger. —
International offentlig Ret, d. s. s. Folkeret.
Internationale, forkortet Navn for
Association internationale des travailleurs
(fr.) ell. International Working Men’s
Association (engl.), d. v. s. „den
internationate Arbeiderforening". Denne stiftedes 28de
Septbr. 1864 paa et Møde af engelske Arbeidere
i St. Martins Hall i London. Der nedsattes et
provisorisk Centralraad, som skulde udferdige et
Program og gjøre Udkast til Statuter; inden
dette Raad blev Tyskeren Karl Marx
Hovedmanden. Statuterne, som var forfattede af Karl
Marx, vedtoges paa den internationale Kongres i
Genf 1866. Foreningens Formaal sattes i at
faa alle Forrettigheder ophævede, saaledes at
Arbeiderne ikke længere skulde være Trælle af
Kapitalisterne; dette Formaal skulde naaes ved en
Sammenslutning af alle Arbeidere i Verden, hvorved
der ikke skulde tages Hensyn til Forskjel i
Nationalitet, Race eller Religion. Sandhed,
Retfærdighed og Moral skulde være Foreningens Devise,
og den Grundsætning, den fremfor alt vilde hævde,
var: „Ingen Pligter uden Rettigheder, ingen
Rettigheder uden Pligter“. Foreningens
Styrelse lagdes i Hænderne paa et Generalraad,
sammensat af Arbeidere fra alle Lande, hvor
Internationale havde Medlemmer; det skulde vælges af
den aarlige Kongres, som tillige skulde bestemme,
hvor det skulde have sit Sæde, og beramme
Tid og Sted for den næste Kongres. For
Kongressen skulde Generalraadet aflægge Regnskab og
Meddelelse om sin Virksomhed. Hver enkelt
Underafdeling af Foreningen skulde danne en selvstændig
Sektion med egne Love og Embedsmænd; alle
Sektioner i et Land skulde staa under en egen
Sentralkomité, men kunde ogsaa direkte forhandle
med Generalraadet. Hver Sektion skulde sende
sin Delegerede til Kongressen; hvis Sektionen
talte over 500 Medlemmer, havde den Ret til at
sende en Delegeret for hvert fulde 500. Alle
Delegerede skulde paa Kongressen have hver sin
Stemme. Hvert Medlem skulde til at bestride
Generalraadets Omkostninger yde et aarligt
Bidrag af 10 Centimer, medens hver Centralkomités
Udgifter skulde bestrides af de under den staaende
Sektioner. — Efter den ovenfor nævnte Kongres
i Genf 1866, hvor 60 Delegerede mødte, udbredte
Foreningen sig hurtig, især i Frankrige, England,
Schweiz og Italien. Den næste Kongres fandt
Sted 1867 i Lausanne; 1868 holdtes den tredie i
Bryssel og 1869 den fjerde i Basel. 1870 blev
paa Grund af den fransk-tyske Krig ingen Kongres
afholdt, hvorimod Foreningens Ledere søgte at
sætte en almindelig socialistisk Opstand over hele
Europa i Verk; da dette ikke lykkedes, fraraadede
Marx efter Republikens Proklamation i Frankrige
at forsøge at istandbringe en socialistisk Reisning
i Paris, medens Internationale dog i det hele
sympatiserede med Kommunen 1871. S. A.
samledes en Konferens af Foreningens Delegerede
i London; 1872 fandt en Kongres Sted i Haag,
hvor der indtraadte en Spaltning af
Internationale i Centralister og Føderalister; Lederen af det
førstnævnte Parti var Marx, hvis Indflydelse
allerede længe havde været mange af Foreningens
Medlemmer imod. Føderalisterne forlangte de
enkelte Sektioners fuldstændige Uafhængighed og
Generalraadets Ophævelse; men Marx og
Centralisterne var i Majoriteten og bestemte, at
Generalraadet skulde forlægges til New-York.
Føderalisterne protesterede og forlod Kongressen;
1873 samlede de sig i Genf og 1874 i Bryssel,
men ved Spaltningen var Internationale i det
væsentlige opløst. En socialistisk Verdenskongres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
