Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Internationale - Internuntius - Interpellation - Interpolere - Interpretation - Interpunktion - Interregnum - Interusurium - Intervention - Interview - Intestatarv - Intim - Intolerance - Intonation - Intrade - Intransigent - Intransitiv - Intrige - Introducere - Intuition - Inulin - Invalid - Invasion - Invektiv - Inventarium - Inverness
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Internuntius
som var bestemt til at holdes i Genf 1877, kom
ikke istand, og senere har navnlig i Tyskland de
tagne Forholdsregler mod Socialisterne berøvet
ogsaa Internationale alle Støttepunkter.
Internuntius, lat., paveligt Sendebud af
lavere Rang end en Nuntius (s. d.).
Interpellation, lat., Afbrydelse; Forespørgsel
fra en parlamentarisk Forsamlings Medlemmer til
Regjeringen eller en af Ministrene. —
Interpellere, gjør en saadan Forespørgsel.
Interpolere, lat., indskyde; især forfalske en Text
ved at indskyde Ord, Sætninger eller Afsnit, som ikke
oprindelig hører hjemme i den. Dette er allerede
tidlig og ofte blevet gjort med de klassiske
Forfattere, og det er en af den filologiske Kritiks
Opgaver at udskille de paa denne Maade opstaaede
Interpolationer. — Interpolator, en,
som indskyder fremmede Ord eller Sætninger i en
Text. — I Mathematiken forstaaes ved
Interpolation Indskydning af Tal i en Rcekke, saaledes,
at de mellem to Led indskudte Tal retter sig efter
Rækkens Love.
Interpretation, lat., Fortolkning.
Interpunktion, lat., den regelbundne
Anvendelse af visse Skrifttegn for at adskilte Sætningerne
og deres Dele, skriver sig fra de alexandrinske
Grammatiker?, men har modtaget sin nuvcerende
Form af Bogtrykkeren Manutius i Venedig i det
15de Aarh. De vigtigste Interpunktionstegn
(Skilletegn) er: Komma (,), Semikolon (;), Kolon
(:), Punktum (.), Spørgetegn (?), Udraabstegn (!),
Tankestreg (—), Parenthes ([], ()); blotte Læsetegn
er: Bindetegn (⸗), Anførselstegn („“) og Apostrof (’).
Interregnum, lat., Mellemregjering, Tid, i
hvilken et Riges Trone staar ledig; særlig bekjendt
er det store Interregnum i det tyske Rige fra
Konrad den fjerdes Død til Rudolf den førstes
Valg (1254—73). — Interrex, Mellemkonge,
en Person, som under et Interregnum udfører de
fyrstelige Funktioner. I det gamle Rom stod efter
en Konges Død en paa 5 Dage valgt Interrex i
Spidsen for Styrelsen.
Interusurium, Mellemrente (se Rente).
Interval, lat., Mellemrum, især mellem Linier;
Mellemtid. I Musiken betyder Interval det For
hold, hvori en Tone staar til en anden med Hen
syn til Afstanden. Intervallets Navn beror paa
Afstandens Størrelse, og man tæller — idet man
betragter den ene Tone (i Regelen den dybeste)
som Udgangspunkt eller første Trin — alle
mellemliggende Tonetrin opad. Tages f. Ex. c som første
Trin (Prim), saa kaldes Intervallet c—d en
Sekund, c—e en Ters, c—f en Kvart, c—g en
Kvint, c—a en Sext, c—h en Septim,
c—c′ en Oktav. Den 9de Tone heder None,
den 10de Decim, den 11te Undecim osv. I
en opadgaaende Dur-Skala er alle Skalaens
Trin, regnet fra Grundtonen, store eller rene.
Disse kan gjøres større eller mindre ved kromatisk
Forandring af Intervallets ene eller begge
Yderpunkter, hvorved disse nærmes til eller fjernes fra
hinanden, og der fremkommer saaledes store,
smaa, forstørrede og formindskede
Intervaller. Gaar man den omvendte Vei, d. v. s., hvis
man fra Udgangspunktet tæller nedad, faar
Toneafstandene Navn af Underintervaller:
saaledes er f. Ex. f Underkvinten til c′. Ordenstallet
er altsaa det bestemmende for de oprindelige
Grundintervallers Navn, medens Toneindholdet
bestemmer hvert enkelt Intervals Størrelse.
Intervention, Mellemkomst, Mægling;
Trediemands Indblanding i en Retssag; i
Statsretten Staternes (omtvistede) Ret til at blande sig i
andre Staters Anliggender. — Intervenere,
indblande sig i en andens Sag; mægle.
Interview (udt. Intervju), engl., besøge,
aflægge Visit. — Interviewer, Journalist, som
besøger fremragende politiske eller andre Personligheder
for ved Samtale at udforske deres Meninger om en
eller anden Sag og meddele Resultaterne i Pressen.
Intestatarv, Lovarv, se Arv.
Intim, lat., inderlig, fortrolig.
Intolerance, se Tolerance.
Intonation, lat., i Musiken den Maade,
hvorpaa en Tone angives, bringes til at klinge.
En Sanger, som tager Tonen rent, siges at
intonere rigtig eller godt.
Intrade, ital., i Musiken en kort, kraftig
Instrumentalsats som Indledning til et større
Musikstykke. — Intrader, Indtægter, Indkomster,
saaledes især Toldintrader.
Intransigent, lat., uforsonlig.
Intransitiv, lat., som ikke gaar over; i
Grammatiken betegner et intransitivt Verbum et
Verbum, som ikke kan tage Objekt til sig.
Intrige (fr. intrigue), Rænke, listig smedet
Plan; den planmæssige Forvikling (Knude) af
Handlingen i et Theaterstykke. — Intrigere,
drive Intriger. — Intrigant, rænkefuld.
Introducere, lat., indføre, lede ind, gjøre
bekjendt i en Kreds eller en Familie. —
Introduktion, Indledning; Indledningsstykke til en
musikalsk Komposition.
Intuition, lat., Anskuelse, Beskuelse.
Inulin, et stivelselignende Stof, som indeholdes
i Rødderne af flere Planter af de Kurvblomstredes
Familie (saaledes Georgine, Cikorie m. fl.). Det
opløses i varmt Vand, men udskiller sig igjen ved
Afkjøling, giver ved Behandling med Svovlsyre et
Sukker, som ikke kan gjære, og farves ikke blaat af Jod.
Invalid, lat., svag, vanfør, uskikket til
Krigstjeneste, især naar Feilen skriver sig fra Saar i
Krigen. I enkelte Stater gives der for Invalider
egne Forsørgelsesanstalter, Invalidehospitaler.
Invasion, lat., Indrykning, Indfald af en
fiendtlig Hær.
Invektiv, lat., Skjældsord, fornærmende
Udtalelse.
Inventarium, lat., en Fortegnelse over alle
en Person tilhørende rørlige Gjenstande, navnlig
en saadan, som optages ved Eierens Død; ogsaa
samtlige de Gjenstande, der opføres paa en
saadan Fortegnelse, navnlig alle de Gjenstande og
Redskaber, der hører til en vis Bedrifts Udøvelse.
Inverness, Grevskab i det nordvestlige Skotland,
mellem Ross, Nairn, Elgin, Banff, Aberdeen, Perth,
Argyle og Atlanterhavet, er 179 Kv.mil stort
(iberegnet de dertil hørende 250 Øer blandt
Hebriderne) og har 88,000 Indb.. Landet er
bjergfuldt, lidet frugtbart og kun i ringe Grad dyrket;
Kvægavl er Hovednæringsvei. Indbyggernes Sprog
er keltisk. — Hovedstaden, Inverness, ved
Morayfjorden, har 14,500 Indb., mest af engelsk
Herkomst, et befæstet Slot, en Latinskole, Havn og
Fiskerier. Her seirede Prætendenten Karl Edvard
i Febr. 1746 over General Loudon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
