Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalender (Udmaaling af det borgerlige Aar). — Kalender d. s. s. Almanak (s. d.). — Skudmaaneder. — Julianske Kalender. — Annus confusionis. — Gregorianske Kalender. — Den franske republikanske Kalender - Kalergis, Demetrius - Kalesche - Kalevala, se Finsk Sprog og Literatur - Kalfatre - Kalgujev - Kali, se Kalium - Kaliber - Kalidasa - Kalif, se Khalif - Kalifornien. — Gammel- eller Nedrekalifornien. — Den Kaliforniske Bugt. — Øvre- ell. Nykalifornien, ofte kaldt Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalender
8de Marts den 8de ftr Idus (VIII Idus Martias)
osv. Det Aar, da den Julianske Kalmder blev
indftrt (46 f. Kr.) maatte, forat de tidligere be
gaaede Feil i Tidsregningen kunde rettes, beregnes
til 445 Dage, hvorfor det sik Navn af annus
confusionis („Forvirringens Aar“). — Ved den
julianste Kalender var der den Feil, at den satte
Aarets Langde til nøiagtig 365¼ Dag, medens
den i Virkellgheden er noget mindre; det julianske
Aar blev derfor for stort (0.0078 Dage for langt)
og Afvigelsen fra det virkelige Forhold belM sig i
900 Aar til ca. 7 Dage. Dette medførte i Tidens Løb
Ulemper, som ved Middelalderens Slutning allerede
var temmelig følelige, idet f. Ex. Vaarjevndøgn ikke
indtraf paa den oprindelig beregnede Dag
(23de—24de Marts paa Cæsars Tid, 21de Marts noget
før Kirkemødet i Nicæa), men flere Dage tidligere.
Disse Ulemper raadede Pave Gregor den trettende
Bod paa ved 1582 at indføre i de romersk-katholske
Lande den efter ham saakaldte Gregorianske
Kalender. Ifølge denne skal ikke de Aar, hvis
Aarstal er delelige med 100 (1600, 1700, 1800 osv.)
verre Skudaar, medmindre deres to første Sifre
tillige udgjør et med 4 deleligt Tal. Saaledes
var 1600 Skudaar og det samme bliver Tilfældet
med 2000, medens 1700, 1800 og 1900, 2100 osv.
ikke er Skudaar. For at rette de før 1582 indløbne
Feil udelodes af det nævnte Aars Oktober Maaned
10 Datumer, saaledes at den paa 4de Oktober
følgende Dag kaldtes den 15de. De katholske
Lande antog strax eller i Løbet af et Par Aar den
gregorianske Kalender, hvorimod de evangeliske,
nærmest af Had til alt, hvad der skrev sig fra Paven,
endnu længe holdt fast ved den julianske. Først
1700 blev den forbedrede Kalender antagen af de
evangeliske Stater i Tyskland samt af Danmark-Norge
og Holland; 1701 indførtes den i Schweiz’s
evangeliske Kantoner, 1752 i England og 1753 i
Sverige. De græsk-katholske Lande, Rusland og
Grækenland, har derimod holdt fast ved den julianske
Kalender, som i Modsætning til den gregorianske
„nye Stil“ kaldes „gammel Stil“. Ved den
gregorianske Kalenders Indførelse var den julianske
10 Dage bagefter den; Forskjellen steg fra 1700
til 11 Dage og fra 1800 til 12, saaledes at
Russerne og Grækerne nu f. Ex. skriver 9de Marts,
naar de andre europæiske Folk skriver 21de Marts
(Vaarjevndøgn). — Den franske
republikanske Kalender indførtes under den første
franske Revolution ved et Dekret af Konventet 1793.
Ifølge denne Kalender skulde Udgangspunktet for
Tidsregningen være Midnatten før Høstjevndøgn
1792, og hvert fplgende Aar skulde ligeledes
begynde med den forud for Høstjevndøgnsdagen
gaaende Midnat. Aaret skulde bestaa af 12
Maaneder, hver paa 30 Dage; for at gjøre Aaret ligt
med det virkelige Aar tilføiedes 5, i Skudaar 6
Udfyldningsdage. Den gamle Inddeling af
Maanederne i Uger afskaffedes og erstattedes med en
Inddeling i Dekader, d. e. Tidsrum paa 10 Dage.
Maanedernes Navne valgtes saaledes, at de stod i
Overensstemmelse med den Aarstid, hvori de faldt;
saaledes kaldtes den første Vintermaaned Nivose,
d. e. Snemaaned, den første Vaarmaaned
Germinal, d. e. Spiremaaned osv. Paa Napoleons
Befaling og ved et Dekret af Senatet blev denne
Kalender 1805 afskaffet og den gregorianske
gjenindført i Frankrige fra 1ste Januar 1806.
Kalifornien
Kalergis, Demetrius, græsk General og
Statsmand, f. 1803, d. 1867, blev opdragen i
Petersburg og studerede siden Medicin i Wien, gik ved
den græske Frihedskrigs Begyndelse til Grcekenland
og udmærkede sig under Karaiskakis i flere Slag.
I en Fægtning saaredes han og faldt i Hænderne paa
Tyrkerne, som skar det ene Øre af ham; senere
var han Adjutant hos Fabvier og Kapodistrias.
Efterat Grakenlanb var blevet uafhangigt, tog
han som FFrer for det russisksindede Parti Del i
alle politiske Stridigheder, hjalp 1843 til at
gjennemføre den ublodige Revolution i Athen, der
ganske uventet for hans Parti ledede til
Udstedelsen af en Konstitution, var derpaa et Par Aar
Kong Ottos Adjutant og levede siden udenfor det
offentlige Liv, dels i Udlandet, dels i Grækenland.
1854—55 var han Krigsminister og viste stor Iver
for at bekjæmpe Røverbanderne; 1861—62 var han
græsk Gesandt i Paris.
Kalesche, en let og elegant firhjulet Vogn,
som er ubedækket eller kun halvt bedækket.
Kalevala, se Finsk Sprog og Literatur.
Kalfatre, tætte Sprækkerne (Naterne) mellem
Planterne i et Skibs Dæk eller ydre Beklædning
med Drev og derpaa gyde smeltet Beg i dem.
Kalgujev, en ca. 70 Kv.mil stor Ø i
Nordishavet, ved Ruslands Nordkyst, 30 Mil sydvest for
Novaja Semlja. Den beboes af Samojeder og
besøges om Sommeren af russiske Jægere og
Fiskere.
Kali, se Kalium.
Kaliber, Gjennemsnittet (Diameteren) eller
Vidden af et cylindrisk udboret Rør, især af en
Kanon eller et Gevarløb. Kanonernes Kaliber
udtryktes i Tommer eller Centimeter, Geværernes
i Hundrededelstommer eller i Millimeter. Se
forresten Art. Gevær og Kanoner.
Kalidasa, den største af Indiens gamle
Digtere, levede sandsynligvis i det første Aarh. f. Kr.
og skal have opholdt sig ved Kong Vikramaditias
Hof. Hans mest berømte Verk er Skuespillet
„Sakuntala“, som stiller ham i Række med alle
Tiders største Digtere, og som, da det først blev
bekjendt i Europa (i Slutningen af forrige Aarh.),
vakte stor Opsigt og blev oversat paa de fleste
europæiske Sprog. Paa Dansk existerer saaledes
en god Oversættelse af Hammerich. Af hans
øvrige Verker kan mærkes Skuespillene „Urvasi“
og „Kongen og Danserinden“ (det sidste oversat
paa Dansk af Edvard Brandes) samt det
fortræffelige lyrisk-elegiske Digt „Meghadûta“ („Skybudet“).
Ogsaa et Par episke Digte gaar under hans Navn,
saavelsom en Del andre Sager, der bevislig ikke
kan være af ham.
Kalif, se Khalif.
Kalifornien, en Landstrækning paa
Nordamerikas Vestkyst, strækker sig fra Kap St. Lukas
(22° 52′ 8″ n. Br.) i Syd til ca. 42° n. B. og
deles i to Dele, som er af meget forskjellig
Naturbeskaffenhed og staar under forskjellige politiske
Forhold. Den sydlige Del, Gammel- eller
Nedrekalifornien (California la vieja eller
Baja California) er et til den mexikanske
Forbundsrepublik hørende Territorium. Det danner
en ca. 175 Mil lang og 5—20 Mil bred
Landtunge, som gaar fra Nordvest til Sydost langs
Vestkysten af Mexiko og skilles fra denne ved den
lange og smale Kaliforniske Bugt. I Vest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
