Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irland - Irmin - Irminger, Carl Ludvig Christian - Irokesere - Ironi - Irrational - Irritabilitet - Irtisch - Irving, Edvard - Irving, Washington
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irmw
Folkemængde i et Par Aar aftog med henimod
2 Millioner. Derved forbedredes de
Tilbageblevnes Kaar, og Ophidselsen lagde sig til en vis
Grad, saa at Smit O’Briens Opstandsforsøg 1848
lettelig dæmpedes. Yderligere Forbedring i
Tilstandene medførte den 1849 nedsatte Kommission
til at afgjøre de forgjeldede Godsers Forhold ved
Tvangssalg. Misfornøielsen var imidlertid ikke
uddød, og det 1862 i Amerika stiftede
Feniersamfund bragte den til igjen at flamme op. I 1865
greb Agitationerne og Planerne til Irlands
Løsrivelse saaledes om sig, at Tropperne i Irland
maatte forstærkes og Habeas-corpus-Akten ophæves
1866—69. Det sidstnævnte Aar ophævede endelig
Ministeriet Gladstone den saa forhadte anglikanske
Statskirke i Irland og bestemte en stor Del af
dens Formue til milde Stiftelser; dette i
Forbindelse med Landboloven af 1870, der bragte de
undertrykte Forpagtere store Lettelser, virkede
beroligende, og Tilstanden blev nu for en Tid ganske
taalelig. Fenier-Bevægelsen uddøde, men Kravet
paa Unionens Ophævelse optoges af de saakaldte
„Homerulers“ og er blevet forfegtet af disses
Tilhængere blandt de irske Deputerede i Underhuset.
1880 udbrød der igjen en voldsom Agitation, ledet
af Underhusmedlemmet Parnell, og det
misfornøiede Folk begyndte i stor Maalestok at udøve
Voldshandlinger mod Godseierne. Bevægelsen
lededes af den „irske Land-Liga“, og de irske
Medlemmer af Parlamentet søgte i Begyndelsen af
1881 ved Udhalen af Forhandlingerne at forsinke
Vedtagelsen af en Tvangslov mod Irland, hvilken
dog gjennemførtes og havde til Følge, at
Myndighederne kunde optræde med større Kraft.
Irmin, Navn paa en gammeltysk Gud,
sandsynligvis kun et Tilnavn for Ziu ell. Tiu (Tyr).
Til hans Ære opreistes i hellige Lunde de
saakaldte Irmensøiler, af hvilke en ved Eresberg
i Vestfalen 772 omstyrtedes af Karl den store.
Irminger, Carl Ludvig Christian, dansk
Sjøofficér, f. 1802, blev Officér i Flaaden 1822 og
deltog paa Korvetten „Najaden“ i Togtet til de
vestindiske Farvande 1824—25, ved hvilken
Leilighed han erobrede den kolumbiske Kaperskonnert
„Adolfo“, blev 1832 Adjutant hos Prins Fredrik,
var 1849—72 Generaladjutant for Flaaden og
1850 i nogle Maaneder Marineminister; 1865
udnævntes han til Kontreadmiral. Han har syslet meget
med Studiet af Havets Temperatur og Strømninger
og har desangaaende gjort vigtige Iagttagelser.
Irokesere, Fællesnavn for flere beslægtede
Indianerstammer i det østlige Nordamerika, af hvilke
Mohawkerne og Huronerne tidligere var de mægtigste.
Nu findes de spredte i Kanada i et ringe Antal.
Ironi, gr., en Vending i Talen, hvorved der
paa en satirisk Maade siges det modsatte af, hvad
der menes; fin og bidende Spot. — Ironisk,
spottende. — Ironiker, en, som i Skrift eller
Tale udtrykker sig ironisk.
Irrational, lat., fornuftstridig, ufornuftig; i
Mathematiken betegner irrationale Størrelser,
saadanne Størrelser, som ikke lader sig udtrykke
nøiagtig hverken med hele Tal eller med Brøker, men
kun tilnærmelsesvis og da i Regelen ved en uendelig
og ikke periodisk Decimalbrøk Exempler paa
irrationale Størrelser er de fleste Rødder og Logarithmer.
Irritabilitet, lat., Følsomhed, Pirrelighed,
Evne til at sættes i Bevægelse eller Virksomhed
ved Indtryk. — Irritabel, Pirrelig, følsom,
ømfindtlig. — Irritere, pirre, ophidse, ærgre.
— Irritamenter, pirrende Midler.
Irtisch, Flod i Vestsibirien, ubspringer paa den
østlige Del af Altai og falder nedenfor Tobolsk i
Ob; Længde 348 Mil. Dens vigtigste Bifloder
er Ischina og Tobol.
Irving, Edvard, Stifter af Irvingianernes
Sekt, f. 1792 i Skotland, d. 1834, blev 1822
Prest ved den skotske Nationalkirke i London. Han
opstillede den apostoliske Kirke som Mønster for
alle Tider og gik stedse videre i den sværmeriske
Mystik, for hvilken han af Naturen var anlagt.
Han indbildte sig saaledes, at Miraklerne i den
første kristne Kirke, f. Ex. den Helligaands
Udgydelse, kunde gjentage sig, og saa en Bekræftelse
herpaa i talrige religiøse Vækkelser, som siden 1831
fandt Sted i forskjellige engelske Byer. Da han
tillige brugte Ytringer om Kristi Menneskenatur,
som syntes at indeholde en Benegtelse af hans
absolute Syndefrihed, afsattes han 1832 og
exkommuniceredes 1833 af den skotske Generalsynode. —
Irvingianerne har søgt at efterligne den
apostoliske Kirke i sin Indretning, og deres Lære
har i det hele et vist fantastisk Præg; forresten
udmærker de sig i Regelen ved Sagtmodighed og
Velvillie i Forbindelse med sædeligt og religiøst
Alvor, som ogsaa udgjorde et fremtrædende Træk
hos Irving selv. De er i den senere Tid især
udbredte i Tyskland og Schweiz.
Irving, Washington, bekjendt amerikansk
Forfatter, f. 1783, d. 1859, studerede Retsvidenskaben
i New-York og foretog derpaa en længere Reise
paa bet europæiske Fastland. Senere deltog han
som Kompagnon i sine Brødres Handelsforretning,
besøgte 1815 England, 1822—24 Rhinegnene,
Paris og Sydfrankrige og gik 1825 til Spanien,
hvor han opholdt sig i 4 Aar og erhvervede sig
et udstrakt Kjendskab til Landet, paa samme Tid
som han i Escorial studerede historiske Kildeskrifter
om Amerikas Opdagelse. Efter derpaa en Tid at
have været Sekretær ved de Forenede Staters
Gesandtskab i London, vendte han 1832 tilbage til
Amerika, hvor han opholdt sig, indtil han 1841
gik som Gesandt til Madrid. Dette Embede
indehavde han til 1846, da han vendte tilbage til sit
Fædreland for udelukkende at leve for sin literære
Virksomhed. Han optraadte først som Forfatter
med „Letters of Jonathan Oldstyle“, der tryktes
i et af hans Broder udgivet Blad; senere udgav
han selv 1807—08 et humoristisk Tidsskrift
„Salmagundi“. 1809 udkom hans “History of
New-York by Diedrich Knickerbocker“, og 1820 som
Frugt af hans Besøg i England „Sketchbook of
Geoffrey Crayon“, der ligesom „Bracebridge-Hall,
or the humorists“ (1823) blev modtaget med stort
Bifald. Fra sine Reiser i Rhinlandene og andre
Egne hentede han Stoffet til sine „Tales of a
traveller“ (1824) og fra Spanien til „Alhambra“
(1832). Af hans historiske Arbeider kan især
mærkes „History of the life and voyages of Chr.
Columbus“ (1828—30), „Chronicle of the
conquest of Granada“ (1829), „History of Mahomet
and his successors“ (1850) samt de fortræffelige
Biografier af Oliver Goldsmith og George
Washington. Gjennem Irvings Noveller gaar et
tiltalende Træk af elskværdig Humor sammen med
en livlig Fantasi og en sjelden behagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
