Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jury - Jus - Jussieu - Jussuf - Juste, Theodore - Juste-milieu - Justering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Lovforslag et af en kongelig Kommission
det foregaaende Aar udarbeidet Udkast til Lov
om Rettergangsmaaden i Straffesager.
Justitskomitéen No. 2 indstillede paa Grundlag af dette
Udkast et Lovforslag paa 487 Paragrafer, efter
hvilket Jury skulde anvendes i de fleste
Straffesager. Efter vidtløftige Forhandlinger i
Odelsthinget blev Loven vedtagen, men forkastet af
Lagthinget ved anden Gangs Behandling. I
Plenum opnaaede den ikke grundlovmæssig Pluralitet.
Siden har Sagen hvilet, indtil Odelsthingets
Beslutning af 1863 i 1881 af Joh. Sverdrup m. fl.
blev fremsat fom Forslag til Lov om
Procesmaaden i Straffesager, grundet paa Anvendelse
af Jury. — Forskjellige fra Jurydomstole i
egentlig Forstand er Juryer, som vælges eller
opnævnes i særlige Tilfælde, hvor Fagkyndighed
fordres, for at afgive et Skjøn eller en Dom i
et vist Anliggende, f. Ex. om Udstillingsgjenstande,
i Handelsanliggender osv.
Jus, Flert. Jura, lat., Ret, s. d.; ogsaa i
daglig Tale Retsvidenskaben og det
retsvidenskabelige Studium („studere Jus" ell. «studere Jura").
— Jus civile, Civilret ell. Privatret, s. d. (under
Hovedtitelen Civil). — Jus gentium, d. s. s.
Folkeret, s. d. — Jus talionis, Gjengjeldelsesret.
— Jus vitae et necis, Ret ell. Magt over
Liv og Død, efter den ældre Romerret Herrens
Rettighed til at dræbe sine Slaver og Faderens
til at dræbe sine Børn. — Jus patronatus,
Patronatsret, dels Eiendomsretten til en Kirke, dels
en Godseiers Ret til at udnævne eller foreslaa de
kirkelige Betjente paa Godset.
Jussieu (udt. Sjysiø), Navn paa en fransk
Familie, blandt hvis Medlemmer flere har været
berømte Botanikere. — Antoine de Jussieu,
f. 1686, d. 1758, foretog botaniske Reiser paa den
pyrenæiske Halvø og blev derpaa Tourneforts
Efterfølger som Professor i Botanik ved den botaniske
Have i Paris. Han udgav et nyt Oplag af
Tourneforts „Institutiones botanicae“ og skrev
bl. a. en „Traité des vertus des plantes“ (1771).
— Hans Broder Bernhard de Jussieu, den
mest berømte af Slægtens Medlemmer, f. 1699,
d. 1776, studerede først Medicin, men lagde sig
senere efter Botanik og ansattes 1722 som
Underlærer unber Broderen ved den botaniske Have.
1758 blev han Opsynsmand for Haven i Trianon,
hvor han ordnede Planterne efter et naturligt
botanisk System. Dette, Jussieus System,
vidner om et mærkeligt Kjendskab til Planternes
Detaljer og har dannet Grundlaget for alle senere
naturlige Plantesystemer. Hans Skrifter er ikke
talrige og bestaar mest i mindre Afhandlinger. —
En tredie Broder, Joseph de Jussieu, f. 1704,
d. 1779, studerede Medicin og Mathematik og
sluttede sig som Botaniker til den af Maurepas
1735 til Quito afsendte Expedition. Efterat denne
var vendt tilbage, forblev han i Peru, bereiste
Cordillererne og botaniserede, men blev, da han
vilde indskibe sig for at reise hjem, holdt tilbage
med Magt og tvungen til at gjøre Tjeneste som
Ingeniør. Som Følge af denne Behandling blev
han sindssvag og opnaaede siden aldrig at faa sin
Forstands fulde Brug igjen. 1771 vendte han
tilbage til Frankrige; hans rige botaniske
Samlinger kom senere til Paris. — Antoine
Laurent de Jussieu, de foregaaendes Brodersøn,
f. 1748, d. 1836, var 1770—85 Professor ved
den botaniske Have i Paris og var senere
Professor i Farmaci ved Universitetet samt i Botanik
ved det naturvidenskabelige Muséum. Han udgav
og udviklede videre Bernh. de Jussieus
Plantesystem og indlagde sig overordentlig stor Fortjeneste
af Videnskaben om Planternes naturlige
Slægtskabsforhold. Hans Hovedverk er „Genera
plantarum secundum ordinem naturalem disposita“
(1789). — Hans Søn Adrien de Jussieu,
f. 1797, d. 1853, var siden 1826 Professor i
Botanik ved den botaniske Have. Han har udgivet
en Række fortræffelige Monografier over enkelte
Planteslægter.
Jussuf, fr. Youssouf, fransk General, f. paa
Elba 1805, b. 1866, blev som Barn af algierske
Sjørøvere ført til Tunis, hvor han kom i
Yndest hos Beien, blev opdragen som
Muhamedaner og omhyggelig uddannet. Efter at have
været ansat i Beiens Livvagt flygtede han 1830
til Algier, hvor han traadte i fransk Tjeneste og
organiserede et indfødt Rytterkorps, hvormed han
deltog i alle vigtige Affærer i Algerien og
navnlig udmærkede sig paa den mest glimrende Maade
ved Indtagelsen af Bona samt i Slaget ved Isly.
1838 blev han Oberstløitnant, 1841 Oberst, besøgte
1845 Paris og gik der over til Kristendommen.
1851 blev han Brigadegeneral og organiserede 1854
det irregulære tyrkiske Rytteri mod Russerne samt
deltog i Slaget ved Alma som Fører for den
tyrkiske Division. 1856 blev han Divisionsgeneral
og deltog 1857, 1860 og 1864 med Udmærkelse i
Felttogene mod Kabylerne.
Juste (udt. Sjyst), Theodore, belgisk Historiker,
f. 1818, siden 1859 ansat som Konservator ved
det kongelige Antikvitetsmuséum i Bryssel, har
udgivet en længere Række værdifulde Arbeider,
hovedsagelig om sit Fædrelands Historie; det
omfangsrigeste er „Grundlæggerne af det belgiske
Monarki“, hvoraf indtil 1877 var udkommet 20 Bd.
Juste-milieu (udt. Sjyst-miliø), fr., „den rette
Midte (eller Middelvei)“, var i Frankrige under
Julikongedømmet Benævnelsen paa Ludvig Filips
Politik, som søgte at holde Middelveien mellem
alle Partier og derved gjøre de yderliggaaende
paa begge Sider uskadelige. Oprindelig brugtes
Ordet i rosende, men senere i dadlende Betydning,
da Kongens vaklende Holdning havde undergravet
Respekten for hans Regjering.
Justering, en ved dertil oprettede offentlige
Kontorer (Justerkamre) foretagen omhyggelig
Undersøgelse og Berigtigelse samt Stempling af
Maal- og Vegtredskaber, førend disse tillades benyttede i
Handel og Vandel. Efter norsk Lov kan enhver
forfærdige eller indføre Maal- og Vegtredskaber,
men de maa alle, førend de udsælges eller bruges
i Handel og Vandel, justeres ved et af de
offentlige Justerkamre og forsynes med dettes Stempel.
Straffen for Salg etter Benyttelse af ujusteret
Maal- eller Vegtredskab er første Gang 5—40
Kroner og i Gjentagelsestilfælde 20—100 Kroner,
hvorhos Redskabet konfiskeres til Fordel for
Justervæsenet. I Norge bestyres Justervæsenet af en
Justerdirektør med to tilforordnede
Bestyrelsesmedlemmer; Justermestere er ansatte i
Kristiania, Hamar, Kristianssand, Stavanger, Bergen,
Trondhjem og Tromsø og Justerere i de fleste
større Byer. Offentlige Udsalg af Maal- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
