- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
966

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Isder

navnlig blev begunstigede af Kasimir den tredie.
I Rusland var der Jøder allerede i det 10de Aarh.,
men i Slutningen af Middelalderen blev de
udviste, ligesom de ogsaa paa samme Tid blev
forfulgte i Ungarn. — Efterat Maurernes Magt i
Spanien var styrtet, nød Jøderne her endnu en
Tid sine gamle Rettigheder, men den voxende
Prestemagt i Forbindelse med Misfornøielsen over
den af Jøderne drevne Aager gjorde snart en Ende
derpaa. Deres Skatter blev forhøiede, Retten til
at bo, hvor de vilde, berøvedes dem, og 1391—92
anstilledes i flere Byer et stort Blodbad paa dem;
kun ved at lade sig døbe eller at flygte over til
Afrika kunde de redde sig. Gjennem hele det 15de
Aarh. var de udsatte for Forfølgelser, tvungne
Omvendelser og Inkvisitionens Tyranni mod de
døbte Jøder, som ikke havde Lov til at udvandre.
Efterat Tusinder af Jøder siden 1480 var brændte,
forjoges de øvrige 1492 og udvandrede til Italien,
Provence, Portugal, Afrika og Tyrkiet. — I
Portugal havde der været Jøder fra det 11te Aarh.;
de levede fordelte i 7 Distrikter under en
Storrabbiner og maatte fra 1429 bære en afstikkende
Dragt. 1495 blev de udviste, og 1506 myrdedes
i Lissabon 2,000 døbte Jøder. Baade i Spanien
og Portugal var de med Tvang døbte Jøder, som
hemmelig holdt fast ved sine Fædres Religion,
endnu Gjenstand for mange Undertrykkelser indtil
Udvandringsforbudet ophævedes 1629. Først 1773
blev imidlertid al Forskjel mellem de Jødekristne
og de øvrige Kristne ophævet. Ved Begyndelsen
af det 16de Aarh. var som Følge af de ovenfor
omtalte Foranstaltninger Jøderne næsten forsvundne
fra det vestlige Europa; de fleste europæiske Jøder
fandtes i Tyskland, Italien og Polen. I andre
Verdensdele fandtes Jøder i Nordafrika og i de
fleste asiatiske Stater. Renaissancens mere
opklarede Begreber og Reformationens Udbredelse
medførte vistnok en mere menneskelig Tænkemaade
ligeoverfor det vidtudbredte, hjemløse Folk, men
det varede endnu længe, førend nogen faktisk
Forbedring i deres Kaar indtraadte. Undertrykkelser
og Udsugelser gjennem haarde Skatter, Forjagelser
og Afsperring fra alle Borgerrettighedens Goder
vedblev til Skam for Europa endnu at være
Jødernes Lod til ind i det 18de Aarh. 1750 udstedte
Kong Fredrik den anden af Preussen et Toleranceedikt,
som i nogen Grad forbedrede deres Stilling i de
preussiske Stater; 1755 udkom et lignende Edikt i
Østerrige, men først 1781 gjorde den ædle Keiser Josef
den anden alvorlige Skridt til deres Ligestilling.
Samtidig virkede flere ansete Forfattere, saaledes
Lessing og Dohm samt den selv af jødisk Slægt
udsprungne Moses Mendelssohn alvorlig for at
udstrække de almindelige Menneskerettigheder til
Jøderne, hvis Aandsliv ogsaa paa denne Tid
tog et Opsving. De samme Friheds- og
Lighedsprinciper, som foraarsagede den franske Revolution,
medførte ogsaa endelig Jødernes Emancipation
baade i Frankrige og i de fleste andre europæiske
Lande, om end først lidt efter lidt. 1784 afskaffedes
den trykkende „Leibzoll“ i Elsas og Lothringen, 1787
i Preussen og 1799—1803 i det øvrige Tyskland.
Selve Revolutionen skjænkede Jøderne i Frankrige
Borgerret 1790—91; den samme Ret fik de 1796
i Holland og 1808—13 i de tyske Stater. Efter
1814 saavelsom senere, efter 1848, fulgte en
midlertidig Reaktion i Jødesagen; først 1869 blev Jø-

Ilder

dernes fuldstændige Ligestilling fastslaaet i
Tyskland. I Frankrige vedblev de 1790 Jøderne
indrømmede Rettigheder at være gjeldende efter 1814, og
1831 sit de ligesom andre Religionssamfund Tilskud
af Staten til sine Gudshuses Opførelse og
Vedligeholdelse. Ogsaa i Holland bekræftedes Jødernes
Emancipation ved Lov 1814, ligesom de i
Danmark s. A. fik Borgerret. I England havde deres
Ligestilling allerede i Midten af det 18de Aarh.
været paatænkt af Regjeringen, men havde maattet
opgives af Hensyn til Folkets Uvillie mod dette
Skridt; først 1833 fik de i England Adgang til at
fungere som Advokater, 1845 til Aldermansværdigheden
og 1858 til Parlamentet. I Rusland har deres
Ligestilling i de senere Aar gaaet fremad, ligesom den
i Schweiz, Italien og Østerrige nu er fuldstændig
gjennemført; i Spanien blev de først taalte efter
1837, og i Portugal er de endnu udelukkede fra
Borgerrettigheder. — I Danmark er Jødernes
retslige Stilling efter 1814 gjentagne Gange
bleven ordnet og forbedret, og Ligestillingen er nu
fuldstændig gjennemført; dette er ikke Tilfælde i
Sverige, hvor Jøderne indtil 1853 kun maatte bo
i 4 Byer, derefter kun i Byerne og først nylig
har faaet Ret til ogsaa at nedsætte sig paa
Landet. — Til Norge negtedes Jøderne Adgang
ved Grundloven af 1814. Denne besynderlige
Bestemmelse blev gjort til Gjenstand for stærke
Angreb, navnlig af Henrik Wergeland, men havde
mærkelig nok saa megen Sympati i Storthinget,
at den først ophævedes 1851. Siden dette Aar
har Jøderne i Norge de samme Rettigheder som
ethvert andet udenfor Statskirken staaende
Religionssamfund. — Den direkte Følge af Jødernes
Ligestilling har været, at de i den senere Tid mere og
mere har sluttet sig til de øvrige Indbyggere i de
Lande, hvor de har opholdt sig, og følt sig som
Borgere af sit Fødeland, i hvis Interesser man oftere
har set dem tage levende Del. Deres skarpt
udprægede Nationalitet og indgroede eiendommelige
Skikke har allerede paa de fleste Steder modtaget
adskillig Afslibning, og et stort Parti blandt dem, de
saakaldte Reformjøder, har endog ganske brudt
med de gamle nationale Ceremonilove som
uanvendelige under Nutidens Forhold. Jødernes
Indflydelse paa Europas materielle og aandelige
Liv i den senere Tid har været meget betydelig,
hvad der ogsaa er ganske naturligt i Betragtning
af deres gjennemgaaende store Begavelse i de
forskjelligste Retninger. De fleste Lande regner Jøder
blandt sine fremragende Videnskabsmænd,
Forfattere, Kunstnere og Politikere; i Journalistiken
har de navnlig i Tyskland taget levende Del.
Størst Betydning har de dog havt og har som
Finansmænd, idet en stor Del af Europas
Pengemarked beherskes af dem. Den mest fremtrædende
Rolle spiller de unegtelig for Tiden i Tyskland,
hvor et ultrapatriotisk Partis Fordomme i den
seneste Tid (Vinteren 1880—81) har fremkaldt
en heftig, men forhaabentlig snart forbigaaende
Agitation mod dem. — Jødernes Antal paa hele
Jorden anslaaes fortiden til ca. 7—8 Millioner,
af hvilke i Europa lever ca. 5¼ Million. Flest
i Antal er de i det russiske Rige (over 2½ Mill.),
Østerrige-Ungarn (henimod 1½ Mill.) og det tyske
Rige (vel ½ Mill.) I Danmark findes ca. 4,300,
i Sverige ca. 1200 og i Norge ifølge Folketællingen
af 1875 34 Jøder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free