Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kambodsja - Kambyses, paa gammelpersisk Kambuziya - Kamé - Kameke, Georg Arnold Karl von - Kamel. — Den énpuklede Kamel eller Dromedaren. — Den topuklede Kamel - Kamelgarn - Kamellia - Kamelot - Kamener, d. s. s. Muser (s. d.) - Kamenez-Podolsk, polsk Kamieniec-Podolsk - Kamenskaja - Kameralvidenskaber - Kamfer. — Kamferlaurbærtræ. — Kamfersyre. — Kamferspiritus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kambyses
Kv.mil stort og har henimod 900,000 Indb. Det
var tidligere en magtig Stat, hvis Territorium
strakte sig betydelig videre end nu; smere kom det
under Anams, derpaa under Siams^ Overherre
dflnime og er siden 1867 en Skytsstat af Frank
rige. — Hovedstad Udong.
Kambyses, paa gammelpersisk Kambuziya,
Konge i Persien og Medien, var Søn af Kyros
og efterfulgte ham 529 f. Kr. paa Tronen. 525
angreb han Ægypten, slog og fangede Kong
Psammenit og gjorde sig i Løbet af et halvt Aar til
Herre over Landet. Han tvang nu Grækerne i
Cyrene og Barka samt Libyerne til at hylde ham
og agtede at afsende en Flaade mod Karthago
samt erobre Æthiopien og bemægtige sig Jupiter
Ammons Tempel; disse Foretagender mislykkedes
dog alle, og han selv nødtes til at vende tilbage
med den Hær, han førte mod Æthiopien. Efter
sin Tilbagekomst til Ægypten siges han at være
bleven forfalden til Drik og at have gjort sig
skyldig i mange Grusomheder. Allerede tidlig
havde han paa en falsk Anklage dræbt sin Broder
Smerdis. Da han var underveis for at vende
tilbage til Persien, kom han til at saare sig selv
med sit Sværd, saa at han døde deraf 522.
Herodots Beretninger om Kambyses er i den senere
Tid blevne bekræftede ved Dechiffreringen af flere
Kileskriftinskriptioner.
Kamé (fr. camée, ital. cameo, af nylatinsk
camaeus), Ædelsten med udskaarne ophøiede
Figurer, i Modsætning til Intaglio, der betegner
en med fordybede Figurer udskaaren Sten.
Navnlig forstaar man ved Kaméer de Stene, som
bestaar af Lag af forskjellig Farve, og som er
behandlede saaledes, at de ophøiede Figurer dannes
af et Lag og Bunden af et andet. Da saadanne
Stene ikke var hyppige, forfærdigede man allerede
tidlig Kaméer af en kunstig fremstillet Glasmasse
og ved Hjelp af Overfangsglas. Allerede
Ægypterne, Assyrerne og Babyloniernc forstod at
udskjære Ædelstene, men Kunsten bragtes først til
sin høeste Fuldendelse hos Grækerne og Romerne,
efter den store Skulpturs Periode. Man har
endnu fra Oldtiden et stort Antal skjønne Kaméer
opbevarede i forskjellige Muséer.
Kameke, Georg Arnold Karl von, preussisk
General og Minister, f. 1817, var 1856—57
Militærbefuldmægtiget i Wien, 1863—65 Chef
for det 8de Armékorps’s Generalstab og udmærkede
sig 1866 som Stabschef for 2det Korps. 1868
blev han Generalløitnant, kommanderede 1870 den
fjortende Infanteridivision ved Spichern og Metz,
indtog Thionville. Montmédy og Mezières og
fik Ledelsen af Ingeniørarbeiderne under Paris’s
Beleiring. 1871 blev han Chef for Ingeniørkorpset
og Generalinspektør for Fastningerne, efterfulgte
1877 Roon som Krigsminister og blev 1875
Infanterigeneral.
Kamel (Camelus), Slægt af de drMtyggende
Pattedyr, omfatter store, HMencde Dyr med lang
Hals, der er bolet i en Bugt nedad, svag Bagkrop
og m Hale, som ligner Oxestagtens. De ud
marker sig ved at mangle Horn og Takker, end
videre ved at have HjMetander i begge Kjaver,
2 Fortander i Overmunden og 6 i Undermunden,
samt ved at de gaar paa en under alle tre Taaled
anbragt Tradepude. Eiendommelige forKamelerne
er endvidere de nstgne, med en haard Hud betrukne
Steder paa Brystet og Benene, paa hvilke de
hviler, naar de knaler ned eller lcrgger sig, samt
de paa Ryggen siddende Fedtpukler. Haarklad
ningen er uldlignende og brunagtig af Farve.
Der gives to Arter, den énpuklede Kamel eller
Dromedaren (C. dromedarius) og den
topuklede Kamel (C. bactrianus). Den fyrste
forekommer i Vestasien og Nordafrika, den anden
i Mellemasien og Sydrusland, begge i tam Til
stand; de benyttes til Ride?? og Lastdyr. De er
isar nyttige i o^e og vandfattige Egne, da de
foruden at verre meget udholdende ogsaa njiier
sig med liden og ringe F^de (saaledes Tistler o. lign.)
og lange kan undvoere at drikke. Dette kommer
af, at der i deres Mave sindes flere Celler eller
Beholdere, som optager en Del af det Vand, de
drikker, og opbevarer det saaledes, at det f^rft
lidt efter lidt anvendes for at erstatte Legemets
Vadstetab. Deres KjK og Melk afgiver vigtige
Naringsmidler for Nomadeftammerne; af Haarene
vcrves enstags grovt Tf<i og den t??rrede Gj??d
ning bruges paa tralle Steder til Brandsel samt
til Udvinding af Salmiak.
Kamelgarn, glat spundet Garn af
Angoragjedens Haar, benyttes til Knappeovertræk,
Possementmagerarbeide og fine Tøier (Mohairs), især
som Islet i en Rending af Silke.
Kamellia (Camellia), Planteslægt, som er
nær beslægtet med Thebusken og ligesom denne
hører hjemme i Østasien. Den omfatter Buske
eller smaa Træer med altidgrønne, stilkede,
læderagtige og helrandede Blade, fembladet Bæger og
en af 5—7 Blade bestaaende, nedentil
sammenvoxet Krone. Støvdragerne er mange og
nedentil sammenvoxede til en Bundt. Frugten er en
3—5rummet Kapsel. Paa Grund af sine smukke
Blomster dyrkes flere Arter Kamellia (C. japonica,
C. reticulata og C. Sasangua) fra umindelige
Tider som Prydplanter i Kina og Japan. I
den senere Tid er Dyrkningen ogsaa udbredt til
Europa, hvor Planterne trives godt i Vexthuse
og i Vinduer i almindelige Værelser. Kamellien
blomstrer om Vinteren og Vaaren; Blomsterne
er mest røde i de forskjelligste Nuancer, men der
gives ogsaa hvide, gule og brogede. Ogsaa deres
Form er yderst forskjellig hos de mange ved
Dyrkning opstaaede Varieteter. Formeringen sker
med Lethed ved Stiklinger. I Japan presses af
Kamellieens Frø en Olie, som i Lighed med
Olivenolie bruges i Husholdningen.
Kamelot, forskjellige Slags vævede Stoffer,
især af Kamgarn med tvunden Rending og
utvunden Islæt.
Kamener, d. s. s. Muser (s. d.)
Kamenez-Podolsk, polsk
Kamieniec-Podolsk, By og Hovedstad i det russiske
Guvernement Podolien, nær Floden Smotritsch’s Udløb i
Dnjestr, med 23,000 Indb., var tidligere en af
Polens Hovedfæstninger.
Kamenskaja, By i det russiske Guvernement
Novo Tscherkast, ved Floden Donets, med 12,000
Indb.
Kameralvidenskaber (Cameralia), tidligere
især i Tydskland [[** NB, normalt ikke d i dette verket **]] Indbegrebet af de
Administrationen og Statsøkonomien vedrørende
Videnskabsgrene.
Kamfer, et eiendommeligt Stof, som findes
i Veden og Bladene af det i Kina og Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
