Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ionicus - Ioniske Hav - Ioniske Øer - Iowa - Ipsara - Ipsos - Ipswich - Iquique - Ira - Irade - Irâk - Iran - Iranske Sprog - Iravadi - Irene (Gudinde ; Planetoid) - Irene, Keiserinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lonisse Hav
hvis det omvendte er Tilfældet, Ionicus a majori
(‒ ‒ ⏑ ⏑).
Ioniske Hav, den Del af Middelhavet, som
ligger mellem Tyrkiet og Grækenland i Øst og
Kalabrien i Vest, staar ved Messinastrædet i
Forbindelse med det tyrrhenske og ved Otrantokanalen
med bet Adriatiske Hav.
Ioniske Øer, en Række af syv større og en
Del mindre Øer langs Albaniens og
Grækenlands Vestkyst og det sidstes Sydkyst, har tilsammen
et Fladeindhold af 47 Kv.mil, med 219,000 Indb.,
mest af græsk Herkomst. De større Øer er fra
Nord mod Syd Korfu (Korfus), Paxo (Paxos),
Sta. Maura (Leukas), Thiaki (Ithaka), Kefalonia,
Zante (Zakynthos) og Cerigo (Kythera). Øerne
er bjergfulde, med frugtbare Dale og Sletter;
de vigtigste Frembringelser er Olie, Korinther,
Vin og Sydfrugter. Kvægavlen er af ringere
Betydning, hvorimod Fiskerierne er af Vigtighed.
Klimatet er sundt og mildt; især er Korfu et
meget besøgt Kursted for Brystsyge. — De ioniske
Øer var allerede fra de tidligste Tider beboede
af Grækere, og deres ældste Historie falder sammen
med Grækenlands. Under det makedoniske og
romerske Herredømme delte de ligeledes Skjebne
med Grækenland og kom ved Romerrigets Deling
til det østromerske Rige. I Middelalderen
beherskedes de dels af Normannerne i Neapel, dels af
Venetianerne, som i det 15de Aarh. fik dem
fuldstændig i sin Magt, styrede dem gjennem
Proveditorer og tilbageslog Tyrkernes Angreb. Ved
den venetianske Republiks Undergang 1797 kom
Øerne for en kort Tid til Frankrige, men
erobredes 1799 af Russerne og Tyrkerne og
omdannedes 1800 til en Republik under Tyrkiets
Overhøihed og Ruslands Beskyttelse. 1807 kom de
ved Freden i Tilsit atter til Frankrige, men blev
1811 besatte af Englænderne, med Undtagelse af
Korfu, som først afstodes ved Pariserfreden 1814.
1815 konstitueredes de ioniske Øer som en
Republik unber Englands Beskyttelse; i Spidsen for
Styrelsen sattes en af den engelske Konge udnævnt
Lordoverkommissær, som besad en meget udstrakt
Magt og i Virkeligheden blev den egentlige Herre
over Landet. Den Strenghed, som især Howard
Douglas i denne Stilling viste, fremkaldte megen
Misfornøielse og ledede til gjentagen Opstand.
Da den engelske Regjering 1848 ikke vilde tilstaa
Øerne Trykkefrihed m. m., udbrød der paa
Kefalonia en Opstand, som dæmpedes med
Vaabenmagt; den fornyedes 1849, men undertryktes
ogsaa da ved Militærstyrke. Det 1849—50
samlede Parlament iverksatte nogle ubetydelige
Reformer, men Misfornøielsen vedblev, og
Parlamentet opløstes i de følgende Aar flere Gange
paa Grund af dets oppositionelle Holdning. 1859
sendtes Gladstone som engelsk Kommissær til Øerne
og tilbød deres Parlament flere vigtige Reformer,
men Svaret var et enstemmigt Forlangende om
at maatte forenes med Grækenland. Dette
negtede den engelske Regjering baade denne Gang og
senere at gaa ind paa. Først efter den græske
Kong Ottos Afsættelse 1862 og Prins Vilhelm
af Danmarks Valg til Konge 1863 erklærede
England sig villigt til at give Slip paa sit Protektorat;
ved en Overenskomst i London 14de Septbr. 1863
afstodes Øerne til Grækenland, Foreningen med
dette vedtoges i Oktober enstemmig af Øernes
Parlament og billigedes i November af
Stormagterne, hvorefter den formelige Indlemmelse fandt
Sted i Mai 1864.
Iowa (udt. Eiovæ), en af de Forenede Stater
i Nordamerika, grændser i Nord til Minnesota, i
Øst til Wisconsin og Illinois, fra hvilke den
skilles ved Mississippi, i Syd til Missouri og i
Vest til Dakota og Nebraska, hvorfra den skilles
ved Missouri. Størrelsen er 2,590 Kv.mil og
Indbyggertallet henimod 1½ Million. — Landet
er bølgeformet og bakket, uden Bjerge, men med
enkelte Klippepartier; Jordbunden er frugtbar,
Klimatet sundt. De vigtigste Produkter af
Mineralriget er Stenkul og Bly, af Planteriget Korn,
Tobak og Ahornsukker. — Iowa blev 1838 eget
Territorium, efter før at have tilhørt Wisconsin,
og 1845 Unionsstat. — Hovedstad er siden 1857
Desmoines, med 12,000 Indb.; tidligere var
det Iowa-City.
Ipsara eller Psara, i Oldtiden Psyra, en
liden Klippeø i det Ægæiske Hav nær Khios, havde
før den græske Frihedskrig 200,000 Indb., der
var dygtige Sjøfolk og drev en blomstrende
Handel; 1824 erobredes den og herjedes totalt af
Tyrkerne.
Ipsos, By i Storfrygien i Lilleasien, bekjendt
ved det der stedfundne Slag 301 f. Kr., i hvilket
Antigonos blev slagen af Seleukos Nikator.
Ipswich (udt. Ipsitsj), By og Hovedstad i det
engelske Grevskab Suffolk, ved Floden Orwell, med
43,000 Indb., Havn og Skibsbyggerier.
Iquique (udt. Ikike), By i Provinsen
Tarapacá i Peru, ved det Stille Hav, med 16,000 Indb.,
vigtig Havn og Udførsel af Chilisalpeter. 1879
fandt her en Træfning Sted mellem Perus og
Chilis Sjømagt.
Ira ell. Eira, i Oldtiden en Bjergfæstning i
Messenien, var i den anden messeniske Krig
Aristomenes’s Hovedstøttepunkt og erobredes først efter
en 9aarig Beleiring af Spartanerne.
Irade (arab.), egentlig Villie, i Tyrkiet et
officielt Aktstykke i Form af en Befaling fra
Sultanen til Storvesiren.
Irâk, hos de arabiske Forfattere Navn paa
Mesopotamien og Medien. Det deles i
Irâk-el-adsjami, det persiske Irâk, d. s. s. det gamle
Medien, og Irâk-el-arabi, det arabiske Irak,
der omfatter Mesopotamien og Khaldæa og udgjør
den sydøstligste Provins i det asiatiske Tyrki.
Iran, af det gammelpersiske Ariyana, d. e.
Ariernes Land, omfatter i videre Forstand største
Delen as det vestasiatiske Høiland, nemlig
Afghanistan, Beludsjistan og det nypersiske Rige; i
snevrere Forstand er det officielt Navn paa det
sidstnævnte.
Iranske Sprog, se Sprog og Sprogvidenskab.
Iravadi ell. Iravaddi, Flod i det vestlige
Bagindien, udspringer paa Himalajas Østside, træder
ved Amarapura ind i Birmas Sletteland,
gjennemstrømmer dette i sydlig Retning og falder efter
et ca. 230 Mil langt Løb i Martabanbugten, idet
den danner et mægtigt Delta. Den er meget
vandrig og seilbar paa en lang Strækning.
Irene (gr. Eirene), i den græske Gudelære
Fredens Gudinde, Datter af Zeus og Themis. —
Ogsaa Navn paa en af Planetoiderne.
Irene, Keiserinde i det byzantinske Rige, var
født i Athen og ægtede 769 den senere Keiser Leo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
