Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kakaotræ. — Det ægte Kakaotræ. — Kakaobønner. — Kakaosmør. — Kakaosæbe. — Kakaorødt. — Kakaomasse - Kakerlak - Kakkelovn, se Ovne - Kakodaimon - Kakodyl - Kaktusfamilien - Kalabas - Kalabrien. — Kalareser - Kalafat - Kalahari - Kalandsbrødre - Kalanus - Kalauria - Kalb, Charlotte von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalerlllt
HSrer hjemme i det tropiske Amerika; dyrket fore
kommer navnlig det ægte Kakaotræ
(Therbroma Cacao), der naar en Wide af 30—45 Fod
og en Tykkelse as 8—10 Tommer; dog kommer
ogsaa Frøene af flere andre Arter i Handelen.
Fruene, der samles baade af de vilde og dyrkede
Træer, er de saakaldte Kakaobønner. De ligner
i Form en Mandel; de vilde Træer har mindre
BMner end de dyrkede og tillige af en stettere
Kvalitet. KakaobMnerne omgives af en rødlig
brun, tynd Skal; Kjernen er morkebrun, rig paa
Olie og af en aromatisk-bitter Smag. Naar
Træerne er høstede, hvilket med de vilde Træer
finder Sted én, med de dyrkede to Gange om
Aaret, lader man enten Frugterne gjære i store
Trækar, eller graver dem ned i Jorden, indtil de kjødede
Dele gaar i Forraadnelse, hvorefter Kjernerne let
kan udskilles. Hovedbestanddelen af Bønnerne
(34—56 %) er en fast, hvidgul Olie,
Kakaosmør, der smelter ved 29—30° og udvindes ved
Presning og Kogning. Den kan holde sig meget
længe uden at blive harsk og giver med Natron
en god Sæbe, Kakaosæbe. Desuden indeholder
BMnerne et Farvestof, Kakaorødt, og 1—1½ %
Theobromin, et basisk Stof, som er nar be
ssagtet mcd Kaffein (se under Art. Kaffe). Den
stsrste Dcl af de i Handelen kommende Kakaobønner
benyttes ti! Chokolade (s. d.); undertiden
fremstilles af dem den saakaldte Kakaomasse, som
uden Tilsætning af Sukker og Kryderier bruges
istedenfor Kaffe. Ogsaa af Bønnernes Skal
tilberedes ved Ristning og Kogning en Drik.
Kakaobønnerne kommer i Handelen i mange Sorter fra
Sydamerika og Vestindien; i Europa forbruger
Spanien, Italien og Frankrige det største
Kvantum af dem.
Kakerlak (Blatta), Insektslægt af de
Skindvingedes Orden, med bredt, fladt Legeme, Løbeben,
Hoved, som bedækkes af Forbrystet, lange Følehorn
og fladtlagte Vinger. De hører hjemme i
varmere Lande, hvor de paa Grund af den
Graadighed, hvormed de opæder alle Slags organiske
Stoffer, kan være til stor Plage. Flere Arter er
med Skibe blevne overførte til Europa, hvor de
derfor (ogsaa i Norge) undertiden træffes i
Sjøstæderne paa varme Steder, f. Ex. i enkelte Fabriker,
i Kjøkkener, Bagerier osv.
Kakkelovn, se Ovne.
Kakodaimon, gr., ond Aand.
Kakodyl, Arsendimethyl, As (C H₃)₂, et organisk
arsenholdigt Radikal, der danner flere Forbindelser,
som isærdeleshed er undersøgte af Bunsen. Det
er en selvantændelig, yderst ildelugtende Vædske, der
kan fremstilles af Kakodyloxyd, som erholdes ved
at destillere en Blanding af Arsensyrling og
eddikesur Natron.
Kaktusfamilien (Cacteae), en stor
Plantefamilie af de Frikronbladedes Orden, omfatter 16
Slægter og mere end 400 Arter. Af Slægterne
er Cereus, Mammillaria, Melocactus,
Echinocactus, Phyllocactus, Opuntia,
Rhipsalis og Pereskia de vigtigste.
Samtlige Arter lMer hjemme i det varme Amerika,
især i Meriko og Andesbjergene; de har et høist
besynderlige Udseende, idet de alle har tykke og
kjødede, ofte meget saftrige Stilke og Grene,
der hos enkelte er træagtige og kun hos en Slægt
(Pereskia) bærer egentlige Blade. Isteden
findes hos de fleste Børster eller Torne. Rødderne
er ganske smaa; Stilkene har HM forskjellige
Former; snart er de kugleformede, snart
mangekantede, snart delte i brede og flade Grene.
Blomsterne er oftest store og pragtfuldt farvede, tildels
vellugtende, men falder meget snart af. Frugten
er et mangerummet Bær, som hos de fleste Arter
er spiseligt; hos mange af dem indeholder den et
smukt rødt Farvestof, som dog er lidet varigt.
Disse mærkelige Planter dyrkes nu ofte som
Kuriositeter og for sine smukke Blomsters Skyld;
nogle trives i Potter i et almindeligt Værelse,
medens de fleste kræver et Drivhus og
omhyggelig Pleie.
Kalabas, den træagtige Skal af
Flaskegræskarret, benyttes som Flasker.
Kalabrien (Calabria), i Oldtiden den
sydøstligste, siden det 7de Aarh. den sydvestligste Tunge
af den italienske Halvø, er et Bjergland af 310
Kv.mils Omfang og med ca. 1¼ Mill. Indb.
Klimatet er varmt, Jordbunden i Dalene meget
frugtbar og Plantevexten yppig. Landet deles i
3 Provinser, Catanzaro, Cosenza og Reggio. —
Kalabreser, Beboer af Kalabrien; ogsaa en
egen Slags bredskyggede, spidspullede Hatte, som
en Tid ansaaes for Kjendemærke paa Republikanere.
Kalafat, en liden By i Rumænien, ved Donau,
ligeoverfor Biddin, bekjendt ved de Slag, som stod
her 10de Januar og 19de April 1854 mellem
Tyrkerne under Omer Pascha og Russerne, og hvori
de første seirede.
Kalahari, en stor ørkenagtig Landstrækning i
Sydafrika, mellem Namakualandet i Vest og
Betsjuanerues Land i Øst, nord for Kaplandet.
Kalandsbrødre, i Middelalderen Navnet paa
geistlige Broderskaber i Frankrige, Tyskland og
Skandinavien. De bestod baade af Geistlige og
Lægfolk og samledes sædvanlig den første Dag
i Maaneden (Calendae, deraf Navnet). Deres
Formaal var at holde Bønner og Messer for af
døde Medlemmer og Slægtninger. Snart udartede
dog deres Sammenkomster til Svirelag og
Fraadsergilder. Paa Reformationens Tid blev
Broderskaberne ophævede.
Kalanus, en indisk Vismand, en af de
saakaldte Gymnosofister, fulgte med Alexander den
stores Hær fra Indien og endte i sin Alderdom
sit Liv ved at brænde sig selv levende.
Kalauria, græsk Ø i den Saroniske Bugt,
mellem Angina og Argolis; her var i Oldtiden
et Poseidontempel, som var Fristed for Flygtninger
og Forfulgte og hvor Demosthenes tog sig selv
af Dage.
Kalb, Charlotte von, f. Marschalk von Ostheim,
tysk Forfatterinde, f. 1761, d. 1843, blev 1783
gift med Major Heinrich v. Kalb. Hun var af
en lidenskabclig og fantastisk Natur og fattede,
efterat hun 1784 havde lært at kjende Schiller,
en sværmerisk Kjærlighed til denne, som paa sin
Side følte sig stærkt tiltrukken af hende. Hun
tilbød at ville lade sig skille fra sin Mand,
hvis Schiller vilde ægte hende, men Planen
kom ikke til Udførelse, da Schiller ikke længe efter
giftede sig med en anden. 1796—89 stod hun i
et intimt Venskabsforhold til Jean Paul, som i
sin „Titan“ benyttede hende som Model for Lindas
Figur. I sine sidste Aar var hun blind. Hendes
underlige Sværmeri fremtræder stærkt i hendes
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
