- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
10

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalk, Calciumoxyd (Jordart). — Svovlsur Kalk. — Fosforsur Kalk. — Kulsur Kalk. — Kalksten. — Kalkspat. — Kalkbrænding. — Den brændte Kalk (kaustisk Kalk). — Dødbrændt Kalk. — Lædsket Kalk ell. Calciumhydroxyd — Kalkmelk — Kalkvand — Sukkerkalk. — Kalklys - Kalk (Bæger) - Kalkar, Christian Andreas Herman - Kalkbrenner, Friedrich Wilhelm - Kalkering - Kalkhas - Kalkul. — Kalkulere - Kalkun. — Den almindelige vilde Kalkun. — Melagris ocellata. — Den tamme Kalkun - Kalkutta - Kalligrafi - Kallikrates

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kall

endvidere til Rensning af LySgas og af Vand
for Dampkjedler, i Sukker, og
Stearinlysfabrikationen, i Farverier og Garverier, i
Glasfabrikationen samt som Tilslag ved Udsmeltning af
Metaller og som Gjødning. I en Blaserprsftamme
af KnaldgaS udvikler Kalk et overordentlig intensivt
Lys (Kalklys), som ofte bruges i forskjellige
Øiemed. Kalkens vigtigste Anvendelse er dog til Murkalk
(Mørtel, s. d.). — Kalkforbindelseme, navnlig den
kulsure Kalk, er meget udbredte paa Jorden og
danner betydelige Lag i alle geologiske Perioder.
Sarlig er FlMperiodens Kridtlag samt Mergel??
leierne ofte af betydelig Magtighed. Kalksten
bruges i stor Udstrækning til Bygningssten, og en
finkornet og skifret Art fra Solenhofen i Baiern
benyttes i Lithografien.

Kalk (lat. Calix), Bæger, navnlig det ved
Nadverden benyttede.

Kalkar, Christian Andreas Herman, dansk
Geistlig, f. i Stockholm 1802 af jødiske Forældre, kom
i sin Ungdom til Kjøbenhavn og begyndte at
studere Retsvidenskaben, men ombyttede efter 1823
at have ladet sig dMe dette Studium med
Theologien. 1827 blev han Adjunkt og senere Over
lcrrer ved Odense Kathedralskole ag var 1843—69
Prest i Gladsare. Han har levende interesseret
sig for Missionen og arbeidet ivrig for dens
Fremme; 1845—47 tog han fremragende Del i
en ny Bibeloversettelse og har i det hele varet
en dygtig og produktiv theologisk Forfatter.

Kalkbrenner, Friedrich Wilhelm, tysk Pianist
og Komponist, f. 1788, d. 1849, uddannede sig
under Veiledning af sin Fader og derpaa i Paris
og Wien; efter et Ophold i London levede han
mest i Paris, hvorfra han gjorde Knnstreiser til
Tyskland og Neverlandene, og hvor han indtraadte
som Associe i Pleyels Pianofabrik. Hans Spil
var i hol Grad teknifl fuldendt, graciost og sint;
hans Kompositioner lider af en vis Torhed og
fpilles nu sjelden,’ hvorimod hans Pianostole og
Etuder endnu er i Brug.

Kalkering, Gjennemtegning, Overs>relse af
en Tegning eller af Skrift fra Originalen til en
anden Flade, foregaar oftest ved, at man lagger
et Stykke gjennemstinnende Papir (Kalkerpapir)
paa Originalen og optrakker de gjennem Papiret
synlige Konturer paa dette med Blyant eller Tnsch.
Derpaa indgnides Papirets Bagside med Sort
eller RKkridt og lcrgges med den saaledes farvede
Side ned paa den Flade, hvorpaa Tegningen stal
overfares. Nu overleder man igjen Konturerne
med et spidst Redstab, hvorved Farven der, bvor
det trykkes mod Papiret, vil smitte af paa den
underliggende Flade. Man lan ogsaa kalkere red
Hjelp af tyndt Papir, som paa den ene Side er
bcdakket med en Blanding’ af Berlinerblaat og
lidt Bomolie. Naar man lagger dette Papir med
Farvesiden nedad paa hvidt Papir og derpaa over
det hele et andet hvidt Papir, hvorpaa man skri
ver med en haard Blyant, vil Papiret farve af
og frembringe en n^iagtig Kopi af Skriften paa
det underliggende Papir.

Kalkhas, efter de graste Sagn en stor Svaa
mand og Tegnsudlagger, der ledsagede Gr??terne
paa Toget til Troia. Han d^de af Sorg over,
at Mopsos overgi! ham som Spaamand. Senere
havde han et Orakel i Apulien; den, som her vilde
l??re at kjende Fremtiden, ofrede en sort Vader og

Kallitrates

lagde sig til at sove paa dens Skind, hvorpaa
Orakelsvaret meddeltes ham i DrMme.

Kalkul (udt. Kalkyl), Beregning, Overslag. —
Kalkulere, beregne, overslaa.

Kalkun (Melagris), Slægt af Hønsefuglene,
udmærker sig ved nøgen, vortet Hud paa Hoved
og Hals, ved en fra Næbroden nedhængende
Hudlap og derved, at Halen kan reises op og udbredes
i Hjulform. Den almindelige vilde Kalkun
(M. Gallopavo) lever i Skovene i Nordamerika,
især vestenfor Alleghanybjergene; den er over 3 Fod
lang og sortgrM af Farve, flyver daarlig, men
ftber hurtig og jages ivrig paa Grund af sit fede,
velsmagende Kjød. En nærbeslægtet Art, M.
ocellata
, findes i Centralamerika. Til Europa er
Kalkunen bleven overført og holdes nu i tam
Tilstand i de fleste Lande. Den tamme Kalkun er
mindre end den vilde og har et særdeles
velsmagende Kjød. Kalkunhønen ruger flittig og
benyttes derfor ofte til at udruge almindelige Hønseæg.

Kalkutta, Hovedstad i de engelske Besiddelser
i Indien og i Præsidentskabet Kalkutta eller
Bengalen, ligger paa Østsiden af Gangesdeltaets
vestligste Hovedgren, Hugli, 20 Mil fra Havet, og
har med Forstæderne ca. 800,000 Indb. Byen er
bygget ftaa sumpig Grund og er derfor et usundt
Opholdssted; den bestaar foruden Forstæderne af
tre Dele, den saakaldte „sorte Stad“ i Nord, den
„hvide Stad“ i Midten og Fort William i Syd.
Den sorte Stad beboes udelukkende af Indfødte og
bestaar af simple Hytter af Bambusrør og ubrændte
Mursten; i den hvide Stad bor de europæiske
Indbyggere, og denne Bydel er særdeles smukt og
regelmæssig bebygget. Fort William er et
storartet og stærkt Befæstningsverk med et smukt
Tøihus og store Kaserner. Byen er Sæde for en
anglikansk Biskop og har talrige Kirker og
Gudshuse for de forskjellige Religioners Bekjendere.
Endvidere har den et Universitet samt flere andre
Undervisningsanstalter, flere lærde Selskaber, et
Observatorium, en berømt botanisk Have m. m.
Fabrikationen er livlig og omfatter navnlig
Forarbeidelsen af Bomulds-, Silke-, Guld [[** bindestrek mgl i kilden, trykkfeil? **]] og
Sølvvarer. Kalkutta er den vigtigste Handelsstad i
Indien og navnlig Hovedsædet for
Handelsforbindelsen med England. Trafiken med det indre af
Landet besørges af et stort Antal Flodfartøier;
større Skibe kan ikke komme op til Byen, men
losser og lader i den 4½ Mil længere nede liggende
Havn Diamond Harbour. Byen grundedes ved,
at Englænderne 1698 nedsatte sig i den lille indiske
Landsby Gowindpur, af hvilken Kalkutta hævede sig.
Den var dog lige til Midten af det 18de Aarh.
en ubetydelig By, men tiltog fra den Tid rask
efter Anlægget af Fort William og paa Grund
af, at den blev Hovedsædet for den engelske Magt
i Indien.

Kalligrafi, gr., Skjønskrivning.

Kallikrates, Navn paa to berømte græske
Kunstnere i Oldtiden, af hvilke den ene i det 5te
Aarh. f. Kr. sammen med Iktinos byggede
Parthenon paa Athens Akropolis og de saakaldte
lange Mure mellem Athen og Piræus; den anden
levede til ubekjendt Tid og var en Lakedæmonier.
Han udmærkede sig ved sine overordentlig smaa
og fint udførte Kunstverker i Elfenben og Metal,
blandt hvilke nævnes et fuldstændigt Firspand, der
var saa lidet, at det dækkedes af en Flues Vinger.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free