Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaffe. — Kaffetræet. — Kaffebønner . — Kaffeïn ell. Theïn. — Kaffe à la Sultane. — Kaffesurrogater - Kaffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaffe
liggende Lande. I vild og forvildet Tilstand bli
ver det 15—30 Fod HM, i dyrket Tilstand i Re??
gelen kun 6—10 Fod med pyramideformet Krone.
Bladene er langstrakte, altidgrMne, lcrderagtige og
glinsende, Blomsterne hvide og vellugtende; Frugten
er aflllngruild og minder adskillig om et Kirsebcrr;
i moden Tilstand er den mf<rkerFd eller brun og
har et sMig-slimet Kj^d af en modbydelig Smag.
Indvendig har den to ovale Fr^ (Kaffebønner),
der ligger med sine flade Sider mod hinanden
og er hornagtig haarde og seige. De omgives af
en tt>nd, pergamentlignende Hinde. Traet blomstrer
to Gange aarlig og bcrrer Blomster, umodne og
modne Frugter paa samme Tid. Kaffetraet forlan??
ger, for at trives godt, en aarlig Middeltemperatur
af 14—16° R., men taaler en forbigaaende Synken
as Varmegraden til 3—4°; Frost Fdelagger det
ftrax, hvorfor alle ForsFg paa at akklimatisere det
i det sydlige Europa er mislykkede. Kaffeplanlagerne
pleier at anlcrgges efter en regelmessig Plan og
holdes omhyggelig rene for Ugras. Formeringen
ster ved FrF, og de unge Tr??er bcrrer allerede
Frugt, naar de er tre Aar gamle. Barene af
vlukkes gjerne tre Gange aarlig og udbredes for
ai tfirke i Luften, idet der stadig r^res i Dyngerne.
Naar de er t^rre, bringes de paa en Slags Kvarn,
som knuser det t??rrede FrugtWd og bringer det
til at springe af, hvorefter di blottede BMner
Vistes og svinges for at fjerne den omgivende
Hinde. I Handelen kommer de dels i Fustager,
dels i Scrkke eller Baller. Den bedste Sort er
Mokkakaffen, der bestaar af smaa. graa og grM
agtige Bpnner; daarligst er de simplere Sorter
brasiliansk Kaffe. A: bed??mme Kaffens Kvalitet
efter Bannernes Farve er vansteligt, da de ofte
farves kunstig; sikrere kan de bedMmes eftei
Lugten og Smagen. — For at benyttes til den
nu over hele den civiliserede Verden saa yndede
Drik maa KaffebMnerne som bekjendt fprst ristes
(??brandes"). hvorved deres kemiske Sammenfatning
forandres noget. I ??brcrndt Tilstand indeholder
de 10^ Legumin, 10—13 % Fedt, 6—7 % Sukker,
34—59 % Cellulose, 5-10 % Vand, 6—7 % Aske,
og ½—2 % Kaffeïn, desuden Garvestof, Salte m.m.;
de brandte BMner indeholder desuden empy
reumatiste Stoffer, som giver dem deres gjeunem??
trcrngende aromatiske Lugt og Smag. Kaffeïn
ell. Theïn er det egentlige virksomme Stof baade
i Kaffe og The og indeholdes desuden ogsaa i
Kaffetrcrets Blade, i Guaran?? og Paraguaythe;
det er et basifi Stof, der med Syrer dauuer Salte,
smager svagt bittert og krystalliserer i fine, glin
sende Naale. Dets temiste Sammenfatning er
C8H10N4O2; dets Rigdom paa Kvalstof erGrunden
til dets narende Vard. Nydt i meget smaa Mang
der virker Kaffeinen oplivende; i stirre Mangder
foraarsager den nerv??s Ophidselfe, SMnl^shed og
Skjelven. De samme Virkninger kan spores af
Nydelsen af Kaffe, dog kraves for at frembringe
den sidstnavnte Slags Virkninger forholdsvis store
Mangder af den paa Kaffein ikke synderlig rige
Drik. God Kaffe erstatter i ikke ringe Grad For
midler, dels ved sit direkte narende Vard, dels
ved at hindre en altfor hurtig Stofoerel; dertil
virker den oplivende og navnlig velgj??rende for
Tratte og Udmattede. Kaffens skadelige Virkninger
er af dens Wodstandere blevne starkt fremhavede,
men fynes ikke at eristere ved en nogmlunde maa-
Kaffer
delig Brug. — Allerede fra meget tidlige Tider
blev Kaffen anvendt som Nydelfesmiddel i Arabien,
hvor en Drik ogfaa ofte tilberedes af de grMne,
uriftede BMner eller af det disfe omgivende KjM
(Kaffe à la Sultane). I det 16de Aarh. kom
Kaffen til ZEgyftten og Konstantinopel, og en tyst
Lage, Leonhard Rauwolf, var fandfynligvis den
ftrfte, som i en Reisebeskrivelse (trykt 1573) gjorde
den kjendt i Europa. 1591 bragtes Kaffe til Ve.
nedig, og allerede i de fyrste Aar af det 17de Aarh.
havde den vundet Indgang i Italieu, i Midten
af Aarhundredet i Frankrige og England, i dets
Slutning i Tyskland. I Begyndelsen af det 18de
Aarh. blev ftrft Brugen almindelig, ogsaa i de
nordiske Lande. Mest udbredt er Brugen af
Kaffe hos de muhameoanste Nationer, som nyder
Drikken uden Tilsatning af Fftde og Sukker
og uden at affiltrere de finmalede BMner. Til
Europa indff<res Aar om andet ca. 310 Mill. Pund
Kaffe, mest fra Brasilien, Java og Vestindien; de
??vrige Verdensdeles Kaffeforbrug beregnes til ca.
200 Mill. Pd. aarlig. Til Norge indfMes 1875
13,700,500 Pb. Kaffe, 1876 14,450.600 Pd., 1877
14,793,600 Pd., 1878 12,201.200 Pd., 1879
14,458,720 Pd.; det sidstnavnte Aars Kaffeind
f^rsel havde en Vardi af 9,398.100 Kroner og
indbragte i Told 2,536,000 Kr. Sverige indfMe
1876 26.600,000 Pd. Kaffe, Danmark 1876 16 Mill.
Pd. (hvoraf dog ca. 7 Mill. Pd. igjen udftrtes)
til en Vardi af 12,800,000 Kr., 1878 ca. 13 Mill.
Pd. (UofMel 5 Mill. Pd.) til en Vardi af 9,600,000
Kr. Den gjennemfnitlige aarlige Kaffeforbrug pr.
Individ beregnes i Belgien til 8.32 Pd., i Holland
til7Pd., i Norge til 6 á [[** sic **]] 7 Pd., i Schweiz til 6,
i de Forenede Stater til 5.25, i Danmark til 5, i
Tyskland til 4.35, i Frankrige og Sverige til 3.20,
i Østerrige og Ungarn til 1.50, i Italien til 0.94,
i England til 0.83, i Portugal, Spanien og
Rusland til 0.25—0.50 Pd. Af de anførte TalMrelser
vil det let kunne forstaaes, at Kaffen fortiden
danner en af Verdenshandelens alleroigtigste Ar
tikler. — Forskjellige Kaffesurrogater har fra
Tid til anden varet forsagte og har endog tildels
vundet stor Udbredelfe, saaledes navnlig Cikorie,
brandte og malede Kornsorter 0. lign. Intet af
disse Stoffer kan dog paa langt nar erstatte Kaffen,
da de slet ikke indeholder dennes virkfomme Be
standdel, Kaffein. Den eneste bekjendte Substans,
som kan erstatte KaffebMnerne, er selve Kaffetraettz
Blade, som ogsaa, hvor Traet voxer, hyppig an
vendes til Tilberedelsen af en thelignende Drik,
der endog ofte Paa disse Steder foretrekkes for
den af Bannerne tilberedte. — Den Kaffe, som i
brandt og malet Tilstand kommer i Handelen, er
meget ofte forfalsket ikke blot med de sadvanlige
Kaffesurrogater, men endog med mineralske Stoffer,
der kan vare mere eller mindre skadelige.
Kaffer (af arab. kafir, d. e. Vantro), et med
de egentlige Negre bestagtet Folk. som i talrigc
Stammer bebor SydMafrika. De ndmarker sig
ved sin hflie, smukke og kraftige Legemsbygning,
og deres Trak minder knn delvis om Negrenes,
men narmer sig mere til den hvide Races. Hud??
farven er brun, graasort eller fort, Haaret uld
kruset. De forskjellige Stammers Sprog er be??
slagtede og udmarker sig ved at Orddannelsen fore
gaar ved Prafixer. Niringsvciene er Fadrift. lagt
og Agerbrug. Stammerne er i Politisk Henseende
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
