- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
11

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kallimakhos (Digter) - Kallimakhos (Billedhugger) - Kallinos - Kalliope, en af Muserne (s. d.). — Kalliope (Planetoide) - Kallisthenes fra Olynthos - Kallisto - Kallundborg - Kalmar. — Kalmarsund. — Kalmar Län. — Kalmar Stift - Kalmarkrigen - Kalmarunionen - Kalmukker. — Khosjod. — Dsongarer. — Dørbød. — Torgod. - Kalmusrod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KaUiuillkhos

Kallimakhos, græsk Lærd og Digter af den
alexandrinske Skole, levede ca. 250 f. Kr. Han
grundede i Alexandria en Skole, af hvilke flere
ber??mte Lerde, saaledes Eratofthenes og Aristo
fanes fra Byzans udgil, og blev Forstander for
det berMte Bibliothek sammesteds. Han stal have
forfattet 800 Skrifter, deriblandt en omfangsrig
Katalog over det alexandrinske Bibliothek. Nu er
kun nogle Brudstykker, navnlig af hans Elegier,
samt en Del Hymner og Epigrammer forhaanden.

Kallimakhos, græsk Billedhugger i Athen ca.
420 f. Kr., nævnes som Opfinder af det
korinthiske Søilekapitæl.

Kallinos, den ældste græske Elegidigter, levede
i det 7de Aarh. f. Kr.; af hans Krigssange er
endnu nogle Brudstykker opbevarede.

Kalliope, en af Muserne (s. d.); ogsaa Navn
paa en af Planetoiderne.

Kallisthenes, fra Olynthos, en Søstersøn af
Aristoteles, f. ca. 360 f. Kr., blev opdragen
sammen med Alexander den store, studerede senere
Naturvidenskab og Historie i Athen og ledsagede
derpaa Alexander paa Toget til Indien. Paa
Grund af sin Frimodighed vakte han Alexanders
Mishag og blev som mistænkt for at have stiftet
en Sammensværgelse lagt i Lænker og saaledes
medført, indtil han døde 328. Af hans historiske
Skrifter („Hellenica“, „Persica“ m. fl.) er kun faa
Brudstykker bevarede.

Kallisto, i de græske Sagn en Datter af
Arkadieren Lykaon, ledsagede Artemis paa Jagten.
Da hun havde født Zeus en Søn, blev hun af
Here forvandlet til en Bjørn, som blev skudt af
Artemis, og blev derpaa optagen blandt Stjernerne.
Kallisto kaldes den yderste af Jupiters Maaner.

Kallundborg, By i Holbæks Amt, i det
nordvestlige Sjelland, ved Kallundborgfjord, med 3,170
Indb., har sin Oprindelse fra en af Esbern Snare
opført Borg. Paa Slottet, som blev ødelagt af
Svenskerne 1658, sad Kristiern den anden fangen
1549—59.

Kalmar, By i det sydøstlige Sverige, ved
Kalmarsund mellem Øland og Fastlandet, med
10,000 Indb., god Havn, Skibsverft og betydelig
Industri; Udførselen bestaar navnlig i Trælast.
Byen er meget gammel og var i Middelalderen
en af Sveriges vigtigste Handelsbyer, ligesom den
ogsaa var af Betydning som Fæstning. Den
spillede en vigtig Rolle i Krigene mellem Sverige
og Danmark, idet den var et af de Punkter, som
enhver af de krigførende Magter først søgte at
sikre sig; ligeledes blev den ofte Mødested ved
Freds- og andre Underhandlinger. — Kalmar
Län
omfatter Øland og den østlige Del af
Småland, er 209 Kv.mil stort og har 241,000 Indb.;
det deles i 7 Fogderier. — Kalmar Stift bestaar
af Kalmar Län og en Del af Kongaherred i
Kronobergs Län; det deles i 7 Provstier med 43 Pastorater.

Kalmarkrigen, den ftrste af Kristian den
fjerdes Krige med Sverige, havde sin Oprindelse
af Handelstvistigheder mellem de nordiske Lande,
idet nemlig Karl den niende ved at anlægge
Göteborg og befæste denne By havde skaffet Sverige
Adgang til Nordsjøen, uden at dets Skibe
behøvede at passere Øresund og betale de Danske Told;
endvidere havde Karl forbudt al Handel paa Lifland
og Kurland samt lagt Hindringer i Veien for
Mellemrigshandelen mellem Norge og Sverige.

Kalmusrod

Endelig havde han ladet sig kalde Lappernes Konge
og opkrævet Skat i Finmarken. Krigen begyndte
1611; Danskerne indtog under Kristians egen
Anførfel Kalmar, erobrede senere Fæstningerne
Guldborg og Elfsborg ved Göteborg og ødelagde denne
By. Under Krigen døde Karl, og hans
Efterfølger, Gustav Adolf, ønskede Fred; denne blev
sluttet i Novbr. 1612 i Knærød, hvor det bestemtes,
at Rigernes Grændser skulde være som før Krigen.
Sverige skulde for Tilbagegivelsen af de erobrede
Fæstninger betale en Million Rigsdaler. Under
denne Krig foregik det bekjendle Skottetog til Norge
under Sinclairs Ledelse (se Sinclair).

Kalmarunionen kaldes den af Dronning
Margrete istandbragte Union mellem de tre nordiske
Riger, hvis Kroner hun samtidig indehavde; man
har nemlig lenge troet, at et den 20de Juli 1397 i
Kalmar udstedt Dokument af 17 Rigsraader fra
alle tre Lande var en Foreningsakt, medens det
kun er et ikke udført Udkast. Ifølge dette Udkast
skulde Norge, Sverige og Danmark stedse have en
Konge, føre Krig i Fællesskab og ligeledes forholde
sig som ét Rige, naar det gjaldt Forbund med
fremmede Magter, hvorimod hvert Land skulde
beholde sin egen Forfatning og sine egne Love.

Kalmukker, i deres eget Svrog
Mongol-Oirad, et talrigt mongolsk Folkeslag, som for
det meste staar under Kinas Overhøihed, men
ogsaa for en stor Del er udbredt paa russisk
Territorium. De deler sig i fire Stammer, Khosjod,
Dsongarer, Dørbød og Torgod. Den første af
disse Stammer regjeres endnu af Fyrster, som
nedstammer fra Dsjingis-Khan, staar for det meste
under kinesisk Overhøihed og tæller 50—60,000
Mennesker. Dsongarerne, efter hvem Dsongariet
har faaet Navn, var engang den mægtigste af alle
kalmukkiske Stammer og beherskede disse i det 17de
og Begyndelsen af det 18de Aarh., men er senere
blevne undertvungne og oprevne af Kineserne.
Stammen Dørbød slog sig allerede tidlig ned i
Rusland ved Volga og Ural og har i den nyere
Tid udbredt sig til Don og Ili. Torgod var
længe forbundne med Dsongarerne; allerede i
Begyndelsen af det 17de Aarh. nedsatte de sig paa
Sletterne ved Volga, men har senere for det meste
trukket sig tilbage til Høiasien, medens en Gren
af dem er traadt i et fuldstændigt
Afhængighedsforhold til Rusland. Kalmukkerne af ublandet
Stamme fremviser skarpt udprægede mongolske
Træk, men mange af dem er blandede med
Europæere, Persere og Tyrker. De lever næsten
udelukkellde som Nomader og har i den senere Tid
antaget en fredeligere Karaktér end før, da de ved
sine Krigstog var en Skræk for de omkringboende
Stammer. Deres Religion er Buddhismen; deres
Sprog er nærbeslægtet med Mongolsk, og deres
Literatur bestaar væsentlig i Oversættelser af fra
Indien stammende buddhistiske Skrifter. For de
i Rusland boende Kalmukkers Oplysning er der i
den senere Tid gjort meget fra den russiske
Regjerings Side.

Kalmusrod (Acorus Calamus), Plante af de
Kolbeblomstredes Familie, har en krybende, ledet
Rodstok, sværdformede Blade og Stilke og smaa
grøngule Blomster i en Kolbe. Rodstokken har
en stærkt krydret Lugt og bruges i Medicinen.
Den forekommer i det sydlige Norge og voxer
helst langs Bække- og Elvebredder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free