Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalvin, Johannes, egentl. Jean Cauvin ell. Caulvin. — Den kalvinske Kirke - Kalvskindet - Kalydon. — Det kalydonske Vildsvin - Kalypso - Kam ell. Kham. — Khamiterne - Kama ell. Lille-Volga - Kamaldulenserordenen - Kambaja ell. Cambay - Kambodsja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalvslindct
Treenighedslæren. Trods disse intolerante Skridt, der
sætter mzsrke Pletter paa Kalvins Karakter, var
dog hans Virksomhet, i mange Henseender af stor
og gavnlig Indflydelse. Den sædelige Tilstand i
Genf blev ved hans Bestræbelser forbedret i en
Grad, som man ikke skulde kunne tiltro hans
Tvangsforholdsregler Magt til at bevirke, og Byen
blev et Plantested for den reformerte Religion og
Theologi saavelsom et Tilflugtssted for de
andenstedsfra fordrevne Protestanter. Personlig var
Kalvin lige til sin Død rastløs virksom; han
prædikede næsten hver Dag, holdt flere Gange om
Ugen theologiske Forelæsninger ved et 1559
oprettet Akademi, deltog i alle Konsistoriets Møder
osv., hvorhos han ogsaa førte politiske
Forhandlinger i Republikens Navn, forfattede talrige
Skrifter og førte en meget udbredt Brevvexling.
Han havde et svageligt Legeme og var ofte
syg; hans Karaktér var livlig, men ogsaa i høieste
Grad virrelig, saa at han ingen Modstand taalte;
dette har ogsaa givet hans theologiske
Stridsskrifter deres bitre Tone. Hans Forfatterarbeider
er ikke saa populære som Luthers og røber mere
Videnskabsmanden. Hans Udlæggelser af den
hellige Skrifts forskjellige Bøger er blandt de
bedste i sit Slags. Hans Skrifter er udkomne
samlede i Amsterdam 1667 og ofte enkeltvis.
Foruden hans mange trykte Prædikener findes i
Bibliotheket i Genf ikke mindre end 2,023
saadanne i Manuskript. — Det eiendommelige i
Kalvins Lære kommer især frem, hvor han omhandler
Prædestinationen og Nadverden. Angaaende den
første antager han en guddommelig Raadslutninq,
som fra Evighed af har udvalgt nogle til Salighed
og andre til Fordømmelse, aldeles uafhængig af
vedkommendes egen Villie. Kristus tilbyder
vistnok enhver angrende og troende Synder Naade, men
i Grunden har efter Kalvins Lære dette intet at sige,
da den, som fra Evighed af er bestemt til
Fordømmelse, aldrig kan faa Del i denne Naade. Om
Nadverden lærer han modsat Zwingli, at den er et
Mysterium, og at Gud selv virkelig er tilstede i
den, men kun aandelig. Personlig er han i Himlen,
og derfor foregaar der paa Jorden ved Nadverdens
Nydelse intet andet, end at Brød og Vin spises
og drikkes; men naar det er en Troende, som
nyder Brødet og Vinen, foregaar samtidig en
Begivenhed i Himlen, idet den Troendes Sjel
paa en mystisk Maade henrykkes did og forenes
med Frelseren. Den Vantro derimod faar kun
Brød og Vin. — Den kalvinske Kirke har
enslags republikansk Synodeforfatning med et
Raad af Ældste, der indehar den udøvende
kirkelige Magt, velger de Geistlige, vaager over
Sædeligheden, uddeler Almisser og haandhæver
Kirketugten. Af Geistlige og Ældste sammensættes en
Synode, som fatter Beslutninger i kirkelige
Anliggender og dels repræsenterer et Landskab, dels
den hele Kirke. Ofte har Kalvinismen gaaet altfor
vidt i sin Iver for Sædernes Renhed og har
navnlig hyppig misbilliget Teaterforestillinger,
Dans og andre selskabelige Glæder.
Kalvskindet, en Del af Trondhjem, bekjendt
ved det Slag, som stod her den 19de Juni 1179
mellcm Kong Sverre og Erling Skakke, og i hvilket
den sidste faldt.
Kalydon, i Oldtiden Ætoliens Hovedstad, ved
Eneno-3, er bekjendt af Sagnet om det kalydonske
Vildsvin, som af Artemis, der var fornærmet
vaa Kong Oencus, blev sendt for at herje
Kalydonernes Marker. Mange forsøgte at dræbe det,
men omkom selv derved, indtil Meleagros’s Elskede,
Atalante, saarede det med en Pil, hvorefter det
blev fældet af Meleagros.
Kalypso, i de homeriske Sange en Datter af
Atlas, efter andre af Nereus eller af Okeanos,
boede paa den langt ude i Havet liggende Ø
Ogygia uden at omgaaes hverken Guder eller
Mennesker. Da Odysseus paa sin Hjemreise fra
Troia strandede ved Ogygia, holdt hun ham
tilbage, behandlede ham paa det bedste og lovede at
gjøre ham udødelig, hvis han vilde ægte hende.
Han afslog dette og længtes til sit Hjem, men
hun holdt ham tilbage i 7 Aar, indtil Zeus
gjennem Hermes befalede hende at lade ham reise.
Ifølge Hesiodos’s Theogoni førte hun Odysseus
2 Sønner, Nausinoos og Nausithoos. — Kalypso
er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Kam ell. Kham, en af Patriarken Noahs
Sønner. Hans Efterkommere, Khamiterne,
antages at have befolket Kana’an og Afrika.
Kama ell. Lille-Volga, den største af Volgas
Bifloder, udspringer i det russiske Guvernement
Vjätka, paa Vestskraaningen af Ural, og løber mod
Nord, derpaa mod Vst, senere mod Syd gjennem
Guvernementet Perm og endelig i mange
Bugtninger mod Sydvest, indtil den nedenfor Kasan
falder i Volga. Den optager flere betydelige
Bifloder, er ca. 230 Mil lang og paa den største
Del af sin Udstrækning seilbar, hvorfor den er af
stor Vigtighed for Samfærdselen.
Kamaldulenserordenen, en Munkeorden,
stiftet ca. 1018 af den hellige Romuald, en
Benediktinermunk, som var beslægtet med Hertugen
af Ravenna, og 1072 stadfæstet af Pave
Alexander den anden. Navnet kommer af Dalen
Camaldoli ved Arezzo i Apenninerne. Ordenens
Regler var meget strenge, og Medlemmerne skulde
oprindelig udelukkende leve som Eneboere; senere
opkom der tre Klasser af Ordensbrødre: Eneboere,
„Observanter“ og „Konventualer“, hvilke alle
vistnok senere blev forenede under en „Major“,
men snart skilte sig igjen. Fra 1086 var der
ogsaa kvindelige Kamaldulensere. I det 18de
Aarh. var der ikke mindre end 5 forskjellige
Kamaldulenserbroderskaber, som førte indbyrdes
Stridigheder. Ordenen ophævedes i Østerrige
under Josef den anden, i Frankrige under
Revolutionen og i Italien senere under Franskmændenes
Indflydelse; kun i Camaldoli vedblev en Del af
den at existere. I den senere Tid er Ordenen
hist og her gjenoprettet.
Kambaja ell. Cambay, engelsk Vasalstat i
den nordlige Del af Præsidentskabet Bombay i
Indien, 120 Kv.mil stor, med 175,000
muhamedanske Indb. — Hovedstaden Kambaja var
tidligere en livlig Handelsstad, men har sunket
betydelig, efterat dens Havn for en stor Del er
bleven opfyldt med Sand. Af dens tidligere
mange Fabriker er nu kun Stensliberierne af
nogen Betydenhed. Indbyggernes Antal er ca.
58,000.
Kambodsja, Kongerige i Bagindien,
begrændses i Nord og Nordvest af Siam, i Øst af Anam,
i Syd og Sydost af det franske Kotsjinkina, i Vest
og Sydvest af den siamesiste Bugt, er ca. 1,520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
