Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kamtsjatka. — Kamtsjadaler - Kamuld. — Kamgarn - Kamysjin - Kana - Kana’an, d. s. s. Palæstina (s. d.) - Kanada d. s. s. „Dominion of Canada“. — Kanada, i indskrænket Forstand betegner Ontario (tidligere kaldt Øvre- eller Vest-Kanada) og Kvebek (tidligere Nedre- eller Øst-Kanada)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamuld
ligeledes findes en Mængde varme Kilder, hvis
Temperatur kan gaa op til 85° R.;
Jordskjelv er hyppige. De geologiske Formationer
er for en væsentlig Del vulkanske; af
Mineralier findes Kobber, Magnetjernsten, Brunkul og
Rav. Af de talrige Floder er Kamtsjatka den
største og gjennemstrømmer i nordlig og østlig
Retning en stor Del af Halvøen. Kun ved dens
Bredder findes Egne, som er skikkede for Agerbrug,
og hvor Havre, Byg, Rug, Poteter og Grønsager
kan trives. Klimatet er strengt i Sammenligning
med det, som hersker under de samme Bredegrader
i Europa; Vinteren varer 9 Maaneder, og Kulden
er i denne Tid ofte saa stærk, at Kviksølvet fryser.
Dc tre Sommermaaneders Middeltemperatur er
ca. + 10°. Paa de Steder, hvor Jordbunden er
vulkansk, er Plantevexten frodig. Skove af Birk,
Or, Fure og Lerketræer forefindes; de to sidste
giver et godt Skibstømmer. I den nordligste Del
af Halvøen er Jorden kun bedækket med
Rensdyrlav. Af vilde Dyr findes Bjørne, Rener, Ulve,
Ræve, Otere, Zobler, Harer, Murmeldyr og vilde
Faar; ved Kysterne forekommer Hval og
mange Fiskearter. Det vigtigste Husdyr er en
Slags halvvilde, ulvelignende Hunde, der benyttes
som Trækdyr for Sleder. Indbyggerne, ca. 8,000
Mennesker, er Kamtsjadaler, Korjæker og
Lamuter, der har adskillig tilfælles med de
nordamerikanste Indianere og væsentlig lever af Jagt
og Fiskeri. Den herskende Religion er den
græsk-katholske, dog findes nogle mindre Stammer, som
har holdt fast ved Hedenskabet. Kamtsjadalerne
tilbytter sig af de russiske Kjøbmænd Tobak, The,
Sukker, Mel, Kobberkjedler, Geværer og Krudt for
Pelsverk og Fisk. — Kamtsjatka blev i Slutningen
af det 17de Aarh. taget i Besiddelse af Russerne
og forvaltedes siden 1760 fra Okotsk. 1803 blev
det en egen Administrationskreds og tilhører siden
1855 det Distrikt, hvis Administration har Sæde
i Nikolajevst.
Kamuld, den til Fabrikation af glatte
Uldstoffer bestemte Uld, som er kjemmet for at bringe
Haarene i parallel Stilling og fjerne de korteste.
Det af saadan Uld spundne Garn kaldes Kamgarn.
Kamysjin, By i det russiske Guvernement
Saratov, ved Floden Volga, med 16,000 Indb. og
Handel med Salt og Korn.
Kana, en liden By i Galilæa i det nordlige
Palæstina, bekjendt ved, at Jesus der forvandlede
Vand til Vin. Det var Apostelen Simons Fødeby.
Kana’an, d. s. s. Palestina (s. d.).
Kanada, 1) i videre Forstand d. s. s.
„Dominion of Canada“, d. e. samtlige engelske Kolo
nier og Besiddelser i Nordamerika. De danner en
Slags Forbundsstat, som mod Nord grendser til
Ishavet, i Bst til Atlanterhavet, i Syd til de
Forenede Stater og i Vest til det Stille Hav.
De enkelte Provinser og Territorier er fMgende:
Ontario (4,988 Kv.mil, med ??,621,000 ludb.),
Kvebek (8,942 Kv.mil, med 1,191,000 Indb.),
Ny-Skotland (1.005 Kv.mil, med 388,000 Indb.),
Ny-Brunsvig (l,264Kv.mil.med 286,000 Indb.),
Prins Edvards Ø (100 Kv.mil, med 94,000
Indb.), Britisk Kolumbia (9.847 Ku.mil, med
42,000 Indb.), Manitoba (66 Ko.mil, med 12,000
Indb.) og Hudsonsbugtlandene med Nord
vcstterritoriet <135,696 Kv.mil, med 85,000 Indb.).
Hele vomininn ok udgjpr ca. 162,490
Kllnadll
Kv.mil, med en Folkemængde af ca. 3,719,000.
— 2) Kanada i indskrænket Forstand betegner de
to Provinser Ontario (tidligere kaldt Øvre- eller
Vest-Kanada) og Kvebek (tidligere Nedre- eller
Øst-Kanada). Landet er gjennemgaaende fladt og
har kun enkelte mindre Høidedrag, blandt hvilke
egentlig alene det, som strcrkker sig fra Forbjerget
Gaspe til de grønne Bjerge i Vermont, fortjener
Navn af egentligt Fjeld og hæver sig til 3,540
Fod. — Kanada er overordentlig rigt paa Elve
og Indssjør; Hovedflod er St. Laurensfloden
(s. d.); af de store kanadiske Indsjøer tilhører
Halvdelen af Øvresjøen samt Huron-, St. Clair-,
Erie- og Ontariosjøen Kanada. Klimatet er i det hele
sundt, men meget uerlende. I Kvebek verler
Temperaturen mellem − 35° og + 40° C. Alle
mellemeuropæiske Kulturplanter trives og er
Gjenstand for Dyrkning; i det sydlige modnes ogsaa
Aprikoser, Ferskener og tildels Vin, medens i
Egnen om Kvebek Frngtavlen maa indskrænkes til
Æbler. Store Skove, mest af forskjellige Slags
Naaletræer, leverer fortræffeligt Tømmer, hvoraf
meget udføres; Sukkerlønnen producerer aarlig
betydelige Kvantiteter Sukker, og Balsamgranen
leverer den bekjendte Kanadabalsam. Af vilde Dyr
forekommer nu ikke mange i de bebyggede og
dyrkede Distrikter; de vigtigste er forskjellige Arter
Ræve og Maarer, hvis Skind bruges som
Pelsverk, endvidere Elger, Rener, Hjorte, Ulve, Bjørne
og Vildkatte. Samtlige europæiske Husdyr er
indførte til Kanada. I Floderne og ved Kysterne
findes overordentlige Mængder af Fisk, især i St.
Laurensfloden af Lax. Af nyttige Mineralier
findes ikke faa, men deres Udvinding er først i
den senere Tid bcgyndt i større Maalestok; der
forekommer Jern, Kobber, Bly, Stenkul, Marmor,
Gibs, Salt og tildels Guld. —
Hovednæringsveiene er Agerbrug, Skovdrift, Fiskeri og
Skibsbygning, hvilke leverer de vigtigste
Udførselsprodukter. Den indenlandske Handel lettes foruden
ved de store Indsjøer og Floder ogsaa ved et
udstrakt Jernbanenet. — Kanada blev i Begyndelsen
af det 16de Aarh. af den i fransk Tjeneste staaende
Italiener Giovanni Verazzani taget i Besiddelse
for den franske Krone og kaldt Nyfrankrige. 1608
blev Kvebek anlagt af Samuel de Champlain.
Kolonien førte imidlertid en hensygnende
Tilværelse, indtil Colbert 1674 overdrog dens
Forvaltning til en af Kongen udnævnt Guvernør.
Det franske Adelsvæsen saavelsom Jesuitismen
overførtes til Kanada og vedblev at blomstre der;
Samfundsordenen var i det hele middelalderlig,
idet LandMændene stod i Lensforhold til Adelen;
Bogtrykkerier var forbudte. 1759 blev Kvebek
indtaget af den engelske General Wolf, og ved Freden
i Paris 1763 afstod Frankrige Kanada til
England. De gamle Love og Indretninger blev af
skaffede, men allerede 1774 maatte Religionsfrihed
for Katholiker indføres, Tiende til den katholske
Kirke paabydes og de gamle Love igjen sættes i
Kraft. Dette gjorde, at de engelske Indvandrere
trak sig bort og nedsatte sig ved de store Sjøer,
medens den oprindelige franske Befolkning vedblev
at være i Majoriteten i den Del af Landet, som
ved den 1791 stedfundne Deling i to Provinser
fik Navnet Nedre-Kanada. Hver Provins fik sin
Guvernør og sit Forvaltningsraad, et af Kongen
ndnævnt Overhus og et folkevalgt Underhus. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
