- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
22

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanon (Skyts)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kanon

er saa stort og as en saa betydelig Tyngde, at det
maa hvile paa en solid Basis, i Regelen til sin
Betjening kraver flere Mand og til sin Trans
port Hefte. — Da de fyrste Ildvaaben kom i Brug
i Begyndelsen af det fjortende Aarh., var det ftrft
en Slags Kanoner, der optraadte som AMere af
de gamle Kaftemasliner (Vallister). Disse ftrfte
Kanoner var plumpe, korte, i den bagerste Ende
lukkede og med et Fcrnghul forsynede R^r, af
hvilke en Stenkugle udWdes. Ncrrmeft maa de
vel kaldes M^rsere, da Kuglen endnu ikke udstynge
des i strakt Bane, men i en Bue; Skudsikkerheden
var vel ikke synderlig sterre end Ballifternes.
R/llret blev dog snart hos en Sort Kanoner, de
saakaldte ,,Slanger", betydelig forlcmget, medens
??Bombarderne" vedblev at vare forholdsvis korte.
Ved deres Forlcrngelse fik man en Form, som
ncermede sig Nutidens Kanoners, medens Slan
gerne i sine Proportioner havde mere Lighed med
et Gevcrrlo"b, da deres Lcengde endog kunde vcere
60 Gange saa stor som Kaliberen. De ftrfte
Kanoner var sammensveisede as Smedejernstcrnger
og indrettede til at lades bagfra; senere gik man
over til at stHe dem as Bronce og i et Stykke,
hvorved Mundladningssystemet kom i almindelig
Brug. Allerede i det 15de Aarh. ncevnes ogsaa
Kanoner as Stpbejern. Istedenfor de ??bekvemmere
Stenkugler, som bl. a. medf??rte, at man for at
opnaa nogenlunde antagelige Virkninger maatte
give Kanonerne en stor Kakber, inds>rtes i LMet
af det 15de Aarh. Projektiler af StMejern. Op??
rindelig fcrldte man Lpbene ind i Bjelker, som
under Skydningen lagdes Paa et Underlag; senere
opfandt man Lavetter, som sattes Paa 2 Hjul, saa
at Kanonen kunde tjores fra det ene Sted til det
andet. Hertil lom endnu senere Forstillingen, et
Par mindre Hjul under Lavettens Forende, hvor??
ved Kanonen blev betydelig lettere at transportere
og man??vrere. Da Bomberne i det 16de Aarh.
var blevne opfundne, anvendte man dem som Pro
jektiler i Bombarderne, som nu fik Navn af MFr
sere, og som hvilede paa en Understilling uden
Hjul; en Afart af dem var de til Brug i Felten
bestemte Haubitser, som var lcrnger end Msrserne
og ftilledes paa lignende Lavetter som Kanonerne.
Forbindelsen med Lavetten fandt Sted ved et Par
cylindriste Tapper paa Midten af Kanonen, hvilke
hvilede i Leier i Lavetten. — De fleste Kanoner
var indtil Trediveaarskrigen HM ??bekvemt ind??
tettede og navnlig for tunge. Kuglerne veiede i
Almindettghed fra 10 til 150 Pund. Under Tre
diveaarskngen lcerte man at indse N^dvendigheden
as at indftre to Hovedslags af Kanoner, et svcerere
til Brug i Fcrftninger og et lettere til Brug i
Felten. Til de sidfte hprte Gustav Adolfs Kano
ner af Kobber, betrukne med Lcrder. De forskjel
lige St??rrelser af Kanoner havde man allerede
siden Midten af det 16de Aarh. bencevnt efter
deres Kugles Vegt; man havde saaledes i Frank
rige^, 8-, 12-, 16-, 24- og 32-pundinger, medens
en anden Kaliberrcekke, den gamle spanske, omfat
tede 3., 6-, 12-, 18-, 24-, 36- og 48-pundinger.
Sarlige Fortjenester af Kanonernes Konftruktion
indlagde sig i Frankrige i det 18de Aarh. La Val
liere og efter Syvaarskrigen Gribeauval, som
formindskede Vegten og forbedrede Proportionerne
saaledes, at hans System indtil langt ind i dette
Aarh. i det vasentligste bibeholdtes. I Preussen

Kanon

indfFrte Fredrik den anden og i Bsterrige Liechten
stein Forbedringer i Kanonkonstruktionen. FM
i det 19de Aarh. har en fuldstcrndig Omvcrltning
sundet Sted med Hensyn til Kanonerne. Efterat
man havde kunnet formindfle Krudlladningens
St??rrelse som Ff<lge as Forbedringer i Krudtets
Sammenscetning og forbedret Kanonernes Affu
t??ger, opfandt den franske Officér Paixhans ca.
1820 Bombekanonen, hvormed man kunde udstyde
Granater lettere og bedre end med de noget ??be
kvemme Haubitser. Anvendelsen af Granater
medf??rte tillige, at man yderligere kunde formindfke
Krudtladningen, derhos ogsaa Rorets Lcengde og
hele Kanonens Tyngde. Et vigtigt Projektil fik man
i den ligeledes i Aarhundredets Begyndelse op
fundne Kardcetschgranat, som efter sin Opsinder, en
engelsk General, ogsaa kaldes Shrapnel. Disse
Opfindelser bidrog meget til at gjenoprette den
Overlegenhed over Haandskydevaabnene, som Ka
nonerne oprindelig havde havt. men som med
Gevcerernes stedse stigende Forbedringer holdt paa
at gaa tabt. Ester Indftrelsen as de riflede In??
fanterigevcerer kunde dog Kanonerne ikke lcrnger i
Forhold konkurrere med disse, ftrend man 1859
for Alvor vendte sig til Konftruktionen af riflede
Kanoner, der viftnok allerede tidligere af og til
havde vcrret forsagt, men uden Held. I Frankrige
tog man Sagen saaledes, at man borede et Antal
Rifler i de efter Gribeauvals System konftruerede
Mundllldningskllnoner og lod Kuglerne styres ved
paa dem at anbringe fremstaaende Knapper af
Zink, som passede ind i Risterne. Med saadanne
Kanoner ofttraadte Franstmcrndene 1859 i Krigen
i Italien, og den absolute Overlegenhed, dette
Skyts viste sig at have over de glatborede Kano
ner, bragte Franskmcendenes Fiender i denne Krig,
Bsterrigerne, til snart at indftre Forbedringen
hos sig. Ogsaa i Preussen havde man Sp^rgs
maalet om Anskaffelse af riflede Kanoner fremme,
men fandt snart, at de Fordele, som var forbundne
med det beskrevne franske System, ledsagedes as
betydelige Ulemper, ftrft og fremst den, atKuglens
Styring ved Zinkknapperne blev altfor ustadig, og
Skudsikkerheden derved ikke stor nok, derncrst at
Knapperne ikke kunde undgaa at slide og beskadige
den bljsde Bronce, hvoraf de hidtil brugelige Ka
noner var ftMe. I Preussen bestemte man sig
derfor til at anvende Wr af St^bestaal med
skarpe Rister og indf^re Bagladningsfystemet; til
den Ende beklcrdtes de af Jern stMe Spidskugler
med en Kappe as Bly, og Kuglens Styring kunde
nu foregaa paa samme Maade som ved de moderne
Bagladningsrifler, nemlig ved at Blyet under Kug
leus Udskydning pressedes ud i Risterne. Senere er
Blykappen, der let efterlader Blyafscrtning i Riflerne,
ombyttet med Ringe af Kobber om Projektilets
bagre Del. Systemet beviste sin Overlegenhed
over det franske i Krigen 1870—71 og er nu
blevet akcepteret i de fleste Lande, ogsaa i Frank
rige. Samtidig med denne vigtige Forbedring har
ogsaa en Forandring af Kanonernes Kaliber og
??vrige Dimensioner sundet Sted. Det har nemlig
vist fig , at man har forlangt en ftedse sterre Skud
vidde og en stedse stcrrkere Virkning hos Kanonerne;
dette har man opnaaet ved at forftcerke Ladningen,
anvende langsomtbrcrndende Krudt, forlcrnge Kanon
rjjret og indere Projektiler af Staal eller haard
støbt Jern for det svære Skyts’s vedkommende.
22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free