Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Justering - Justinianus den første - Justinius, Marcus Junianus - Justinus Martyr - Justitia - Justitiarius - Justituen - Justits- og Politidepartement - Justitsmord - Jute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inftwianus den fsrfte
Vegtredskaber findes ved Justerkamrene og hos Justererne,
ligesom offentlige Udsælgere desuden er ansatte i
de mindre Byer og i flere Landdistrikter.
Justinianus den første, Keiser i det
byzantinske Rige, f. 482, d. 565, var af en fattig Slægt.
Hans Farbroder Justinus den første, som havde
svunget sig op til Keiser, opdrog ham og udnævnte
ham 527 til Medregent; ved Justinus’s Død s.
A. efterfulgte Justinian ham paa Tronen. Han
lod sig i meget paavirke af sin Gemalinde
Theodora, som tidligere havde været Skuespillerinde og
ført et meget udsvævende Levnet; hun bevægede
ham til de længe fortsatte, men frugtesløse
Bestræbelser for at forene Monofysiterne med den
orthodoxe Kirke og havde stor Andel i de blodige
Uroligheder, som opstod af Striden mellem
Hippodromens Partier, og som kun med Nød kunde
dampes af Belisar. Denne Feltherre samt
Gildingen Narses udvidede ved sine heldige Felttog
Riget i høi Grad; vistnok maatte Keiseren tilkjøbe
sig Fred af Perserne, men derimod tilfaldt ved
Omstyrtelsen af Vandalernes Herredømme af
Belisar 534—35 Afrika, Sardinien og Korsika og ved
Omstyrtelsen af det østgotiske Rige af Belisar og
Narses Italien og Sicilien det byzantinske Rige.
I Spanien erhvervedes 550 en stor Strækning af
Kysten fra Vestgoterne. Justinians berømteste
Regjeringshandling var den paa hans Foranstaltning
af Justitsministeren Tribonianus foretagne
Udgivelse af Corpus juris civilis (s. d. og Art.
Romerret). Justinian byggede meget, baade Fæstninger
og andre Bygverker; i Konstantinopel opførtes
under hans Regjering ikke mindre end 25 nye
Kirker, deriblandt den prægtige Sofiakirke, paa
hvilken 10,000 Mennesker byggede i 6 Aar. Hans
Karaktér har været forskjellig bedømt; sikkert er det,
at han var en virksom Regent, som søgte at fremme
Dannelse og Orden i Statens Anliggender, men
han var ogsaa forfængelig, mistroisk og havesyg.
— Justinianus den anden, Søn af
Konstantin den fjerde, kom paa Tronen 685, herskede
despotisk og forjoges 695. 705 bemægtigede han
sig igjen Regjeringen, som han førte til sin Død 711.
Justinus, Marcus Junianus, ogsaa kaldt
Justinus Frontinus, romersk Historieskriver,
antageligvis ca. 160 e. Kr., forfattede et Udtog af
Trogus Pompejus’s nu tabte historiske Verk, som
i 44 Bøger behandlede Verdenshistorien,
navnlig det makedoniske Rige. Justinus’s Arbeide,
„Historiae Philippicae“, er i den nyere Tid
gjentagne Gange udgivet.
Justinus Martyr, Kirkelærer fra Sikhem i
Samaria, levede i den første Halvdel af det andet
Aarh., studerede i sin Ungdom den græske Filosofi
og sluttede sig navnlig til Platonismen, men gik
senere over til Kristendommen. Som Kristen
vedblev han at være Filosof og søgte at godtgjøre,
at den kristne Religion var den fuldkomneste
Filosofi. Hans Skrifter er af stor Betydning for
Udviklingen af den kirkelige Troeslære i det 2det
Aarh. og især for Tillempningen af den platoniske
Logoslære paa den kristelige Verdensanskuelse. Af
dem er opbevaret en Apologi for Kristendommen
(forfattet 147) med et Tillæg, den saakaldte anden
Apologi, samt en Samtale med Jøden
Tryfon. Hans Skrift mod Gnostikerne er derimod
gaaet tabt. Han led Martyrdøden i Rom ca. 160
og æres i den katholske Kirke som Helgen; hans
Mindedag er i den græske Kirke 1ste Juni, i den
romerske 13de April.
Justitia, hos Grækerne Themis,
Retfærdigheden, ogsaa personificeret som Gudinde.
Justitiarius kaldes Formanden i en Domstol,
der er sammensat af flere Medlemmer (kollegial Ret).
Justitien (af lat. justitia, d. e. Retfærdighed)
kaldes Retshaandhævelsen og den retshaandhævende
Magt i Staten. Man taler saaledes om at „sættes
under Justitiens Tiltale“, d. e. af det Offentlige
ved dets dertil indsatte Embedsmand at anklages
for en Forbrydelse. — Justitiel, hvad der
vedkommer Rettens Haandhævelse. — Justits,
Retspleie. — Justitsembedsmænd, de
Embedsmænd, som er indsatte til at forvalte Retspleien.
— Justitsprotokol kaldes den Protokol, hvori
alle ved en Ret foregaaede Retsforhandlinger
optegnes; særlig kaldes Thingprotokollen ofte
Justitsprotokol. Den Embedsmand, hvem det ved en
kollegial Ret paaligger at føre eller ved sine Betjente at
lade føre denne Protokol, kaldes Justitssekretær.
— Justitssag er en Retssag, som af det
Offentlige anlægges mod en formentlig Forbryder for at
faa hans Skyldighed eller Uskyldighed godtgjort
og i første Fald faa ham straffet efter Loven.
Øvrigheden (i Norge Amtmanden) udsteder
Aktionsordre mod vedkommende og bestiller en Sagfører
under Navn af Aktor til paa Justitiens Vegne at
føre Sagen mod den Tiltalte, medens der for denne
paa den anden Side af det Offentlige beskikkes en
Defensor, som skal føre hans Sag for Retten.
Enhver Tiltalt kan dog privat engagere en Defensor.
Justits- og Politidepartement, et af den
norske Regjerings Departementer, hvorunder hører:
Kontrollen med Lovenes Overholdelse og
Politivæsenet i Almindelighed, Overopsynet med
Retspleien, Skifte- og Myndlingsvaæsenet, Fængsler og
Strafanstalter, Benaadningssager, processuelle m. fl.
Bevillinger, Medicinalvæsenet (derunder indbefattet
Kvarantænevæsenet) , Overformynderregnskabernes
Revision og Decision, forsaavidt samme ikke er
overgaaet til kommunal Behandling, Spørgsmaal
vedkommende den konstitutionelle Lovgivning samt
Sager angaaende Forandringer i eller Tillæg til
Lovgivningen, som, om de end berører noget af de
under Departementet for det Indre henlagte
Anliggender, dog nærmest er at betragte som
henhørende under den almindelige Civil- eller
Politilovgivning.
Justitsmord, Domfældelse og Henrettelse af
en uskyldig anklaget.
Jute ell. Kinahamp, et Trevlestof, som faaes
af Basten af Corchorus capsularis m. fl.
nærbeslægtede Plantearter, der hører til Lindefamilien.
Juteplanten er énaarig og opnaar en Længde af
14—16 Fod. Trevlerne erholdes paa samme
Maade som af Lin og Hamp; de ligner
Manillahamp, men er mindre faste og noget finere end
denne. Farven er gul- eller brunagtig, undertiden
blaalig eller sølvgraa. Trevlerne kan være af
6—9 Fods Længde; de kan hekles og bleges og
har en smul, silkeagtig Glans. I Plantens
Hjemland, Ostindien, forarbeides Jutetrevlerne dels til
Reb og Garn, dels til grove Lærredssorter, der i
stor Udstrækning anvendes som Paklærred. Den af
Jute spundne Traad kan blive meget finere end
Hampetraad, men til Tougverk staar Jute langt
under Hamp, da den lettere raadner; dog har man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
