Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irland
er de talrige og udstrakte Sumpe og Myrer
(tildels Torvmyr), som tilsammen indtager over 200
Kv.mil. Jordbunden er overalt meget frugtbar og
hører til den bedste i Europa; Klimatet er
tempereret, mildere end i England og fugtigt. Aarets
Middeltemperatur er i den nordlige Del + 7,1 °,
i den sydlige + 8,9 ° R. Regnmængden er især
betydelig paa Vestkysten, hvor man i Gjennemsnit
tæller 208 Regndage om Aaret. — Irland er
ganske godt forsynet med nyttige Naturprodukter
af Mineralriget. As brugbare Stenarter findes
foruden Granit, som udgjør Grundfjeldet, ogsaa
forstjellige Sorter Kalksten samt smukt sort og
hvid Marmor; nogle Elve i Grevskabet Wicklow
fører gedigent Guld med sig, Jern forekommer
hyppig, og Kobber ikke sjelden; desuden findes Sten
salt samt udstrakte Stenkulsleier. Dyreriget er
reprcrsenteret ved de samme Arter som i England,
hvorimod Irlands Flora har at opvise flere
eiendommelige Planter. Skovene er i den senere Tid
stærkt udtyndede. Indbyggerne er af keltisk Stamme
og har oprindelig talt et med Gælisk nær
beslægtet Sprog, som nu mere og mere fortrænges af
Engelsk. Irlænderne udmærker sig ligeoverfor
Englænderne ved større Livlighed, har en let Fatteevne
og er tilbøielige til Selskabelighed, men ogsaa til
Hidsighed, Slagsmaal og i det hele Mangel paa
Selvbeherskelse. Agerbrug og Kvægavl er
Hovednæringsveiene, men ingen af dem staar, trods
Landets Frugtbarhed, paa et endog
tilnærmelsesvis saa høit Trin som i England og Skotland.
Agerbrugets Opkomst har i lange Tider været
hemmet ved den jorddyrkende Klasses elendige
Kaar, idet det allerstørste Antal af dens
Medlemmer kun er Forpagtere paa de rige Godseieres
Besiddelser og i Regelen uden Formue; dertil
kommer den altfor vidt drevne Udstykning af
Forpagtningerne. Mod Godsherrernes Vilkaarligheder
er Forpagterne først i den seneste Tid ved Lov
blevne til en vis Grad beskyttede. Af Øens hele
Udstrækning er noget over 400 Kv.mil Agerland;
dette er bedst dyrket i det nordlige og østlige.
Hovedprodukterne af Agerbruget er Havre, Lin og
fortrinlige Poteter, hvilke udgjør Indbyggernes
Hovednæring. — Fædriften leverer hovedsagelig
Smør, tildels ogsaa Fedekvæg til Udførsel. Den
indenlandske, grovuldede Faarerace er i den senere
Tid sjeldnere og blandet med engelske Racer. Svin
holdes hyppig paa Grund af den rigelige Tilgang
paa Poteter, hvormed de hovedsagelig fedes. —
Af Bergverker er Stenkulgruberne de vigtigste;
1874 var 37 saadanne i Drift og leverede noget over
135,000 Tons Kul. — Industrien er ikke
ubetydelig og omfatter især Linspinding, der dog endnu
hovedsagelig drives som Haandarbeide, Vævning
af Lintøier (især i Ulster), Brodering paa Musselin
<især i Belfast), desuden Bomulds- og
Uldmanufaktur samt Brændevinsbrænding, der navnlig leverer
den irske Nationaldrik Whisky. Ogsaa flere
Bryggerier er opstaaede i den senere Tid. — Handelen
er især bleven livlig i det 19de Aarh.
Hovedudførselsgjenstandene er Slagtekvæg, Flesk, saltet
Kjød, Smør, Havre og Brændevin,
Indførselsgjenstandene fornemmelig Jern og Jernvarer, Stenkul,
Kolonialvarer, Øl og Manufakturgjenstande.
Irlands Handelsflaade talte 1874 1506 Seilfartøier
af tils. 157,637 Tons Drægtighed og 218
Dampskibe med en samlet Drægtighed af 54,775 Tons.
Irland
Den indenlandske Handel fremmes ved et Net af
Jernbaner og ved flere betydelige Kanaler. —
Indbyggernes Religion er for Størstedelen
romersk-katholsk; [[** bindestrek beholdes? **]] af andre Religionssamfund er Tilhængerne
af den episkopale Kirke (ca. 670,000) og
Presbyterianerne (ca. 500,000) de talrigste. Af
Methodister findes ca. 43,000 og af andre Dissenter ca.
52,000. Folkeoplysningen er meget ringe, dog er
der i den sidste Tid gjort en hel Del for
Skolevæsenet, navnlig gjennem de siden 1845 paa
offentlig Bekostning bestaaende „Nationalskoler“,
af hvilke der 1871 fandtes 6,834 med 490,603
Elever, desudcn gjennem 2,049 andre offentlige
Elementærskoler med 106,340 Elever og 612
Privatskoler med 18,842 Elever. Af den irske
Befolkning over 5 Aar kunde 1871 49,3 % læse og
skrive, 17,3 % kun læse og 33,4 % hverken læse
eller skrive. For den høiere Undervisning er sørget
ved to Universiteter, flere andre høiere
Dannelsesanstalter og lærde Skoler. — Irland udgjør et
eget, med England og Skotland til et Monarki
forenet Kongerige. I Spidsen for dets Styrelse
staar en i Dublin residerende Vicekonge og
Generalguvernør med en første Sekretær, der bestyrer
Forvaltningen, samt et Raad, bestaaende af Landets
øverste Dommer med andre af den engelske
Regjering udnævnte Medlemmer. Vicekongen er det
engelske Ministerium underordnet. I det engelske
Overhus repræsenteres Irland af 28 Peers og i
Underhuset af 103 Deputerede. — Statsindtægterne
beløb sig 1870 til 7,620,622 Pd. Sterling. —
Irlands Vaaben er en gylden Harpe med Sølvstrenge
i blaat Felt. Landet inddeles i 4 Provinser, Ulster i
Nord, Leinster i Øst, Munster i Syd og Connaught
i Vest. Hovedstad Dublin (s. d.). — Historie.
Irland beboedes i den ældste kjendte Tid af Kelter,
som kaldte Øen Erin eller som det nu udtales Erin. [[** sjk kilden, ser ingen forskjell her **]]
I den Tid, da Britannien var romersk Provins,
er næsten intet bekjendt om Irland, og de senere
Krønikeskrivere har opfyldt denne Tid med
fabelagtige Begivenheder. De gamle Irer levede
stammevis under arvelige Høvdinger og drev især
Kvægavl. De kaldtes Scoter, og Irland førte lige
ned i Middelalderen Navn af Scotia major
(Store-Skotland). Ca. 430 prædikede Briten Patrick
Kristendommen i Irland og indførte
Begyndelsesgrundene til kristelig Kultur. Øen, som ikke
berørtes af Folkevandringen og den Uro, denne førte
med sig, blev snart et Hjemsted for Munkevæsen
og klosterlig Lærdom, og herfra udgik talrige
Missionærer til flere Lande. I det 9de Aarhundrede
begyndte norske og danske Vikinger („Østmønd“)
at gjøre Tog til Irland, hvor de nedsatte sig og 853
erobrede Dublin; en Nordmand, Olav, gjorde sig
til Overkonge over Nordmændene i Irland og tog
Skat af de oprindelige Beboere. I Midten af det
10de Aarh. havde ogsaa de i Irland bosatte Norske
og Danske antaget Kristendommen, og 1152 stilledes
paa et Kirkemøde i Drogheda den irske Kirke
under den pavelige Stol. Mellem de fire Konger,
som paa denne Tid indehavde Øen, var der stadige
Krige; en af dem, Dermot af Leinster, blev
fordreven og søgte 1167 Hjelp i England, i hvilken
Anledning Henrik den anden drog over til Irland
med en Hær og indtog en Del af Øen. Kun én af de
indfødte Fyrster, Roderick O’Connor af Connaught,
gjorde tapper Modstand, men sluttede 1175 Forlig
og fik beholde det nordlige af Landet som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
