Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl (svenske Konger). — Karl (den syvende). — Karl (den ottende) Knutsson. — Karl den niende. — Karl den tiende Gustav. — Karl den ellevte. — Karl den tolvte. — Karl den trettende. — Karl den fjortende Johan. — Karl den femtende, Ludvig Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl
Forvaltningen. Karl Gustav begyndte atmddrage
de Krongodser, som var bortgivne af Kristina og
hendes Formyndere; denne Foranstaltning (Reduk
tionen) fik han dog ikke helt gjennemfM, da han
snart fik andet at beskjeftige sig med. Kong Johan
Kasimir af Polen, Sigismunos SM, negtede at
anerkjende ham og gjorde Krav paa Sverige;
Karl Gustav rykkede nu 1655 ind i Polen, flog
Polakerne i gjentagne Slag, indtog Varschau og
Krakau og blev af et Parti hyldet som polst Konge.
Underst??ttet af Fredrik Vilhelm af Brandenburg
(??den store Kurfyrste") flog han 1656 Johan Kasimir
ved Varschau og viste sig i det hele i denne Krig som
en af Sveriges ypperste Feltherrer. Imidlertid for
enede Rusland, Polen ogVsterrige sig mod ham;
Russerne faldt med en Hcrr ind i de svenske BsterW
provinser, og nu sluttede ogsaa Brandenburg og
Danmark sig til Karl Gustavs Fiender. Han vendte
sig fprst mod Danmark, idet han 1657 flirte sine
Tropper fra Polen gjennem Nordlystland tillyl
land, som han s. A. indtog tilligemed Slesvig og
Holsten; Vinteren 1657—58 gik han over de frosne
Belter og ankom til Sjcrlland. I Kjchenhaun
herskede Forvirring, og Forsvarsm??lerne var ringe;
Fredrik den tredie maatte bede om Fred, og denne
kom istand i Roskilde 26de Februar paa haarde
Betingelser for Danmark. Fredrik maatte ’afstaa
B??huslen og Trondhjems Len samt Sk??ne, Hal
land, Bleking og Bornholm, hvorhos Karls Sviger
fader, Hertugen af Holsten-Gottorp, blev erklcrret
for aldeles uafhcrngig af Danmark. Danmark-
Norge og Sverige skulde desuden forbinde sig,
og ingen af dem slutte sig til n??gen af det
andet Riges Fiender; fremmede Flaader maatte ikke
passere Vresund, en Forholdsregel, som ncrrmest
var rettet mod Holland, hvis SjMagt Karl Gustav
frygtede. Da Danmark nodig vilde bryde sin gamle
Forbindelse med Holland, og daKarlGustav desuden
endnu omgikkes med Planer til at underlegge sig
hele Skandmavien, landede han Sommeren 1658 i
Korsar og rykkede mod Kjøbenhavn, som han belei
rede. Kronborg overgav sig og dets Kanoner ftrtes
mod Kjøbenhavn, som var slet befcestet og mangleoe
Mllndstab og Proviant. Men Fredrik den tredie vakte
Modet hos KjFbenhavnerne ved store Lafter; de slut.
tede sig modig sammen, og om Hasten fik de af en hol
landsk Flaade under Opdam Forsyning af Baaben og
Proviant. I Norge var Svenskerne uheldige og
maatte opgive Trondhjem. Fra Slesvig og Holsten
fordrev Fredrik Vilhelm af Branomburg de svenske
Soldater; Bornholmerne gjorde fig ved egen Hjelp
fri. I Februar 1659 forsagte Karl Gustav en Storm
paa Kjpbenhavn, men blev slaaet tilbage; nu be
stemte engelske, hollandske og franske Befuldmcrg
tigede paa et MMe i Haag, at begge Parter skulde
tvinges til at stutte Fred, i det vesentlige paa
samme Betingelser som Roskildefreden. Karl vilde
intet lMe, og han blev nu totalt slagen ved
Nyborg paa Fyen af de forenede Dansker, Østerrigere,
Polaker og Brandenburgere. Nu lod han 1660 en
Del af sin Styrke angribe Fredrikshald for i Norge
at tage Revanche for sine Tab; under Byens
frugtesløse beleiring døde Karl i Göteborg, hvor han
netop underhandlede med Stænderne om Midler
til Krigens Fortsættelse. Han var en af de største
blandt de svenske Konger baade hvad politisk
Skarpsyn, Virksomhed og Snarraadighed angaar.
— Karl den ellevte, foregaaendes Søn, f.
Karl
1655, d. 1697. var kun 5 Aar gammel ved
Faderens Dpd, hvorfor en Formynderregjering
styrede i hans Navn indtil 1672. Hans Opdragelse
var bleven yderlig fors??mt, og han maatte som
Konge, 20 Aar gammel, lcrre sig selv at lcrse og
skrive. Dels enkelte af Formynderne trufne For
anstaltninger, dels den Omstcrndighed, at den unge
Konge lod sig forlede til et Forbund med Frank
rige, indviklede Sverige i en Krig med Branden??
burg 1674. Den begyndte uheldig, og Fredrik
Vilhelm siog 1675 den svenske Hcrr ved Fehrbellin.
Dette havde den Mge, at Danskerne faldt ind i
Sk??ne, hvis Indbyggere, fom ikke havde glemt den
gamle Forbindelse med Danmark, i massevis sluttede
sig til Danskerne. Den unge Konges Tapperhed
og Dygtighed hindrede dog Fienden fra at udrette
noget af Betydenhed; han flog Danskerne ved
Halmstad, Lund (1676) og Landskrona (1677).
medens rigtignok den svenske Flaade led Ulykker
og Nederlag, og Brandenburgerne i Sveriges tyste
Provinser erobrede den ene Festning efter den
anden. Det var kun ved Ludvig den fjortendes
Underst??ttelse, at Sverige i Freden i Lnnd 1679
sl??p for at afstaa Land. Sveriges Tilstand paa
denne Tid var ikke god. Den Were Adels egen.
mcrgtige Tiltag havde forbitret ikke blot de Uadelige,
men ogsaa den lavere Adel; Misstemningen var
stegen under Krigen, og det var derfor ikke vanske
ligt for Karl med de lavere Stenders Hjelp at
udflire, hvad Fredrik den tredie i Danmark havde
gjort allerede 20 Aar tidligere, og satte sig i Be
siddelse af en eneveldig Magt. 1680 sammen
kaldte han en Rigsdag i Stockholm, hvor Sten
derne besluttede, at Kongens forhenv??rende For
myndere, som for en stor Del lvar Aarsag i de
slette Tilstande, skulde drages til Ansvar, og at
den af Karl Gustav paabegyndte Reduktion skulde
fortsettes. Paa en Foresp^rgsel af Kongen er
klecede Stcenderne derhos, at han kun bebFvede
at fPFrge Rigsraadet om dets Mening, naar han
selv fandt for godt. Rigsraadet ophevedes nu
som saadant, og dets Medlemmer fik Navn af
kongelige Raader. ’ Paa en anden Rigsdag i Stock
holm 1682 indstrcrnkedes ogsaa Stcendernes Rettig
heder, idet de kun fik det Hverv pra karm a at
vedtage de af Kongen foreslaaede Skatter, medens
han selv forbeholdt sig den lovgivende Myndig
hed. FM 1693 blev Karl anerkjendt som fuld
standig Enevoldskonge. Reduktionen blev af Kon
gen gjennemfjsrt med Strenghet??, og over Tredie
delen af alt Sveriges Jordegods kom derved
under Kronen. I det hele var Karls Regjering
prcrget af Strenghed, men til noget egentlig
Overgreb benyttede han ikke sin Enevoldsmagt.
De ved Reduktionen indkomne Summer anvendte
han til at betale Rigets Gjeld med og oerncrst til at
ophjelpe dets indre Styrelse, men navnlig Krigs
magten. Han fulWrte det af Gustav Adolf paabe
gyndte Inddelingsverk, lod Fcrstningerue scrtte istand
og fargede for Flaaden, bl. a. ved at anlcegge en
Krigshavn i Karlskrona. Handel, Industri og navn??
lig Bergverksdrift blev rundelig ophjulvne; Lovgiv
ningen blev ordnet, og i de ved Freden i K??benhavn
1660 endelig erhvervede Landsdele, Sk??ne, B??hus
len, Halland og Bleking, blev svensk Ret, Sprog og
Krigsforfatning indfprt. Ogsaa Videnskabernes
Fremme samt Folkeoplnsmngen var Gjenstand for
den virksomme Konges Omhu. Personlig var han
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
