Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jehovah - Jehu - Jeisk - Jekaterinburg - Jekaterinodar - Jekaterinoslav - Jelabuga - Jelez - Jelisavetgrad - Jelisvetpol - Jellachich de Buzim, Josef - Jeløen - Jemappes - Jemen - Jemtland - Jena - Jenil - Jenisei - Jeniseisk - Jenner, Edward - Jennymaskine - Jensen, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lehu 920 Jensen
(Jahveh). Dette Navn ansaa imidlertid Jøderne
ifølge en altfor bogstavelig Fortolkning af det andet
Bud og 3 Moseb. 24, 16 for altfor helligt til at
udtales, hvorfor de erstattede det med Ordet
Adonâi (Herren). Vokalerne af dette Ord (o og a)
blev derpaa senere i Haandskrifterne af Bibelen satte
under Konsonanterne af Jahave, hvorved Jehovah
fremkom. Navnet betyder „den som er“, altsaa
den evige, uforanderlige.
Jehu, Josafats Søn, den israelitiske Konge
Jorams Feltherre, blev af en af Elisas Disciple
salvet til Konge i Israels Rige og regjerede
880—58 f. Kr. Han dræbte Joram og udryddede
hele Akabs Hus, ødelagde Baals Tempel i
Samaria og dræbte alle Baals Prester. Syrerne
satte sig under hans Regjering i Besiddelse af alt
Landet østenfor Jordan.
Jeisk, Havnestad i det vestlige Kaukasien, ved
Jejas Munding i det Asovske Hav, har 29,000 Indb.
Jekaterinburg, By i det russiske Guvernement
Perm, ved Floden Isset, med 25,000 Indb., er
Midtpunktet for Grubedriften i Ural.
Jekaterinodar, By i Kaukasien, ved Floden
Kuban, med 17,500 Indb., er Sæde for de
tsjernomoriske Kosakers Hetman.
Jekaterinoslav, Guvernement i Sydrusland,
ved Floden Dnjepr, omgives af det Asovske Hav
og Guvernementerne Poltava, Karkov, Voronesch,
Taurien og Kherson samt de donske Kosakkers Land.
Det er 1,230 Kv.mil stort, med 1,352,000 Indb. —
Hovedstaden, Jekaterinoslav, med 25,000 Indb.,
er Sæde for en Erkebiskop.
Jelabuga, By i det russiske Guvernement
Vjätka, med 8,000 Indb.
Jelez, By i det russiske Guvernement Orel,
ved Floden Sosna, med 30,000 Indb. og Handel
med Korn og Læder.
Jelisavetgrad, se Elisabethgrad.
Jelisavetpol, se Elisabethpol.
Jellachich de Buzim (udt. Jellatsjitsj —)
Josef, Greve, østerrigsk Feltherre, f. 1801 i
Kroatien, d. 1859, indtraadte 1819 i den østerrigske
Armé, blev 1842 Oberst i et
Banat-Grændseregiment og 1848 Ban i Kroatien. Idet han støttede
sig paa Sydslaverne, modvirkede han de ungarske
Tendenser, gik 1848 over Ungarns Grændse og
afsattes af Ministeriet i Pest, men støttedes af det
østerrigske Hof. Han deltog i Wiens Indtagelse og
i Vinterfelttoget 1848—49, udnævntes sidstnævnte
Aar til Felttøimester, men blev i Juli slagen
ved Hegyes. Efter Krigen vedblev han at være
Ban samt Civil- og Militærguvernør i Kroatien.
Han udgav flere Digte, som tildels blev meget
populære.
Jeløen, se Gjeløen.
Jemappes (udt. Sjømap), Landsby i
Provinsen Hennegau i Belgien, med 11,000 Indb.
Her seirede Franskmændene under Dumouriez
over Østerrigerne under Clairfayt 6te Novbr.
1792.
Jemen ell. Yemen, „det lykkelige Arabien“,
se Arabien.
Jemtland, Provins i Sverige, grændser mod
Syd til Herjedalen og Medelpad, mod Øst og Nordost
til Ångermanland, mod Nordvest og Vest til Norge,
er 325 svenske Kv.mil stor og har ca. 64,000 Indb.
Landet er omgivet og tildels gjennemskaaret af
Fjeldstrækninger, har talrige Sjøer og Vasdrag
og betydelige Skove. Jordbunden er tildels meget
frugtbar, og trods den store Høide over Havet
og det deraf følgende temmelig strenge Klima
er Agerbruget den vigtigste Næringsvei. Andre
Erhvervskilder er især Kvægavl og Skovdrift. Af
mineralske Produkter findes navnlig Kobber. —
Jemtland bebyggedes oprindelig fra Norge,
hvortil det hørte fra det 12te Aarhundrede. Sammen
med Herjedalen afstodes det til Sverige ved
Freden i Brömsebro 1645. — Jemtlands Län
bestaar af Jemtland, Herjedalen samt et Sogn af
Helsingland, er ca. 920 (408 svenske) Kv.mil stort og
har ca. 74,000 Indb. Det hører i geistlig Henseende
under Hernösands Stift.
Jena, By i det tyske Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, ved Floden Saale, 2½ Mil sydøst for
Weimar, med 9,000 Indb. og et Universitet (aabnet
1558), der 1877 havde 55 Professorer, 16
Privatdocenter og 459 Studenter. Universitetet eier foruden
andre Samlinger et Bibliothek paa 200,000 Bd.
— Jena er bekjendt ved det Slag, hvori
Napoleon den første 14de Oktober 1806 her seirede over
Preusserne under Hohenlohe.
Jenil ell. Xenil (udt. Khenil), Flod i
Spanien, udspringer paa Sierra Nevada og falder
efter et Løb paa 34 Mil i Guadalquivir nedenfor
Palma.
Jenisei ell. Jenissei, Flod i Sibirien,
udspringer paa kinesisk Grund, løber mod Nord
gjennem Guvernementet Jeniseisk og falder nedenfor
Dudinsk i Nordishavet. Længde 750 Mil. Den
er dyb og vandrig og paa lange Strækninger
seilbar, men er hvert Aar i længere Tid belagt
med Is.
Jeniseisk ell. Jenisseisk, Guvernement i
Nordsibirien, ca. 46.000 Kv.mil stort, med 373,000
Indb. Landet er bjergfuldt og har store
Sumpstrækninger og Urskove; kun den sydlige Del er
skikket til Agerbrug. Af mineralske Produkter
findes Guld i Floderne samt desuden Stenkul
og Grafit. — Hovedstad Krasnojarst. —
Jeniseisk, By ved Floden Jenisei, med 7,000 Indb.
og Markeder.
Jenner (udt. Dsjenner), Edward, engelsk Læge,
f. 1749, d. 1823, studerede Kirurgi i London og
nedsatte sig derpaa som Læge i Berkeley i
Gloucester, hvor han ved Siden af sin praktiske
Virksomhed beskjeftigede sig med naturvidenskabelige
Studier. 1775 begyndte han at anstille
Undersøgelser angaaende Kokoppernes beskyttende
Virkninger mod Børnekopperne og foretog 1796 den
første Vakcination. 1798 offentliggjorde han
Resultaterne af sine Undersøgelser, som havde til
Følge, at Vakcinationen (s. d.) hurtig udbredtes
over hele den civiliserede Verden. Senere udgav
han endnu flere Skrifter om sine fortsatte
Experimenter over samme Gjenstand.
Jennymaskine, se Hargraves.
Jensen, Peter Andreas, norsk Geistlig og
Forfatter, f. i Bergen 22de December 1812, d. 1867,
blev Student 1831 og theologisk Kandidat 1836.
Baade før og efter sin Embedsexamen var han en
Tid ansat som Lærer ved Bergens lærde Skole,
bestyrede derpaa en Privatskole i Bergen og blev
1843 residerende Kapellan til Lindaas. Herfra
forflyttedes han 1848 i samme Egenskab til Aker [[** lys skanning, kan det mgl. et komma? **]]
men ansattes allerede Aaret efter som Lærer i
Kateketik ved det praktisk-theologiske Seminarium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
